Præsterne
Nye præster i Fyens Stift 2018

Nye præster i Fyens Stift 2018

Nana Hauge

1. juli 

Nana Hauge er ansat i stillingen som sognepræst i Hårslev-Padesø Pastorat. Hun siger om sit nye job: 

"Jeg glæder mig til i mit nye embede at fejre gudstjenester, forberede unge til konfirmation, oplære minikonfirmander, have tid til at tale med folk og lave alt det præstearbejdet nu ellers kræver.  Jeg søgte bla. stillingen i Hårslev og Padesø sogne, fordi menighedsrådene i deres opslag gav udtryk for at kirkeliv og gudstjeneste er et fælles ansvar præst og menighed imellem. Det passer godt med den opfattelse jeg har af, hvad en kirke er, nemlig den at kirken først og fremmest er dens menighed. Som Grundtvig skriver, så er kirken de levende stene, dvs de mennesker der er samlet om Guds ord.

Desuden glæder jeg mig til – sammen med min mand og vores to døtre på hhv. 8 og 12 år, at blive en del af livet i to små sogne, hvor befolkningstallet er overskueligt, og hvor jeg fornemmer, at man løfter i flok og bakker op om det lokale liv. Sådan er det vigtigt, at en præst er synligt tilstede i sine sogne, men når det er sagt vil jeg også godt understrege vigtigheden af alt det vigtige USYNLIGE præstearbejde: prædikenforberedelse, sjælesorg og husbesøg.

Det kan se så ringe ud – og det samme kan man måske sige om kirkens nådemidler – En lille slat vand, en tør lille oblat og en smule vin. Og det samme kan man i den grad sige om kirkens Herre. Han så også så ringe ud i verdens øjne. Et barn i en krybbe, en fattig vandreprædikant der ikke havde et sted, hvor han kunne lægge sit hoved, en korsfæstet forbryder. Men som min gamle præst i Vartov Niels Grønkjær har sagt: det er ham, der er vores rigdom. Det skal vi altid huske. Det er ham, der er Herre i vores gamle kirke som gennem 1000 år har været danskernes hjem og det sted de kunne gå hen i glæde og sorg, lykke og ulykke. ”Et lyst land, skriver Martin A. Hansen, ”i dødsnaturen. Her har vi kulten, messen, bønnen, syndsforladelsen, velsignelsen, hvorfra varm kraft når det valne blod. Her står håb, tro, livsglæde op fra det døde.”"

Elisabeth Jessen

1. maj 2018

Elisabeth Engell Jessen er ansat som sognepræst i Nørre Søby-Heden Pastorat. Hun siger om sit nyt job: 

"Som opvokset i Københavnsområdet og i Nordjylland stod det ikke skrevet i kortene, at jeg skulle ende som landpræst på Midtfyn. Ikke desto mindre har både min familie og jeg tabt hjertet til denne dejlige landsdel, og vi var ikke i tvivl om, at jeg skulle søge embedet i Nørre Søby-Heden, da det blev slået op.

Jeg ville gerne være præst på et mindre sted, hvor jeg kunne få lært sognebørnene godt at kende, og hvor jeg kunne få god, alsidig erfaring med arbejdet som præst – og min mand ville gerne flytte til et mindre sted med smuk natur.

Da jeg var færdig med studier og Pastoralseminarium, rykkede jeg i 2008 teltpælene op og flyttede til England, hvor jeg skrev ph.d og stiftede familie. Jeg endte med at bo derovre i otte år, hvor jeg forskede i forholdet mellem litteratur og teologi, især hos William Blake, men også hos Dante, John Bunyan og Margery Kempe. I 2016 flyttede jeg sammen med min engelske mand og vores to drenge tilbage Danmark.

Jeg glæder mig meget til at skulle lære indbyggerne i Nørre Søby og Heden at kende og til at sammen med menighedsråd og kirkebetjening at finde ud af, hvordan vi gerne vil lave kirke i fremtiden.

