Udtalelser, artikler og debat
Sommer og syndebukke

Sommer og syndebukke

Biskop Tine Lindhardt | august 2015

Sommer og syndebukke

Jeg sidder i familiens sommerhus mens dette skrives. Der har været indbrud i et par nabo sommerhuse. Det er ubehageligt. Ingen ved hvem der kan have gjort det. Det kan jo være så mange. Men for et par dagen siden så nogen en bil med udenlandske nummerplader køre op til et større sommerhus i nærheden. Bilen parkerede og ud steg tre personer, to mænd og en kvinde. De var lyse i huden men kunne godt ligne nogen fra Østeuropa. De gik lidt rundt om sommerhuset, kiggede ind ad vinduerne, tog i døren som var låst og efter ti minutter satte de sig ind i bilen og kørte igen. Om eftermiddagen da historien var blevet delt, gik snakken. Hvem var de og hvad lavede de her? Skulle de besøge dem der boede i sommerhuset, som så ikke var hjemme? Var det rengøringsfolk der skulle gøre huset rent? Eller var de fortroppen af en østeuropæisk bande der var rundt for at undersøge markedet og som nu havde fået tjekket hvad sommerhuset her evt. rummede af designermøbler, it og fjernsyn? Det er ikke til at vide. Men inden vi så os om, havde vi fået talt os varme på den sidste mulighed. Måske havde vi ret, men måske tog vi grundlæggende fejl. Måske var indbruddene i nabosommerhusene i virkeligheden begået af nogle af kvarterets børn eller voksne, eller af nogle helt andre. Som sagt: det er ikke til at vide. Men de fremmede i den fremmede bil passede perfekt ind i syndebuk-tankegangen. Det onde er noget og nogen uden for os selv. Det anderledes der ikke passer ind, og ikke mindst: det er nemt at komme af med, netop fordi det ikke er en del af os selv. - Man kunne kritisk spørge om vi måske med lidt selverkendelse ville opdage at det faktisk er en del af os selv. Men som sagt er det tit nemmere at lægge det uden for os selv. Det er ligesom med heksen vi sender til Bloksbjerg, Sankt Hans aften. Vi fejer for vores dør. Ikke noget mørke her, ingen fejhed, ingen svigt, ingen ondskab. Det har heksen til gengæld så rigeligt af, - for os allesammen så at sige. I hvert fald lægger vi det på den. Så bare vi kommer af med dén, kommer vi af med det onde og så bliver alt godt igen. Vi kender det også fra mobning, i skolen, på arbejdspladsen, i familien, hvor en enkelt ofte uden at man helt ved hvorfor, bliver udpeget som forkert og derfor bliver offer for andres mobning.  Så vidt kom det selvfølgeligt slet ikke med de fremmede i bilen. Vi er jo ordentlige mennesker - og desuden så vi ikke bilen igen! Og som sagt: måske havde de ikke rent mel i posen dem i bilen - men måske havde de!