Udtalelser, artikler og debat
Fyn er glad for kirken

Fyn er glad for kirken

Biskop Tine Lindhardts tale ved arrangementet "Velkommen til menighedsrådene" den 25. februar 2017 

”Fyn er glad for kirken”.

Sådan skriver TV2Fyn på sin hjemmeside i en artikel om medlemstal og udmeldelser i 2016. Ja, sådan kan man være heldig at få forærende en overskrift, for det jeg vil sige i dag.

Retfærdigvis skal jeg sige, at hele overskriften for TV2Fyns artikel lyder: ’Rekordmange melder sig ud - Fyn er glad for kirken’.

Og derefter nævner artiklen, hvordan der i de fynske kommuner er mellem 80,5 og 87,1%, der er medlem af folkekirken.

Det er kun Odense, der med sine 74,6 %, ligger under landsgennemsnittet på 75,9 %.

Så Fyn er glad for kirken.

Det er ikke noget dårligt udgangspunkt for det arbejde, I nu tager fat på som nyvalgte til menighedsrådene. Nyvalgte – ja, for det er I, enten I nu er helt nye i menighedsrådsarbejdet, eller I har været med før.

Tak fordi I er her. Ikke alene er her i dag. Men tak fordi I er gået ind i menighedsrådsarbejdet. Fordi I vil være med og bære med. Påtage Jer et ansvar sammen med jeres præst og kirkens øvrige ansatte. Et ansvar for at skabe gode rammer for kirkens liv og vækst. Det skal nogen påtage sig.

For ting siger ikke sig selv. – De skal siges. Vigtige ting skal siges højt klart og tydeligt og igen og igen. Det gælder i høj grad også kirke, kristendom, tro. Jamen det siger da sig selv, siger vi ganske vist ofte. Det ligger i traditionen og kulturen. Det behøver vi ikke sige.

Jo. Det gør vi.

Det er sandt, at kirke, kristendom og tro på mange måder ligger som klangbund i vores samfund, i traditionen og kulturen. Men hvis det fortsat skal være sådan, så skal vi sige det.

Og gøre det og være det og bære det videre.

Det skal vi hver især. og det skal I som menighedsråd være med til at skabe gode rammer for - både valgte menighedsmedlemmer og præster. 

Der ligger mange gode opgaver og venter. Allerede i morgen er der måske, forhåbentligt, sikkert mange af Jer der skal ud at plante træer på jeres kirkegårde eller et andet sted. 

Grunden til det er, at vi fejrer at det i år er 500 år siden Luther slog sine teser mod afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed satte reformationen i gang, som fik stor betydning for kirken og samfundet.

Når vi markerer det ved blandt andet at plante et træ, er det fordi Luther skal have sagt, at hvis verden går under i morgen, planter jeg et træ i dag. Der er håb forbundet med at plante træer, - de bærer frugt. Og de rækker ud over i dag. Ud over os selv - frem mod andre. 

De træer, vi planter i morgen, skal række frem mod 2036. I 2036 er det nemlig 500 år siden reformationen kom til Danmark, og vi her til lands blev protestanter, lutheranere.

I første omgang var det kongen og hans folk der blev det, og så blev præster og resten af kirken og folk i almindelighed det også, hen ad vejen. Men vi blev det!

Så når næste generation plukker æblerne fra de træer, der plantes i morgen, – så er det et meget konkret synligt tegn på at kirke, kristendom og tro gives videre. Ligesom det er udtryk for at reformationen er en konstant bevægelse.

Det er ikke kun at kigge tilbage, eller at blive stående – det er derimod fornyelse - at dykke ned, fordybe sig, dukke op og bringe videre. Det er at være kirke ind tiden og til tiden. Ikke halsende efter tidsånden eller som et halehæng til den. Men i høj grad også som salt og modspil, hele tiden ind i tiden.

En anden meget konkret reformationsfejring bliver "Kirkens Døgn." Ikke så mange der har hørt om endnu. 8.-9. september, Fredag til lørdag.

Der vil være en stand her i dag, hvor I kan hente inspiration til, hvordan I kan lave kirkens døgn hos Jer og sammen med byen, sognet, skolen, foreninger, handelsliv, og hvem der vil være med.

Én af de ideer, jeg selv er inspireret af – var da man for år tilbage i Roskilde læste James Joyce ’Ulysses’ som maratonlæsning 2 døgn igennem, som jeg husker det.

