Fortsæt til hovedindholdet
Videohilsner i fasten
Nyheder

18. marts 2024

 I dag vil jeg gerne minde dig om at afspejle Gud i hverdagen!..

Af: Peter Jacobsen, sognepræst i Sankt Hans Kirke i Odense

Guds sindelag

Her i fastetiden prøver vi at sætte fokus på det helt elementære i livet. Det, der virkelig betyder noget! I dag vil jeg gerne minde dig om at afspejle Gud i hverdagen!

Wow – det lyder næsten for stort! Men jeg tror det er godt en gang imellem at kigge lidt på sit sindelag – og ikke bare på sine handlinger!

Personligt kan jeg godt blive lidt misfornøjet ved at analysere på mine egne motiver! Jeg synes det er lidt af en rodebutik, hvor det ædle og det pinlige går hånd i hånd! Ægte godhed – og simpel ærekærhed! Jeg har indimellem glæde af at flytte blikket et helt andet sted hen: At fokusere på Guds sindelag og forhåbentlig lade mig inspirere!

Bibelen har fx en beskrivelse af, at Jesus – selvom han er selve himlens kongesøn – alligevel udøvede sin magt gennem ydmyg tjeneste.
At øve indflydelse på andre ved at TJENE andre og på den måde spejle Guds kærlighed ind i menneskers liv, DET er da dybt inspirerende!
Med de ord vil jeg ønske dig en god dag, og Guds fred!