Udtalelser, artikler og debat
Hvad er vi værd?

Hvad er vi værd?

"Indspark" i Berlingske den 28. februar 2018

Vi er i overenskomstforhandlingernes tid, omend de i skrivende stund er sat på stand by.

Allerede Jesus sagde, at en arbejder er sin løn værd. Selv om man måske betragter sit arbejde som et kald, og det tror jeg mange gør, og selv om man kan lide det, så skal man selvfølgeligt have løn for det, og lige løn for lige arbejde. – ihukommende kvindernes kampdag i næste uge.

Men nemt er det ikke.

Et er i det daglige at sætte pris på hinanden og værdsætte en kollega eller en medarbejder. Noget andet er ved forhandlingsbordet helt konkret at sætte tal på, hvad en persons arbejde så faktisk er værd.

Og hvad værre er: passer man ikke på, bliver lønnen meget hurtigt til ikke blot den pris, der sættes på ens arbejde, men på mig som person og som menneske.

At måle vores værdi som mennesker ud fra det beløb, der står på lønsedlen, er noget af en indsnævring af vores menneskesyn. Men sådan har penge og økonomisprog det med at brede sig langt ind over det menneskelige. Vi evaluerer hinanden, med risiko for også at blive devalueret. Vi køber ind på hinandens ideer. Og hvem husker, at kredit og investering oprindeligt ikke har det fjerneste med penge at gøre, men derimod med tro og tillid og med at blive klædt på? Kredit kommer af credo – at tro, at have tillid til, så hvis nogen stoler på én, kan man handle på kredit. In vestis betyder ’iføre klædedragt’, - klæder skaber folk.

Omvendt er skyld og gæld efterhånden kun noget, vi tager alvorligt, hvis det er vores bank, vi skylder penge, eller hvis nogen står i økonomisk gæld til os. At skyld og gæld sådan set omfatter vores liv med hinanden helt generelt, og at vi alle grundlæggende skylder andre vores liv og står i gæld til dem, der dagligt giver os tid og nærvær og omsorg – det er røget ud af vores horisont.

Når økonomi og penge på den måde breder sig ud over hele vores liv og præger vores måde at tænke på og vurdere os selv og vores forhold til hinanden på, får det konsekvenser. Når man f.eks. gør dagens regnebræt op, kan det spørgsmål rejse sig, hvilken værdi han og hun i grunden tilfører mit liv, og kunne jeg ikke få mere ud af at investere tid og energi i nogle andre? Og da bliver det nemt, alt for nemt, at afskrive (!) den anden, uden tanke for at den anden måske har brug for mig.

Tilbage til lønforhandlingerne. Selvfølgeligt skal vi have løn. Også ordentlig og rimelig løn.

Det jeg blot gerne vil sparke ind er: lad os give løn og penge hvad deres er. Det er noget, men det er ikke det hele. Der findes et andet sprog og en anden måde at se os mennesker på. Hvor det handler om at få meget for lidt og alt for intet. Om ikke kun at blive målt ud fra markedsværdi, og hvad der kan betale sig. Om at lade nåde gå for ret og at blive set på med kærlighedens øjne. Det sprog og den virkelighed er det helt afgørende, at vi holder i live. For i virkeligheden er det vel kun sådan sét man kan være til som menneske.