At være præst i Fyens Stift
Sådan var det at få ny præst

Præstens prøveprædiken var afgørende

Menighedsrådsformand i Gudbjerg Sogn, Else Marie Lund Nielsen var for første gang med til at ansætte en præst i 2017, da rådet ansatte en nyuddannet præst, sognepræst Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen. Her fortæller hun om en præsteansættelse set fra menighedsrådets synsvinkel.    

Menighedsrådsformand i Gudbjerg Sogn Else Marie Lund Nielsen

Hvad var vigtigt for jer i menighedsrådet, da I skulle have en ny præst?

Vi ville gerne have en præst, der var synlig i lokalsamfundet. Det var vigtigt for os at få en præst, som synes, det er af stor værdi, at komme ud og tale med menigheden.

Vi ønskede også en præst, der havde prøvet en del, og som havde været nysgerrig i sit liv. Vi fik jo en helt nyuddannet præst, som ikke har haft et embede før, men han har prøvet så mange andre ting. Bl.a. har han beskæftiget sig med mennesker, rejst en del og oplevet andre kulturer.

Vi talte også om, at vi gerne ville have en præst, der kunne fylde vores store præstebolig.

Hvad blev udslagsgivende, da I skulle vælge mellem ansøgerne?

Prøveprædiken betød rigtig, rigtig meget. Da vi gik ud af kirken efter den, var vi overhovedet ikke i tvivl. Det var Christian vi gerne ville have som præst.

Hvordan var det at få en ny præst?

Vi fik en ung engageret, nærværende præst, som interesserer sig for kirkelivet i lokalsamfundet. Han tog nogle nye initiativer uden at gå på kompromis med Guds ord, og han får menighedsrådet til at se med nye øjne på, hvad det også kan være at lave kirke.

Han har formået at samle menigheden. Folk kommer i kirke nu - det gjorde de også før, men nu er det tre-fire dobbelt. Han har fået kirken inkluderet i lokalsamfundet. Nu taler man helt åbent om, at man var i kirke i søndags, og man kan diskutere og reflektere med andre om gudstjenesten.

Hvad kan man forvente af et menighedsråd, der får ny præst?

Menighedsrådet skal have tillid til den præst, de har valgt. Vi skal bakke præsten op, så præsten kan arbejde med det, jeg anser som det vigtigste, - at lave kirke.

Hvis vi vil have nogle engagerede præster, så bliver vi som menighedsråd nødt til at oppe os lidt, tænker jeg. Vi skal ikke forvente, at vi bare kan gøre, som vi plejer. Menighedsrådet må byde ind og tage del i de praktiske opgaver der findes, og evt. få hjælp fra den øvrige menighed, som gerne hjælper, når man beder om det.

Jeg mener også, at menighedsrådet skal deltage i gudstjenesterne. For det må være surt for en præst, som gør sig umage med sit arbejde, hvis menighedsrådet ikke kommer og er med.

Hvad skal en ny præst gøre for at få et godt samarbejde med menighedsrådet?

Præsten skal stole på, at vi som menighedsråd er der for ham, og at vi vil bakke op om de beslutninger, han tager i sit arbejde. Menighedsrådsmøder skal være et sted, hvor alle kan komme frem med deres ideer, og forvente at få en god dialog om ideerne.

Præster har rigtig meget arbejde både i og udenfor kirken, så præsterne skal se menighedsrådene som deres ”forlængede arme” og forvente, at vi hjælper med det, vi kan. 

Jeg har kun siddet i menighedsrådet i godt et år. Arbejdet er utroligt givende og spændende, og man får indsigt i mange forskellige ting. Præsten er meget god til at formidle sit arbejde til menighedsrådet, og tage initiativer der samler hele menigheden. Det beviser, at kirken kan være med til at samle folk i et lille samfund, og jeg er så glad for at være en del af dette.