Udtalelser, artikler og debat
Vi skal i dialog med dem, der melder sig ud

Vi skal i dialog med dem, der melder sig ud!

Biskop Tine Lindhardt reagerer på nye tal for udmeldelser af folkekirken

Af: Biskop Tine Lindhardt, september 2016

Der er netop kommet tal fra Danmarks Statistik, som viser, at der i 2016 er flere, der har meldt sig ud af folkekirken end i de tidligere år. På landsplan har der i første og andet kvartal af 2016 været 14.725 udmeldelser.

Fyens Stift går heller ikke ram forbi. Her har 1.253 meldt sig ud i 2016 indtil nu

Tine Lindhardt: 
Som folkekirke har vi ikke tradition for at spørge, hvorfor man melder sig ud. Men jeg synes, vi skal overveje, om og hvordan vi kan komme i dialog med dem, der melder sig ud.


Jeg synes, det er beklageligt, hver gang nogen melder sig ud. Samtidigt skal man huske, at der fortsat er ca. 397.000 fynboer, der er medlem af folkekirken, dvs. 80 %. Og man skal huske, at man er velkommen til at melde sig ind igen. Den mulighed er der heldigvis nogen, er benytter sig af.

Mange spørger, hvad der mon er årsagen til de mange udmeldelser i år. Faktum er, at vi ikke ved det. Som folkekirke har vi ikke tradition for at spørge, hvorfor man melder sig ud. Men jeg synes, vi skal overveje, om og hvordan vi kan komme i dialog med dem, der melder sig ud. Selvfølgelig er man helt fri til at melde sig ud; vi binder ikke nogen, ligesom vi ikke fanger folk ind med lasso. Men jeg har tidligere fået henvendelse fra nogen, der meldte sig ud af folkekirken, som undrede sig over, at de ikke hørte fra præsten eller kirken. De opfattede det som ligegyldighed fra folkekirkens side, at de ikke blev spurgt, hvorfor de meldte sig ud.


Så selv om man naturligvis ikke på nogen måde har pligt til at fortælle, hvorfor man melder sig ud af folkekirken, er der måske nogen, der kunne have lyst til at fortælle det, hvis vi gav dem muligheden for det. Ikke som utidig indblanding, men af oprigtig interesse og for at blive klogere. Og det tror jeg, vi kan blive. Klogere på hvordan vi bedst muligt er kirke, der hvor vi er.

Jeg synes, det er for tidligt at sige, om stigningen i udmeldelserne er noget enkeltstående eller en tendens. I 2012 var der også mange udmeldelser, mens der i de følgende år har været betragteligt færre. Og måske falder antallet af udmeldelser igen i 2017-18. Det må tiden vise.


Tine Lindhardt: 
Jeg har tidligere fået henvendelse fra nogen, der meldte sig ud af folkekirken, som undrede sig over, at de ikke hørte fra præsten eller kirken.

Under alle omstændigheder kan man glæde sig over, at der er rigtig mange, som bruger kirken. I 2015 blev der talt godt 800.000 til gudstjenester og kirkelige handlinger i Fyens Stift. Derudover er der alt det, som ikke tælles, men som tæller – husbesøg, samtaler, sorggrupper, undervisning,  omsorgsarbejde, foredrag, fællesspisning, koncerter for nu at nævne noget.


Kirken er med i mange af de ting, der foregår lokalt, og er på den måde en ressource ikke alene kirkeligt men også folkeligt. Kirken er gudstjeneste søndag formiddag, men den er mere end det. Meget mere. Og den bliver brugt af mange mennesker i det daglige.


Udmeldelser skal vi altid være bekymrede over. Ikke fordi vi mister kirkeskat og procentdele, men fordi enhver udmeldelse må give stof til eftertanke, og til at overveje, om der er noget, vi kan gøre anderledes og gøre bedre. Vi skal sørge for at tage samtalerne om, hvordan vi bedst muligt er kirke, det sted hvor man er, og vi skal inddrage flest muligt i dem, både i de mindre lokalsamfund på landet og i byerne. Det er vi allerede godt i gang med, og det skal vi fortsætte.


Vi skal ikke halse bevidstløst efter tiden, men vi skal være kirke til tiden og tale ind i tiden. Vi er nærværende og troværdige, og det skal vi fortsat være. Det skylder vi både evangeliet og de mange unge som gamle, der er medlemmer af folkekirken.