Udtalelser, artikler og debat
Kristeligt Dagblad spørger præster bl.a. om deres politiske overbevisning

Kristeligt Dagblad spørger præster - bl.a. om politisk overbevisning

Kristeligt Dagblad har sendt et spørgeskema til alle præster. Her kommenterer biskop Tine Lindhardt spørgsmålene.

Tekst: Biskop Tine Lindhardt

Mandag den 10. december fik jeg ligesom alle andre præster i landet en mail fra Kristeligt Dagblad med mulighed for at svare på 17 spørgsmål om politik, evolutionslære, julens salmer, biskopper og meget mere. Det fremgår, at avisen vil bruge svarene i sin journalistik fremover.

Jeg var gået i gang med at udfylde spørgeskemaet, men da jeg kom lidt ned i det, konstaterede jeg, at en god del af spørgsmålene handler om præsters forhold til deres biskop. Derfor gav det ikke så meget mening, at jeg svarede på skemaet.

I stedet vil jeg gerne her give mine bud på svar på nogle af spørgsmålene – og også kommentere nogle af dem. For ikke på nogen måde at påvirke andres svar på spørgeskemaet, lægger jeg først denne artikel ud efter den deadline, som Kristeligt Dagblad har givet for at svare på undersøgelsen (som var d. 17. dec. 2018).

Hvilket parti vil du stemme på ved det kommende folketingsvalg?

Om man er en god præst, afhænger ikke af hvilket parti man stemmer på, men af om man er fagligt velfunderet og formår at forkynde evangeliet nærværende, så det giver mening, håb, tro og trøst. 

Jeg er stor tilhænger af hemmelig afstemning, og jeg mener, det er noget vi skal værne om, for politisk overbevisning er en personlig sag. Derfor ville jeg heller ikke i et spørgeskema svare på, hvad jeg stemmer. Heller ikke anonymt.

Er du tilfreds med den nuværende regerings indsats for de forfulgte kristne, som blev lovet i regeringsgrund-laget?

Spørgsmålet her og det næste vil være ’lækkerier’, hvis man gerne vil sætte gang i et politisk slagsmål om, hvem der nu har gjort hvad og vil gøre mest. Det synes ikke er voldsomt frugtbart.

Jeg mener helt grundlæggende, at vi som mennesker og som samfund skal gøre en indsats for at hjælpe mennesker, der bliver forfulgt på grund af deres tro. På samme måde som vi gør og skal gøre en indsats for at hjælpe mennesker, der bliver forfulgt af politiske eller etniske grunde. Hvordan sådan en indsats og hjælp konkret skal se ud og udmønte sig, overlader jeg trygt til netop politikerne.

Men jeg vil forvente, at enhver regering og folketing sætter det på dagsordenen. Og her er det sikkert ganske udmærket at både politikerne, og vi som vælger dem, jævnligt minder hinanden om, at det er et vigtigt område.

For øvrigt vil jeg henvise til Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som har en guide til, hvordan man som kirke og menighed kan gøre noget for forfulgte kristne. Her er et link til Folkekirkens Mellemkirkelige råds hjemmeside  

Forventer du, at en eventuel socialdemokratisk ledet regering beholder den målsætning at bekæmpe kristenforfølgelser?

Hvad en kommende regering (og det helt uanset hvilket parti der kommer i spidsen for den) får af konkret politik på dette område - som på alle områder - afhænger i høj grad af hvilke andre partier, der kommer med i regering og/eller bliver støttepartier. Eller anderledes sagt: hvilket tårn man skal op i efter valget og med hvem.

Dermed afhænger det også af, hvordan vi vælgere stemmer og med andre ord sammensætter Folketinget.

I øvrigt vil jeg gerne gentage mit svar ovenfor: Jeg mener helt grundlæggende, at vi som mennesker og som samfund skal gøre en indsats for at hjælpe mennesker, der bliver forfulgt på grund af deres tro, politiske overbevisning, etnicitet mv. Og det forventer jeg at enhver regering og folketing sætter på dagsordenen.

I Danmark har folkekirken en særstilling i kraft af Grundloven. Bør denne særstilling bevares?

Mit svar er - ja. I Grundlovens §4 hedder det: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Vi har religionsfrihed her i landet, og det er én af de vigtige frihedsrettigheder. Men vi har ikke religionslighed. Kristendommen har en særstatus, dels fordi kristendommen har præget vores samfund og livsgrundlag igennem mere end tusind år, dels fordi langt de fleste af os, der bor her, er kristne. 

