Udtalelser, artikler og debat
Jeg holder af møder

Jeg holder af møder

Tine Lindhardts klumme i Fyens Stiftstidende september 2019

Jeg kan godt lide møder. Gammeldags fysiske møder, i samme rum, ansigt til ansigt.

Jamen – vil nogen måske indvende – møder vi ikke hinanden ihjel i øjeblikket?

Når mine sønner således i sin tid blev spurgt, hvad deres mor lavede, plejede de at sukke ’hun går til møder’.

Jeg lavede nu også andet, men sandt er det, at dagene indimellem var så fyldt med møder, at man kunne blive helt træt. Det er jeg nok ikke den eneste, der har prøvet! Men det er nu en skam, hvis træthed er det eneste, vi forbinder med møder. For et møde er faktisk noget fint og godt og kan få stor betydning. Ved et møde er man sammen fysisk. Man ser hinanden. Man er i samme rum. Man skal ikke råbe til den anden for at blive hørt, og man kan med det samme se og mærke den andens reaktion på det, man siger. Se hvornår den anden har noget på hjerte, som han og hun gerne vil sige. Det betyder, at man for alvor kan få en sam-tale, hvor man taler sammen og derfor også indimellem er nødt til at tie stille for at høre, hvad den anden har at sige. Det kan være svært, men for de fleste af os er det sundt af og til at lukke munden og i stedet slå ørerne ud. Da kan man nemlig tit være heldig at høre noget nyt og anderledes; noget som rører og bevæger én, så man kan få øje på noget, man ikke så før.

Et møde og en samtale kan med andre ord gøre én klogere på, hvem den anden er, og hvad han og hun mener og tænker. Ligesom man kan blive klogere på sig selv, når man mødes med et andet menneske og taler sammen og med et gammeldags udtryk ’veksler ord’. Man bliver selvfølgelig ikke altid enige gennem et møde. Og slet ikke ens. Og hvorfor skulle man også blive det? Faktisk kan et møde, det fysiske møde, i samme rum netop give rum til at man kan stå ved forskellene. Man kan tage diskussionen og måske være ganske uenige og tale med store bogstaver. For man er jo tæt på hinanden, fysisk tæt, og har derfor muligheden for at reagere, hvis det, man siger, kommer for tæt på eller måske endda sårer. 

Samtidigt er det min erfaring, at når man mødes over en kop kaffe, til en gudstjeneste, omkring et måltid, på en arbejdsplads, til et foredrag, og taler sammen og gør noget sammen,  så kommer også det fælles frem. ikke så forskellene forsvinder, men man ser, at der på tværs af det, der måtte skille, også er noget, der binder sammen. Der står et menneske over for et andet menneske.

Så at mødes – nogle gange på halvvejen, måske i uenighed, måske ved at komme i møde og endda at vises imødekommenhed fra en anden – dét synes jeg, det fysiske møde giver rum til. Og derfor holder jeg af møder.