Udtalelser, artikler og debat
Hvidvask, kredit og tillid

Hvidvask, kredit og tillid

Klumme i Fyens Stiftstidende, september 2018

Kan jeg få på kredit? Kan det skriv’s?

I gamle dage kunne man få på kredit hos den lokale købmand. Man kendte hinanden, og købmanden stolede på, at man betalte ved ugens eller månedens udgang. Så i første omgang fik man bare sine varer, sådan set gratis og på sit glatte ansigt.

Eller altså på kredit.

Jeg kom til at tænke på disse gode gamle dage i forbindelse med hvidvaskesagen i Danske Bank.

Her er der ikke meget kredit længere.

Kredit betyder nemlig ’troværdighed’ og ’tillid’. Det kommer af ordet ’credo’, som er latin og betyder ’jeg tror på’, ’jeg har tillid til’ og ’jeg stoler på’.

Umiddelbart opfatter vi nok religion/tro og penge som hinandens modsætning, men i begge tilfælde er tillid og tiltro helt afgørende. Ja, det er det sådan set i enhver menneskelig sammenhæng.

Tillid er hvad Løgstrup, teolog og filosof (d. 1981), kaldte en ’suveræn livsytring’ og derfor ligeså selvfølgeligt for os som at trække vejret. Det er en grundsten i vores åbne samfund og med til at give frihed, bl.a. fordi man ikke behøver så meget kontrol, når man tror på hinanden. Et ord er et ord, og man løber ikke fra en aftale.

I et tillidsbaseret samfund kan man færdes trygt og frit uden at være bange for at blive overfaldet, for man stoler på at andre mennesker selvfølgelig vil én det godt. Man kan dele sine inderste tanker og intime billeder med hinanden, uden på forhånd at skrive en kontrakt med en liste over, hvem der har rettighederne til hvad. For naturligvis vil ingen finde på at dele dem med andre. Man kan sælge grønsager fra en ubemandet vejbod, for alle betaler for det, de køber. Selvfølgeligt. Helt instinktivt stoler vi på hinanden og på,at vi opfører os ordentligt over for hinanden.

Tillid binder os sammen og giver os et stærkt samfund.

Men tillid gør os også sårbare. Den kan misbruges og bliver det. Vi mennesker er ikke engle. Vi både lyver og snyder og snylter på, at andre helt umiddelbart stoler på os.

Det er man nødt til at tage højde for. Tillid er ikke blåøjet naivitet, og tillid er slet ikke at lukke øjne og ører for mulige ulovligheder og kriminalitet.

Sund fornuft, rettidig omhu og passende kontrol – det er også nødvendigt. Ikke alene for at beskytte det enkelte menneske, men også for at beskytte tilliden som sådan. Mistillid tager nemlig mistro, mistanke og mismod med sig.

Sådan et samfund skal vi ikke have.

Så lad os håbe, at der nu bliver ryddet op og vasket ikke bare hvidt men rent, og at den grundlæggende tillid og kredit til Danmark, og tilliden mellem os mennesker, ikke har taget alt for meget skade.