Denne særstatus forpligter selvfølgeligt folkekirken til at være med til at sikre gode og ordentlige forhold for andre trosretninger og trossamfund og for helt generelt at holde vandene åbne i samfundet for, at religion og tro er en naturlig del af mange menneskers liv.

Det er ikke alle – heller ikke alle medlemmer af folkekirken – der synes, at folkekirken og staten på den måde skal være forbundet. Jeg synes, det er en god ordning for både samfundet og folkekirken.

Folkekirken er – ud over sin forkyndelse - med til at holde fortællinger og samtaler om vores livsgrundlag levende i samfundet. - Et livsgrundlag som fastholder jævnbyrdighed og ligeværd mellem alle mennesker uanset alder, oprindelse, tro, kultur, baggrund, hudfarve og alt det andet, der kan skille os. Men ét er fælles – jævnbyrdigheden og ligeværdet. I livsgrundlaget ligger også en grundlæggende forståelse af, at vi mennesker er afhængige af andre og af at andre vil stoppe op og give os tid, nærvær, omsorg. Gør de ikke det, går vi til. Derfor er det også et livsgrundlag, som siger, at vi mennesker har et ansvar og en pligt til at hjælpe hinanden. Og så er det et livsgrundlag, der er meget realistisk i sit syn på os mennesker, og som derfor ved at både ondskab, skyld, misundelse og svigt ligger til ethvert menneske, og er noget vi alle sammen gør os skyldige i i løbet af vores liv. Det er ikke en undskyldning for så bare at lade stå til. Men det er en realistisk erkendelse, som bør give os en vis ydmyghed i forhold til andre mennesker. Og endeligt er det et livsgrundlag, der fastholder, at der findes et andet svar på skyld og ondskab end gengældelse. Der findes tilgivelse.

De samtaler og fortællinger holder folkekirken levende, og det tror jeg, er væsentligt for vores samfund.

Folkekirken har tilsvarende efter min opfattelse glæde af ordningen, fordi folkekirken på den måde bliver en naturlig del af samfundet og ikke noget særligt, som man skal være en særling for at komme i.

Der har i folkekirken været uenighed om, hvorvidt en biskop kan blande sig i, hvad en præst skriver i kirkebladet om evolutionslæren. Desuden har det været diskuteret, om folkekirken bør acceptere præster, der er skeptiske over for evolutionslæren.

Bør en præst, der offentligt giver udtryk for skepsis over for evolutionslæren, kunne have ansættelse i folkekirken?

Ja. Og mig bekendt er der ikke nogen, der har sagt andet.

Der vil formentligt være en del, der ikke deler en sådan skepsis over for videnskab og evolutionsteori, og derfor må man selvfølgeligt være parat til at gå ind i en debat om det. Sådan er det, og sådan skal det være i en folkekirke.

Opfatter du selv evolutionslæren som værende i konflikt med din forkyndelse som præst?

Nej, jeg ser ingen konflikt mellem tro og videnskab, i den forstand at jeg tror på, at Gud er Himlens og jordens skaber, men jeg tror ikke, jorden er skabt på seks dage. Hvordan den er skabt, diskuterer folk, der er langt klogere end jeg, og her er evolutionsteorien for mig at se et godt bud. Så nej, her ser jeg ikke en konflikt mellem tro og videnskab.

Spørger man derimod evolutionsteorien om etik og om, hvordan vi skal leve sammen som mennesker, så synes jeg, der er en konflikt. For forestillingen om, at det kun er den stærkeste, der overlever, harmonerer dårligt med det menneskesyn, jeg ser i kristendommen.

Eller sagt med andre ord: videnskab og kristendom (religion) kan noget forskelligt og vil noget forskelligt, for nu at sige det sådan. Naturvidenskab kan udforske og forsøge at afklare, ’hvad og hvornår og hvordan’ verden og livet er blevet til. Kristendom siger ’hvorfor’ og ’med hvilket formål’ verden og livet er skabt og at Gud er ophav til tilværelsen, - og giver dermed mening og retning for vores liv, fortæller om etik og om grundlæggende livsvilkår. Det er to forskellige vinkler at anskue mennesket og tilværelsen på. Ingen af dem kan undværes, og de skal ikke blandes sammen. Læs evt. mere her i en klumme, jeg tidligere har skrevet

Hvor ofte har du kontakt med din biskop?

