Nete Ertner Rasmussen

Jeg er ny sognepræst i Veflinge, og desuden skal jeg være migrantpræst i Bogense provsti – og jeg glæder mig SÅ meget.

Jeg har studeret arkæologi og indiske og iranske sprog, før jeg blev grebet af det kristne budskab og begyndte at studere teologi. Så var jeg først præstekone i 3 år i Vesthimmerland før min mand, Henrik, og jeg sammen med vores søn, Gideon, på 3 år, blev sendt ud som missionærer af Det danske Missionselskab. Vi begyndte med 2 år i Rom, hvor vi studerede arabisk og islamistik i et institut under Vatikanet.

Så gik turen til Cairo, hvor vi boede i 7 år. Vores opgave var i samarbejde med de lokale kirker at deltage i den økumeniske og den kristne-muslimske dialog samt skabe og udbygge relationer til de mellemøstlige kirkesamfund.

Her underviste jeg i teologi i en koptisk-ortodokse kirke. Det var noget af en tillidserklæring til en protestant. Endvidere underviste jeg i islam for missionærer i den katolske kirke og var leder for den episkopale kirkes teologiske voksenundervisning. Jeg beskæftigede mig også med islam og specialiserede mig i shari’a (specielt den del som omhandler familieforhold, især kvinders og børns forhold).

Efter disse 9 år boede vi et år i Albanien, udsendt af Brødremenighedens danske Mission. Her var stiftet en kirke efter dansk forbillede, og de manglede en præst og en lærer, som kunne hjælpe med at holde søndagsskole for børnene og undervise de unge og voksne i tro og teologi.

Efter vi kom hjem til Danmark, blev jeg først sognemedhjælper, hvor jeg årligt havde 150 børn fra 3. klasse som minikonfirmander, og i 2000 blev jeg så ordineret til præst. Min mand var blevet generalsekretær for Dansk Europamission, og da vi boede i hans embedsbolig, var jeg vikar de første år. Jeg fik kørt meget rundt i disse år, ikke mindst fordi jeg også var rejsesekretær for Dansk Europamission og kom rundt i hele landet og holdt foredrag om islam, om Mellemøstens familieforhold, om integration og om hvordan det er at være en familie i mission i Mellemøsten.

I 2007 blev jeg sognepræst på Sydsjælland i et lille sogn og nogle år efter blev jeg også migrantpræst i Næstved provsti. For nogle år siden stoppede min mand sit arbejde som generalsekretær, og da vi ikke mere var bundet af hans arbejdsplads i København, så søgte jeg embede i Randers – og fik det.

Jeg har været i Randers i 2 ½ år. I et embede med 5 kirker og 5 menighedsråd, man skal holde tungen lige i munden.

Nu går turen til Veflinge til et embede med en kirke og et menighedsråd og til et arbejde som migrantpræst igen. Jeg ser med stor glæde frem til at blive en del af livet i Veflinge sogn.