Udtalelser, artikler og debat
Julens om-vendelse

Julens om-vendelse

Klumme i Fyens Stiftstidende november 2019

Advent og jul er en farlig tid.

Jeg tænker ikke på alle de julegodter, man skal spise sig igennem – med tilsvarende ekstra kilo på sidebenene.

Heller ikke på julefrokosterne, der står i kø, ligesom man selv gør det – står i kø til taxaen, når man skal hjem, fordi bilnøglen er deponeret hos svigermor eller et andet sikkert sted.

Heller ikke på bankkontoens konsekvente kurs mod minus her i december.

Og jeg tænker slet ikke på julestress og ræset med at nå at få pyntet smukt og bagt og trillet marcipan og fældet juletræ og lavet hjemmegjorte julegaver for at tænke på miljøet. Og mens man bliver mere og mere træt, skal man udstråle ro og overskud og masser af alt det, man ikke har: tid, for det skal man jo have masser af her op til jul.

Men det er ikke det, jeg tænker på!

Nej, at julen er en farlig tid slog mig, da jeg forleden på DR 1 hørte en reklame for Børnenes U-landskalender. Den har været en del af DR-julen i mere end 57 år. Reklameindslaget er henvendt til alle os 60+, som måske kan huske Magnus Tagmus, Ingrid og Lillebror, Vinterbyøster, og hvad de nu hed alle de gamle U-landskalender udsendelser.

Men det er slet ikke udsendelserne, man gerne vil have os til at huske. Nej, det vi skal huske er, at vi støtter fattige børn et sted i verden, hver gang vi køber en U-landskalender. Derfor lyder nu opfordringen til alle os hel og halvgamle: ’fortæl jeres børn og børnebørn om U-landskalenderen, så de an føre den gode tradition videre og købe U-landskalenderen og på den måde være med til at støtte børn, der har brug for hjælp.

Og vi gør det – glad og gerne. Her i december. Vi køber U-landskalendere, ligesom vi i øvrigt støtter mange andre gode hjælpeprojekter. I lyset af lysene på adventskransen og julelysene og måske også i lyset af julestjernen og julens budskab svinger vi kortet for at hjælpe andre mennesker.

Det er ikke det eneste, vi gør her i jule- og adventstiden.

Vi besøger dem, vi ikke ellers tit besøger. Vi bruger den tid, vi ikke har og tager os tid, for vi vil have tid til at være sammen med dem, der ellers tit er alene.

Noget bliver vigtigere i julen, end det er til daglig. Samvær, nærvær, familien, traditioner, glæde. Det er faktisk en ’om-vendelse’, hvor vi bliver vendt om, væk fra os selv og vores egne behov, om mod andre. Det gælder både den nære familie og verden. Vi bliver vendt om mod børn og andre, der har brug for vores hjælp.

Vores hjerter er i fare. Tro og håb og kærlighed griber os. På den måde er julen en farlig tid for alle os gniere og gnavpotter. Farlig, men også ’rar-lig’ sagt med et ’Bamse’-udtryk. Glædelig advent!