Som præst havde jeg ikke meget kontakt med biskoppen. Det var stort set kun i forbindelse med stiftspræstekonventer og landemode. Det, syntes jeg, var en glimrende ordning. Man har jo meget at se til som præst - gudstjenesten på søndag, børn der skal døbes, mennesker man skal tale med, døde der skal begraves, konfirmander der skal undervises, par der skal giftes, kirkebøger der skal skrives, menighedsrådsarbejde og meget andet. Så der er grænser for, hvor tit man kan gå til møder med biskoppen. I hvert fald skal der jo være noget væsentligt på dagsordenen, hvis det skal give mening.

Som biskop sætter jeg stor pris på at mødes med præster og menighedsråd og på, at de vil mødes med mig. Det er givende og inspirerende og vigtigt hele tiden at blive husket på, at kirken ikke er biskoppen og biskoppen ikke kirken. Kirken er Guds – og det er præster og menighedsråd, der i et godt samvirke finder ud af, hvordan man bedst muligt er kirke og arbejder for kirkens liv og vækst, der hvor man nu er lokalt.

Jeg taler og mødes med præster og menighedsråd f.eks. ved det årlige landemode, ved stiftspræstekonvent, nytårskur, kurser og møder i distriktsforeningen, besøg i sognene, på provstikonventer, i stiftsråd, i forbindelse med stillingsopslag og i mange andre sammenhænge.

Jeg har selvfølgeligt en fast mødefrekvens med præsternes tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, ligesom provsterne har årlige MUS med hver af præsterne i provstiet.

Ligeså selvfølgeligt kan en præst også altid få en samtale med biskoppen. Det er noget, jeg prioriterer højt.

Hvordan oplever du dit samarbejde med din biskop?

Jeg håber, at præsterne oplever et godt og ordentligt samarbejde med biskoppen, præget af tillid og stor anerkendelse af præsternes virke. Og så har jeg i øvrigt fuld tillid til, at hvis en præst og/eller dennes tillidsrepræsentant oplever det anderledes, så vil man tage fat i mig og sige det, så vi kan få talt om det.

Hvordan oplever du din biskops indflydelse i dit stift?

Indflydelse på hvad og indflydelse hvordan? – synes jeg, man må spørge.

Hvis man ser på, hvad der normalt er med til at sikre indflydelse, så er det, at man kan ’hyre, fyre og har ansvar for økonomien’.

En biskop har ingen af delene. Menighedsrådet hyrer, altså vælger deres præst ligesom de ansætter personale ved kirkerne. Kommer det til afskedigelse, er det Kirkeministeriet, der har myndigheden i forhold til præster og menighedsrådet i forhold til kirkens personale. Og pengene – de ligger lokalt hos menighedsrådene og i sognene. Hvis man som biskop vil sætte noget i gang, som koster penge (og det gør projekter tit), skal man altså have nogen med på ideen, som har penge at skyde i det, og det vil som regel være menighedsråd, provstier og/eller stiftsråd.

At det er sådan, synes jeg, er helt som det skal være. Jeg er stor tilhænger af det kirkelige demokrati og den stærke lokale indflydelse.

Men selvfølgelig har en biskop også indflydelse, som først og fremmest udøves gennem samtale, vejledning og inspiration. Biskoppen er endvidere tilsynsmyndighed for præsterne og har ansvar for, hvordan præstestillinger fordeles i stiftet. Desuden er biskoppen en del af stiftsøvrigheden som blandt andet har indflydelse på plansager og sagsbehandling af istandsættelse af bygninger. Se i øvrigt her

Hvordan oplever du generelt biskoppernes indflydelse på folkekirken?

Som ovenfor sagt synes jeg, at folkekirken er et skønt demokratisk foretagende, hvor mange forskellige mennesker og instanser har indflydelse – og hvor menighedsrådene er et helt centralt fundament. Jeg kæmper for at bevare denne indflydelse hos Danmarks mindste demokratiske enheder – som samtidigt er den største demokratiske enhed, fordi menighedsråd er så vidt forgrenet ud i alle dele af landet.

NB! For øvrigt kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til, at spørgeskemaets svarmulighederne for spørgsmålet om biskoppernes indflydelse generelt er: ”Jeg oplever den som meget positiv, positiv, hverken som positiv eller negativ, negativ, meget negativ eller ved ikke”.

Mens svarmulighederne i spørgsmålet om biskoppens indflydelse i stiftet er: ”alt for lille, for lille, passende, for stor eller alt for stor”.  Det ene sted altså kvantitive svar, det andet kvalitative. Ganske forskellige svarmuligheder på to stort set enslydende spørgsmål! 

