Fortsæt til hovedindholdet
Videohilsner i fasten
Nyheder

11. marts 2024

I dag vil jeg minde dig om at sand styrke ikke er noget, der sidder i overarmen.. 

Af: Hanne Uhre Hansen, teologisk medarbejder i Fyens Stift

I dag vil jeg minde dig om at sand styrke ikke er noget, der sidder i overarmen. For sand styrke handler ikke over at kunne hævde sig, eller forsøge at få magt over livet eller andre. Det er i øvrigt slet ikke muligt – for når vi hævder os, bliver vi mindre end vi behøver at være… og når du forsøger at få magt over andres kærlighed risikerer du at udpine den.

Nej, sand styrke kommer af at turde stå ved sig selv og sine begrænsninger, at være sig selv – hverken mere eller mindre. Og modet til at gøre det, kommer af at vide sig elsket af Gud, og stole på at Gud fører os i livet såvel som i døden. Det er derfor heller ikke vores egen styrke, vi skal hente trøst i, når alting ramler og vi føler, at livet falder sammen om ørerne på os… Det er Guds.

Med de ord vil jeg ønske dig en god dag, og Guds fred!