Institutions- og funktionspræster
Studenterpræsten

Studenterpræsten

Lene Crone er ansat som præst for de studerende på Syddansk Universitet i 25 timer om ugen
Kirstine Hansen er ansat som præst for de studerende ved University College Lillebælt i 20 timer om ugen.

Kirstine Hansen

University College Lillebælt
E-Mail: KRA@KM.D

Lene Crone

Syddansk Universitet               E-Mail: LECN@KM.DK
Telefon: 29 27 87 13

Tekst: Lene Crone

Som studenterpræst er man præst for alle de mange studerende uanset religiøst tilhørsforhold. Man står til rådighed for personlige samtaler og samtaleforløb for studerende, der har brug for at kunne lette deres hjerte til en udenforstående.

Mange unge kæmper med præstationsangst, manglende selvværd, stress og identitetskriser, og her kan præsten tilbyde et fortroligt rum, hvor det er muligt at få vendt sine tanker og problemer – store som små. Studenterpræsten har tavshedspligt og fører ingen journaler. 

Som studenterpræst er det også en vigtig opgave at medvirke til, at der skabes rammer for forskellige faglige og sociale arrangementer: foredrag, debatter, studiekredse, kaffeklubber, samtalegrupper eller andet. Endvidere kan præsten bruges til kirkelige handlinger, som f.eks. dåb eller bryllup, og som faglig konsulent i forbindelse med projekter og opgaver.

Samtidig håber jeg, at jeg vil kunne medvirke til, at det sprog og de værdier, der forkyndes i kirken og i kristendommen også vil gøre sig gældende i de studerendes verden som en modvægt til de krav og høje forventninger, der har det med at tage styringen over vores liv og præge vores menneskesyn.

Se studenterpræsternes hjemmeside her

Læs interview med Lene Crone i studentermagasinet RUST