Udtalelser, artikler og debat
Jeg skal i kirke

Jeg skal i kirke!

Klumme i Fyens Stiftstidende juli 2019

Sådan svarer nok de færreste, hvis nogen spørger, hvad vi skal i ferien.

Men faktisk går mange af os i kirke, når vi holder ferie. I hvert fald når vi rejser udenlands. F.eks. Peterskirken i Rom, Notre Dame i Paris, Westminster Abbey i London men også andre og med god grund, for kirkerne er imponerende bygningsværker med fantastiske udsmykninger, glasmosaikker, symboler og fortællinger, og de er derfor på alle måder en uhyre væsentlig del af vores kulturarv og arv, både historisk, kunsthistorisk, samfundsmæssigt og trosmæssigt.

Men man behøver nu ikke rejse udenlands for at gå i kirke! Heller ikke for at se på kunst. Det gælder også hvis man går i kirke på Fyn. Vi har mange storslåede, sjove og indimellem provokerende kalkmalerier, ligesom der er nutidig kunst. Mange kirker er åbne i dagtimerne; i ugens løb er der kirkekoncerter, foredrag og særlige gudstjenester, - og ja, så kan man jo også gå i kirke søndag formiddag.

Personligt er der særligt én ting, jeg stopper op ved og gerne skal hen at røre ved, når jeg går i kirke, nemlig døbefonten. Det store kar i granit, som har stået i vores kirker, fra de blev bygget. Tænk den historie sådan en døbefont kan fortælle, om generation efter generation der blevet båret til kirke af deres forældre for at blive døbt og for at give det nye liv et sted at høre hjemme ud over hos forældrene og familien. Noget der står fast og som giver tyngde og vægt, og som man kan læne sig opad, når ens liv svajer som en gran i storm.

Stående der ved døbefonten føler man sig både lille og stor. Et lille fnug i den lange kæde. Og samtidigt stor fordi man står på skuldrene af dem før én – og måske ikke mindst fordi man dermed står med et ansvar og den opgave at give det videre, man selv har fået. Ikke fordi vi skal være som dem eller livet skal gå i ring og gå i stå. Vi skal bevæge os og flytte os, udforske. Vi skal rejse til månen, i overført forstand og helt bogstaveligt som for 50 år siden, og en dag til Mars. Vi skal bore os ind i sorte huller og lære nyt, gøre vores egne erfaringer. Det gjorde de også, dem før os. Forholdt sig til traditionen, indimellem kritisk. Og samtidigt gav de det videre, som de havde fået, og som var vigtigt for dem.

For mig er kristendommens fortælling om liv og død, godt og ondt, tro og håb vigtig og grundlæggende. Om ligeværd mellem mennesker, om ansvar, næstekærlighed, skyld og tilgivelse, om tillid.

Jeg vil også give vores demokrati videre, ja og oplysning og viden. Andre vil måske give noget andet videre. - Det afgørende er at vi giver noget videre; det skylder vi de kommende generationer.