Nye præster i Fyens Stift 2021
Nyheder

Charlotte Juul Thomsen 

1. juni 2021: 
Charlotte Juul Thomsen er ansat sognepræst i Gelsted-Tanderup Pastorat 

Charlotte Juul Thomsen

Charlotte Juul Thomsen

Min ønskeliste til et pastorat var lang. Det skulle være et landpastorat. Der skulle være udvikling. Faktisk måtte det gerne have storbys elementer i sig, uden der gik storbysdrift i kirkelivet. Mit virke gennem 15 år har bragt mig til by-sogne som Middelfart, Odense og Nyborg. Jeg har oplevet de store by-sogne med kirkelige handlinger i flæng, hvor man lige når at hilse på forpustede kolleger, mens vi pendulerer mellem kirke og kirkegårdskapel og forretter handlinger. Byens mangfoldighed af mennesker har altid tiltalt mig. 

Mit virke har også givet mig et privilegeret indblik i forskellige landpastorater, hvor kirken har været en stærk generator i lokalsamfundet, og steder hvor den ikke har været. Med interesse har jeg observeret, hvordan den såkaldte sekularisering kan gennemsyre et sogns kirke-liv og tømme kirken for mennesker om søndagen. Mens selvsamme sekularisering flyver forbi nabopastoratet blot 3-5 km væk og der derfor snildt samler 20-40 mennesker til højmessen (uden dåb!). Det er da et ret interessant fænomen. 

Landsognets nødvendige blik for dannelse af relationer og netværker har altid fascineret mig. På landet hænger kirkens liv og vækst uløseligt sammen med lokalsamfundets liv og vækst.

Men hvor finder man et landpastorat, der har noget tilfælles med Paris, London, New York og Tokyo? Det gør man i Gelsted-Tanderup Pastorat. Byen huser samme Flagskibsbutik, som ellers kun findes i de nævnte storbyer. Trods sine 2100 sognebørn i Gelsted rummer byen kro, slagter, surdejsbageri, trælast, tømrer, frisør, bilværksted og mange andre gode erhverv i og omkring erhvervsparken, som byen også har. Toget stopper midt i byen og forbinder således Gelsted med hele Europa. Den menneskelige mangfoldighed finder du også her. Nogle af byens kvarter består af store arkitekttegnede huse med ditto dyre biler. I andre dele af byens kvarter er huse og gader langt fra prangende. Gelsted har huse og bydele for enhver pengepung, fuldstændig som i enhver anden storby.

I Tanderup drifter kirken en gård til spejderne. Firs børn og unge har glæde af det bidrag. Selvom Tanderup sogn blot består af lidt over 400 indbyggere, har provstiet trods alt investeret i et sognehus. Tanderup lokalsamfund går ikke ned på faciliteter så længe kirken lever.

Gelsted-Tanderup er et smørhul i centrummet af byerne Assens, Middelfart, Bogense og Odense med blot 20-25 min. i bil fra disse byer.

Som enhver anden præst bestod min ønskeliste af ønsket om et menighedsråd, der afspejler mangfoldighed i alder og uddannelse. Med få undtagelser er alle rådsmedlemmer på arbejdsmarkedet. Tre-fire af dem under 30 år. Og så havde jeg også det ønske til et menighedsråds sammensætning, at flere af dem er aktive i andre områder af civilsamfundet – foreninger. Og det er de. Der er næsten ikke den forening, hvor de ikke er repræsenteret. Menighedsrådene er således åbne arenaer med udblik og forankring i lokalsamfundet. 

Min ønskeliste til et pastorat var lang. Med Gelsted-Tanderup har jeg kunnet skrive TJEK ud fra hvert stort som småt ønske.

Kunne jeg også være heldig at få dygtige præstekolleger i de nærliggende sogne, kunne jeg blive del af et fagligt stærkt og inspirerende præsteteam, ville det være som at toppe det hele med flødeskum. Jeg har fået de sejeste, dygtigste og velbegavede tre herrer, jeg kunne ønske mig. Det glæder jeg mig også til.

Menighedsrådene ønsker, at der trædes nye stier op til kirken. Det er en spændende opgave, som jeg glæder mig til sammen med rådene at tage hul på. De nye kirkestier bliver anlagt ved facilitering og inddragelse. Folkekirken er folkets kirke, som biskop Søren Lodberg Hvass lagde mig kraftigt på sinde til min bispeeksamen i 2006. Derfor skal vi kigge på højmesse, kirkelige handlinger, salmer og musik med afsæt i folkets ønsker. Jeg håber på, at jeg kan hjælpe pastoratet med at udvikle ejerskabet til kirkerne, skabe et rum for gudstjeneste og kirkelige handlinger, som det giver mening at deltage i. For det er drivkraften i mit virke: hvordan kan jeg som præst få dette til at give mening for andre mennesker gennem formen og indholdet, og hvordan skaber jeg som præst værdi for kirken? De to spørgsmål stiller jeg mig selv dagligt.

Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren. (1. kor. 15,58)