Hurra for gode vaner – og for vanekristendom
60 gode vaner

60 gode vaner

Biskop Tine Lindhardt fylder 60 år den 16. november 2017. 

Biskoppens fødselsdag fejres i forbindelse med Fyens Stifts nytårskur den 11. januar

Hun holder meget af vaner og har i den anledning oplistet 60 gode vaner i ikke prioriteret rækkefølge, til fælles inspiration. 

Læs også biskoppens kronik om gode vaner

  1. Besøge familiens gravsteder til højtider og mærkedage
  2. Samles omkring spisebordet og spise sammen
  3. Hvert år læse en bog, man kunne lide da man var ung
  4. Tælle til 60 før man skriver en vred mail
  5. Lege med sine børn og børnebørn
  6. Ringe til sine nærmeste lørdag eftermiddag
  7. Mødes med hele familien til pinse/en gang om året
  8. Sige tak
  9. Spise morgenmad
  10. Gå hen til den, der står alene
  11. Gå i Kirke
  12. Give besked
  13. Børste tænder hver morgen
  14. Give sin kone, kæreste, mand et kys til godmorgen og et til godnat
  15. Sætte en blomst på bordet til søndagsfrokosten
  16. Bede Fadervor inden man lægger hovedet på puden
  17. Få sine børn døbt
  18. Begynde dagen med en sang
  19. Spise fisk hver tirsdag
  20. Læse avis når man kommer hjem fra arbejde
  21. Se nyheder/tv avis hver aften
  22. Gå på biblioteket den første mandag i måneden
  23. Fejre sin dåbsdag med flag på bordet og brunsviger
  24. Spise flødeskumskage søndag eftermiddag
  25. Skrive julekort
  26. Sende fødselsdagshilsen når nogen fylder år
  27. Tage pænt tøj på når man skal til fest
  28. Kun give sit barn tre formaninger pr. dag
  29. Sætte lys i vinduet d. 4. maj om aftenen
  30. Tage familien med til gudstjeneste til højtiderne
  31. Bede aftenbøn med børnene
  32. Lufte ud hver morgen
  33. Se Disneysjov med børnene fredag aften
  34. Tage trapperne ikke elevatoren
  35. Hver tirsdag besøge en der skal besøges
  36. Spørge om naboen skal have varer med, når man selv køber ind
  37. Tænde lys til jul
  38. Sige god morgen til kollegerne
  39. Lade telefon og tablet ligge i stuen når man går i seng
  40. Se op/løfte blikket så man ikke glemmer horisonten for bare fortov og madpakker
  41. Holde mund mindst 2 gange i enhver samtale.
  42. Sige noget pænt til en kollega.
  43. Tage en ting ad gangen
  44. Læse højt for børn og børnebørn
  45. Have fritids’sysler’.
  46. Hilse på naboen – og på fremmede som fanger ens blik på vejen
  47. Give plads i trafikken, køen og foran maleriet på museet
  48. Gå udenfor. Livet er lettere, hvor der er højt til himlen.
  49. Mindst én gang om dagen sige “jeg elsker dig” til dem, du elsker
  50. Læse tre nye bøger om året
  51. Slutte fred med dagen, før du går i seng
  52. Tale om de døde eller fraværende, på mærkedage og i hverdagen
  53. Lytte til musik hver dag.
  54. Gå til babysalmesang onsdag formiddag
  55. Drikke et glas vand morgen, middag og aften
  56. Skabe rutiner
  57. Give plads til sprækkerne i skråsikkerheden, især inden vigtige afgørelser
  58. Sætte dig i den andens sted
  59. Sige ja og have plads til spontanitet – fordi man har så mange gode vaner
  60. Bryde en vane hvert år til maj og til november