12. marts 2024
I dag vil jeg minde dig om at tage imod de opgaver, som Gud giver dig med oprejst pande..
Af: Hanne Uhre Hansen, teologisk medarbejder i Fyens Stift
I dag vil jeg minde dig om at tage imod de opgaver, som Gud giver dig med oprejst pande.
Som menneske er du blevet givet livet i gave – og samtidig er du blevet givet den opgave at leve det, i tro i håb og i samhørighed med de mennesker du deler livet med.
Du er med et andet ord noget så smukt som et medmenneske. Og det lyder jo dejligt– men i praksis er det ikke altid så nemt, for som med gaven følger også ansvar; Vi er forpligtede på hinanden og kan ikke bare lade andre sejle deres egen sø – og intet er i virkeligheden så besværligt som livet med andre.
Og ikke desto indre er det den opgave, vi er givet; at leve sammen efter Guds vilje - at fremme og løfte livet for hinanden. Bære hinandens byrder, hvor vi kan, stå hinanden bi i medgang og modgang – og altid at søge efter Guds ansigt i det menneske, vi står over for.
Med de ord vil jeg ønske dig en god dag, og Guds fred!