Udtalelser, artikler og debat
Julen varer for længe

Julen varer for længe
- alt for længe

"Indspark" i Berlingske 1. juledag 2017

Af: Biskop Tine Lindhardt

Jeg synes, julen varer for længe. Alt for længe. Fordi den begynder alt for tidligt.

Vi er kun lige kommet hjem fra efterårsferie, før de første julekataloger dumper ind ad brevsprækken, og julepynten kommer frem i butikkerne.

Eet er, at det betyder, at man her 1. juledag, - som jo i virkeligheden er selve julens dag, allerede er stopmæt af jul og næsten falder sammen af træthed og udmattelse.

Hvad værre er, at man mister højtiden. - Mister fornemmelsen af at nogle tider er højere end andre. De tider nemlig, hvor der er noget særligt på færde, som kaster lys over tiden før og efter.

En højtid er en høj tid. Man kan sige det sådan, at Gud lægger sin tid oven på vores. Ikke i længden, men i højden, så der kommer højde og dybde ind i vores tid og liv.

Der bliver forskel på tiden og dagene i ugens og årets løb og dermed en rytme – som et åndedrag.

En højtid kræver forberedelse, sådan som man selvfølgeligt forbereder sig på ethvert højdepunkt, enhver stor begivenhed. I gamle dage brugte man adventstiden til at forberede sig på julen. Derfor er advent kirkeligt set lilla, violet, som er bodens og fastens farve. Man rensede ud på alle måder, gjorde rent, fastede, skabte plads og rum for julen og højtiden, hvor vor Herre selv kommer til verden. Man talte dagene ned til julefestlighederne, som altså først begyndte med juleaften og juledag. Der skulle en grund til at feste, og derfor var det med juleaften i ryggen, man tog fat på juletræsfester, julekomsammener og alt det andet.

I dag er advent blevet rød som julehjerterne og julenissens hue. Og ikke et ondt ord om det. Men det er måske også et tegn på, at vi fejrer jul længe før, det bliver jul. Med julefrokoster, juleafslutninger, juleklip, julelys og julesalmer allerede i oktober og november.

Som sagt måske hyggeligt, men når vi holder jul i 2½ måned, så forsvinder den høje tid og med den højtiden og højtideligheden. Dette særlige ved julen, det ekstra rum der skabes, fordi Gud lægger sin tid på vores, som gør juleaften himmelsk.

I stedet bliver julen trukket ud, alt for lagt ud og dagene kommer til at løbe ud i eet, så vi ikke kan se forskel på, om det er efterårsudsalg, halloween, jul eller valentinfestivitas vi fejrer. Det bliver alt sammen lys i lys og dermed i virkeligheden gråt i gråt, fordi forskellen på hverdag og helligdag, kontrasterne ikke er der.

Måske synes nogen, at jeg her lyder ligeså gammel, som jeg er.

Og indrømmet – jeg spiser ikke jordbær i december og heller ikke marcipankonfekt og ris a la mande i juni. Jeg har ikke grankrans på døren i maj, og jeg bager ikke brunkager til påske.

Måske er det gammeldags. Men det er vigtigt, at der er forskel på dage og tider, for det giver tiden og året og ugen og dagen en rytme. Og vigtigt ikke mindst at ­holde fast i højtiden, den høje tid, som giver højde og dybde i vores liv. Det har vi brug for.

I hvert fald set herfra.

Glædelig jul.