Jeg synes, at der er så meget potentiale i kirkerne i landområdet, hvor der måske er færre indbyggere end i byen, men der til gengæld er god tradition for at bakke op om lokale initiativer.

Jeg har masser af inspiration med fra kirkerne i England, hvor man ofte er gode til at ”tænke ud af boksen”, og jeg glæder mig til, at vi måske sammen kan finde på nye måder at være kirke på – uden at vi mister det, vi allerede har.

Henny Kvist

15. februar 2018

Henny Kvist er ansat som sognepræst i Ærø Pastorat. Hun fortæller om sit nye embede:

"Først og fremmest glæder jeg mig til at lære et for mig helt nyt hjørne af Danmark at kende. Jeg er vokset op i Vestjylland, men har i mere end 25 år boet på Frederiksberg i København. Og nu er tiden kommet til at udleve drømmen om et præsteembede på landet i tæt kontakt med natur og lokalbefolkning.

Jeg har et varierende arbejdsliv bag mig som bl.a. akademisk medarbejder i Roskilde Amt i Sundhedsafdelingen med fokus på børn og unges brug af rusmidler, som projektleder på Køge Sygehus og de seneste 10 år som præst og fagchef for Center for kirke og kultur på Diakonissestiftelsen.

Jeg ser frem til, at sætte mine erfaringer med diakoni, tværfaglighed, ledelse, frivillighed, undervisning, hospice- og demensområdet i spil i den spændende proces som kirken på Ærø befinder sig i. Og  jeg glæder mig til sammen med præsteteamet, menighedsråd og kirkens øvrige personale, at skabe de bedste rammer for at videregive kristendommens budskab med tilbud der spænder vidt for Ærøs mange forskellige mennesker og med respekt for de lokale traditioner.

Kirken er for mig noget, vi skaber sammen og det sted, hvor samtale og samarbejde går hånd i hånd. Det er her den eksistentielle og vigtige samtale kan finde sted, ikke kun om tro, men om det væsentlige i vores liv, om kærlighed, skyld og skam, tilgivelse, taknemmelighed og glæde. Her er det kirkens opgave både at give rum, inspiration og mod til man kan leve som et helt menneske i et senmoderne samfund.

Sigrid Anne Melchior Hougaard

Sigrid Anne Melchior Hougaard 

1. januar 2018

Sigrid Anne Melchior Hougaard er ansat i stillingen som sognepræst i Fredens Sogn i Odense. Hun fortæller: 

"Den 1. januar tager jeg ikke kun hul på et nyt år – jeg tager også hul på en helt ny og anderledes hverdag som ”bypræst”, når jeg begynder mit arbejde i Fredens Kirke i Odense.

Jeg er 37 år og opvokset i Bolbro Sogn i Odense, men i de seneste 10 år har jeg været ”landpræst” i tre små landsogne uden for Ringe: Espe, Vantinge og Hillerslev.

Her har jeg lært, at man kan holde nærværende og meningsfyldte gudstjenester, uanset om der kommer 120 eller 3 kirkegængere. Og jeg har nydt, at vi i kirkens lille personalegruppe har kendt navnene på hvert eneste menneske, der er trådt ind af kirkedøren. Det har været nært og tæt og hjemligt.  

Men efter 10 år har jeg fået mod på at prøve et kirkeliv, der er helt anderledes – og stillingen i Fredens Kirke byder på netop det: En kirke i et af Fyens største sogne. En kirke med en stor personalegruppe, der har en fælles hverdag i sognehuset – med tre præstekolleger, jeg kan samarbejde med og tage ved lære af. En kirke, der hver eneste dag fyldes af mennesker, som deltager i alverdens aktiviteter og kirkelige handlinger.

Jeg vil formentlig aldrig lære alle navnene at kende på dem, der kommer ind af kirkedøren – men den varme jeg selv blev mødt med, da jeg først besøgte Fredens kirke, giver mig tro på, at nærheden og følelsen af ”at være hjemme” i kirken også lever i det store bysogn."