Udtalelser, artikler og debat
Vi kan lære af børnene

Vi kan lære af børnene

Biskop Tine Lindhardt | januar 2016

’Hvad bliver det for øvrigt til med den artikel, du skulle skrive om Bibelens opfattelse af barnet?’ Sådan spurgte tidligere formand for Etisk Råd Erling Tiedemann mig midt i december, da vi var færdige med at optage en udsendelse til DK4. - Ja, det var jo ikke blevet til så meget, måtte jeg indrømme.

 – Det synes jeg det skal, svarede han tørt.

Ti dage efter, 2. juledag, døde han, ganske pludseligt. Selv om det i den forstand er for sent, bliver det nu til noget med artiklen. For der er noget vigtigt at sige om barnet.

”Lad de små børn komme til mig”, siger Jesus og fortsætter: ”Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.”

Børnene bliver altså forbilleder for alle os andre. Hmm. - Nok er børn søde og dejlige men alligevel må man vel spørge: Hvad er det som børn har, som vi voksne ikke har, og som får Jesus til ikke bare at tage børnene til sig, men ligefrem at fremhæve dem?

Børn kan jo ikke ret meget af det, vi ellers sætter meget højt i vores samfund: de kan hverken tale, læse eller skrive. De kan heller ikke tage vare på sig selv, men skal bæres, mades, skiftes og på alle måder hjælpes.

Så hvorfor fremhæves de?

Jeg tror, det er fordi et barn instinktivt ved, at det ikke kan klare sig selv. Et barn er dybt afhængigt af sine forældre og af, at der er nogen, der vil hjælpe det med det allermest basale. Ellers dør det.

Barnet er med andre ord nødt til at stole på andre mennesker. Nødt til at have tillid til, at andre vil det godt. Nødt til at lægge sit liv i hænderne på andre mennesker. Og det gør det så. Glad og fro.

Her kan vi lære af børnene.

Selvfølgeligt skal voksne være voksne. Men dybest set er vi voksne, fuldstændigt som børn, afhængige af at nogen vil række ud efter os, tage hånd om os, besøge os, være sammen med os, ja bære med på vores liv. Ligesom andre er afhængige af, at vi tager hænderne op af lommen og hjælper, rækker ud, tager hånd om – ja stopper op og giver tid, nærvær og omsorg til andre.

Så med venlig tak til Erling Tiedemann vil mit nytårsønske være, at vi bliver som børn i den forstand, at vi tør stole på hinanden og have tillid til hinanden og at vi er der for hinanden, både dem vi kender og dem vi ikke kender.