Skal der til gudstjeneste juleaftensdag i dit sogn synges en eller flere nye salmer (skrevet efter 1980)?

Jeg forsøger altid at vælge både gamle og nye salmer, når jeg har gudstjeneste. Juleaften ville jeg formentligt lade traditionen fylde, både fordi vi har så mange gode julesalmer, og fordi det er dejligt, at alle kan synge med.

Er det blevet lettere at tale om tro inden for de seneste fem år i dit sogn?

Både og. Jeg tror, at der er flere, der tror, end man skulle tro, og derfor er det vigtigt at give anledninger til, at man kan tale om tro og komme i kirke og gå til gudstjeneste, både om søndagen og på hverdage. At så forholdsvist mange er kommet til de såkaldte drop-in dåbsgudstjenester, der er blevet holdt, synes jeg er et eksempel på, at tro ligger længere fremme hos os, end man måske regner med. Når man får en anledning (her til at blive døbt), så griber man den.

Omvendt hører jeg fortsat en del menighedsrådsmedlemmer og kirkegængere fortælle, at hvis de siger på deres arbejdsplads, at de sidder i menighedsråd eller går i kirke, så bliver der stille i lokalet, inden man skynder sig at tale om noget andet.

Oplever du højere kirkegang end for fem år siden i dit sogn?

I Fyens Stift talte vi kirkegængere i 2014 og 2015. Der kommer ca. 850.000 mennesker til gudstjenester og kirkelige handler om året på Fyn, og der holdes ca. 17.500 gudstjenester og kirkelige handlinger om året. Der var ikke nogen markant udvikling i kirkegangen de to år, vi målte kirkegængere på stiftsplan.

Er det dit indtryk, at Jesus har fået større betydning for danskerne over de seneste fem år?

Se svaret ovenfor om hvorvidt det er blevet lettere at tale om tro.

Kommer kirkegængerne i dit sogn efter din mening til gudstjeneste juleaftensdag for at høre om Jesus?

Selvfølgelig gør de det! De kommer for at høre om Jesu fødsel, og at Gud er kommet til verden, og om den store glæde som skal være for hele folket, at i dag er der født os en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet vi får: I skal finde et barn som er svøbt og som ligger i en krybbe.

Vi kommer også i kirke juleaften, fordi det er en tradition, og for at møde naboen, og fordi det er hyggeligt, og fordi vi kan lide salmerne, og for at slippe for at være den, der skal lave sovsen, og for at mindes dem, der er døde, og glæde os over alt det, de gav os, og fordi vi i salmer og evangeliet hører ord, vi ikke kan sige os selv om tro og håb og trøst og tilgivelse. Og det er alt sammen helt som det skal være. 

Bliver du bedt om at nedtone talen om Jesus af dine sognebørn?

Nej. Undertiden er der nogen, der siger til mig, at de ikke går så tit i kirke, men mit klare indtryk er, at når man kommer der, så vil man gerne høre om Gud og Jesus og tro, håb, skyld og tilgivelse. Ja, jeg tror, man vil synes, man bliver snydt, hvis det ikke er sådan.

Finder du det svært at formidle til dine sognebørn, at Jesus er Guds søn?

Nej. Det er er det præster gør og kan. Det får jeg klare vidnesbyrd om, hver gang jeg er til gudstjeneste, rundt om i Stiftet.

Sådan skrev Kristeligt Dagblad til præsterne:


Kristeligt Dagblad henvender sig lige nu til folkekirkens præster med en række spørgsmål om blandt andet jul og politik. Vi håber, at du har tid og lyst til at deltage i besvarelsen, der tjener det formål at oplyse avisens læsere om, hvilke værdier og overbevisninger der findes i folkekirken. 

Vi tillader vi os at bede om svar inden mandag den 17. december kl. 10.00, hvis du har interesse for at deltage. 

Resultatet af undersøgelsen vil indgå i artikler i avisen, og din besvarelse er anonym. Med mindre andet er aftalt kan kommentarer vises i anonymiseret form. Du kan til slut i spørgeskemaet give tilladelse til, at vi eventuelt må ringe dig op for uddybende kommentarer.

Det er muligt at bladre frem og tilbage i undersøgelsen. Hvis du oplever tekniske problemer er du meget velkommen til at kontakte os. 

 
Med venlig hilsen 

Anders Ellebæk Madsen,
Kirke og tro redaktør