Forfattere, skuespillere, kendte folk og ikke kendte kom to døgn igennem og læste, og det hele blev gennem højtalere blæst ud på torvet, så da vi lørdag formiddag var ude for at købe ind, var det med læsningen som baggrundstæppe.

Måske kan man til Kirkens Døgn på samme måde læse Paulus’s brev til menigheden i Rom eller hans brev til dem i Galatien, eller Markus evangeliet – et helt døgn igennem.

Man kunne også skrive brevet til dem i Galatien – skrive det af fra Ny Testamente. Man kunne melde sig til at skrive en sætning eller to, og på den måde kunne man i sognet få sit eget selvskrevne Galaterbrev – som man så kan tage frem i 2036 og læse højt. Eller man kan gøre noget helt andet. Nå, det kan I høre mere om og hente inspiration til her i dag.

Inspiration kan I også hente til mange af de andre ting, I skal i gang med som menighedsråd, lige fra Knæk et kirkeregnskab, over Folkekirkens opbygning, Den digitale arbejdsplads, gravstedskapitaler, kommunikation, det gode menighedsrådsmøde, personalepolitik, og meget mere - og det vil sige inspiration til de drøftelser og samtaler I skal i gang med, om hvordan I vil bruge kirkeskatten hos Jer. Hvordan ser jeres sogn ud, og hvordan giver det derfor mening at være kirke hos Jer?

Måske vil I ind imellem rende panden mod en mur – og synes at I drukner i regler, økonomi, procedurer, - måske er I ikke altid enige – og måske synes I endda af og til at det er alt andet end lutter lagkage at sidde i menighedsrådet.

Husk at I har nogle livliner. Provst og provsti. Landsforeningen af Menighesråd. Distriktsforeningen. Og os på stiftet. Vi vil gerne forstyrres, så I må ikke tøve med at kontakte os. Uanset hvad, vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe Jer.

Fyn er glad for kirken.

Ja, der er efterspørgsel efter kirken i sognene på landet og i byerne, og også på samfundsinstitutioner vil man gerne have præster, på sygehuse, fængsler, hospicer, som studenterpræster, i det palliative arbejde, i kirkens sociale arbejde, diakoni – og vi kunne snildt ansætte flere præster, hvis vi havde præstestillinger til det. Men vi har kun et vist antal, og derfor er det ikke alle steder, man får så meget præst, som man i virkeligheden gerne vil have og kunne have brug for.

Omvendt skal vi ikke bare læne os tilbage, selvtilfredse og sige her går det godt. For selv om det går godt, så var der mere end dobbelt så mange, der meldte sig ud i 2016 som i 2015, og selv om der var flere, der blev døbt i 2016 end i 2015, så er der fortsat mange, der ikke får deres børn døbt. Det er heller ikke altid I vil opleve konfirmandstuen fyldt til arrangementer eller kirken fyldt søndag formiddag.

Det siger jeg ikke for at tage modet fra nogen af os. Tværtimod.

Men jeg tror, det er vigtigt at se tingene, som de er, - og kirke og kristendom og tro er ikke så selvfølgeligt længere, som det har været.

Det er én af mine målsætninger og pejlemærker, at arbejde for at kirke og kristendom og tro fortsat kan være en selvfølgelig del af menneskers liv og tilværelse.

Det gør vi ved at skabe gode rammer for evangeliets forkyndelse, for liv og vækst. Det gør vi ved ikke at tage det for givet, at kirken bare er her – eller rettere vi gør det ved netop at tage det for givet og derfor som noget, vi skal give videre.

Og det skal vi gøre, både ved at gøre det vi gør – kerneopgaverne - det daglige arbejde med gudstjenester, bryllupper, begravelser, dåb, husbesøg hos syge og gamle, undervisning og socialt arbejde.

Og ved samtidigt hele tiden at åbne kirken og være kirke på nye måder, så flere får lyst til at komme der og bruge den.

Vi skal sørge for, at der er forskellige fællesskaber inden for kirken, som flere kan se sig selv i og derfor gerne vil være en del af.

Vi gør det allerede, og det skal vi fortsætte med.

Og så: Kig nu på træerne I planter i morgen og på træerne nogen plantede for 100 år siden og gå i kirke og hør, at der er håb. Ikke blot for træer, men også for mennesker.

Tak fordi I tager ansvaret op som præster og menighedsråd – det ansvar at sidde i menighedsrådet – og rigtig god fornøjelse med det.

 

Et træ med Luthercitater, som var en del af arrangementet Velkommen til menighedsrådet