Udtalelser, artikler og debat
Riv masken af

Riv masken af

Klumme i Fyens Stiftstidende februar 2020

Forleden mødte jeg en prinsesse. Dagen efter en løve. Så kom Tarzan forbi - og så ved man, at fastelavn er tæt på.

Det er en skik fra gamle dage, at man til fastelavn tog masker på og dermed vendte op og ned på samfundsordenen, så den svage blev stærk, den fattige rig, og den ’almindelige’ en fortryllende smuk prins og prinsesse. Fastelavn blev på den måde en slags 'ventil', hvor man kunne blive en anden og trodse tilværelsens barske vilkår og skæbne.

Men fastelavn og fastetid handler ikke kun om at tage maske på, det handler også om at rive masken af. Og den man river masken af, er den onde.

Tit er ondskaben selvfølgelig helt åbenlys, - vold, tortur, undertrykkelse. Men undertiden gemmer ondskab sig bag masker, bag kønne ord og smiger, gode hensigter og handlinger. Og vi er nemme at friste, med hurtige penge, løfter om indflydelse og søde sager.

Men skaber det ikke bare mistillid, hvis vi ikke tør tro på det, vi ser og hører? Det er en risiko. Omvendt skal vi kende ondskaben og vide, at den findes. For hvis ikke vi gør det, risikerer vi, at den kommer bag på os og tager magten fra os.

Det findes der en ny salme om, skrevet af Johannes Johansen, som bl.a. var præst på Fyn. Salmen hedder ’Du som mætted tusind munde’, og den handler netop om fastelavn og fristelse og om de mange masker, ondskaben kan tage på. I et af versene omtales ’Magt og mæthed, glans og ære’. Her er det ikke svært at pege på skandaler om magtbegær og griskhed gemt bag fine facader og flotte ord. Stærke mænd og kvinder der virker venlige og gode, men som i virkeligheden bare vil deres eget.

Men bedst som vi så sidder og river masker af de andre, laver salmen en selfie. Ja, dét ville Johannes Johansen nok ikke vide, hvad er. Men det er det, han gør, ved at vende fokus fra de andre til os selv. ’Når vi os selv besmykker, sminker os i fromt bedrag, pynt og pral’, skriver han. ’Os selv’ – det er altså mig, masken skal rives af. Min selvoptagethed, svigt, snyd og fejhed. For er det ikke også mit ansvar, hvis jeg for eksempel lader mig friste til at lukke øjnene for mobning og uretfærdighed? I stedet burde jeg jo stille mig hen ved siden af den, der mobbes eller lukkes ude.

Nå, nu maler biskoppen vist med det sorte pensel! Ja, indimellem må det til, synes jeg. Og det kan fastelavn give anledning til. Så lad os tage masker på til fastelavn, drømme os væk og vende op og ned på alt. Men lad os også bruge fastelavn til at rive masken af os selv. Måske kommer vi så til at stå lidt nøgne og sårbare. Så må vi håbe på, at nogen giver os lidt venlighed og omsorg, som vi kan lægge om os.

Det vil de sikkert