Fasten
Hold ud

Hold ud

Mens kirkerne er lukkede på grund af corona-epidemien bringer Fyens Stiftstidende og Fyens Stift hver søndag en fynsk prædiken. 

Prædiken til Midfaste søndag d. 22. marts 2020 Johannesevangeliet kapitel 6,vers 24-35[36-37]

Sognepræst Charlotte Karlsen Juul Thomsen
foto: Hung Tien Vu 

Vi er hverken blevet lovet et nemt eller lykkeligt liv i dåben. I stedet bliver vi igen og igen bedt om én ting i Bibelen: Hold ud!

Af Fungerende sognepræst Charlotte Karlsen Juul Thomsen, Særslev-Ejlby-Melby Pastorat

Smør 10 kr. Max seks pakker per kunde. Jeg nøjes med tre. Ingen skal få den tanke, at jeg hamstrer. Der ligger gær nok til at brødføde alle i min by de næste to uger. Varerne på hylderne er en halv gang højere end normalt. Kunderne hamstrer tilsyneladende ikke, som forventet. I nabobyen blot 1500 meter væk er de enten langsommere til at fylde op, eller også har kunderne faktisk gjort storindkøb. For her er hylderne næsten støvsuget for gær, æg og brød. Har de hamstret? Måske har de bare handlet ind til fjorten dages isolation i hjemmet. Måske døjer de med svækkede immunforsvar, er kronisk syge, får kemoterapi eller har fået nyt organ? De er ikke nødvendigvis ældre. De kan være ganske unge. De kan være forældre til børn, der ikke kan undvære dem. Det handler måske slet ikke om frygten for at død af sult, men om frygten for at blive ramt af den virus, der lige nu lægger Europa ned.

For mange af dem er frygten slet ikke ny. Den er deres dagligdag. Med ringe immunforsvar er de dødeligt sårbare. De ved godt, at mennesket ikke lever af brød alene. Livet har lært dem, at de ikke er herre i egen krop. De ved godt, livet er en gave. Vi kan leve sundt og rigtigt. Og alligevel er vi henvist til en gave, som vi ikke selv bestemmer omfanget af. Det er livet. Ingen af dem fik den krop, de drømte om. Men de får det meste ud af det, som de har. For hvad er alternativet? At dø.

Den selvstændige – både den, der kun er sig selv, og virksomheden med flere ansatte, kæmper mange steder for fortsat at kunne eksistere. Overtrækkene på kassekreditterne vokser med samme eksplosive hast som coronavirus. Ingen indtægter. Ingen penge. Hvor meget kan det private firma skære ned uden at miste alt? Hvem og hvor mange skal sendes hjem – uden løn. Ingen penge. Ingen mad på bordet. Hvad skal vi leve af, spørger mange sikkert sig selv?

Jesus – livets brød, får vi i dag at vide af evangeliet. ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste”. En sarkastisk tanke strejfer dig, mens du regner videre på privatøkonomien eller firmaets budgetter til banken, – måske tænker du, at heller ikke Gud synes at være til megen hjælp her i nødens stund. Den følelse er du ikke ene om. Sådan har israelliterne det også. De vil have mad på bordet. De vil være mætte. Og hvad får de? De får at vide, at de ikke skal ”arbejde for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv”.

Når der ikke er flere penge, og du ikke ved, hvordan du får dit liv til at hænge sammen økonomisk, hvorfor så i al verden rette blikket mod evigheden?

Når du kigger på kassekreditten eller budgetkontoens ildrøde overtræk, er det jo ikke Gud, du frygter, men banken. Gud er kærlighed, hævder bibelen. Gud behøver du altså ikke at frygte.

Med livet solidt plantet i en verden, der er bundet op på årsag-virkningstænkning, kan det være svært at navigere på usikker grund. Forudsigeligheden er stor i vor tid – hver lille detalje af jorden kan forklares.

Men hos Gud er der ingen årsag-virkningssammenhæng. Ingen kausalitet. Gud er mulighed. Vi er hverken blevet lovet et nemt eller lykkeligt liv i dåben. I stedet bliver vi igen og igen bedt om én ting i bibelen: Hold ud! Ligegyldigt hvad livet byder dig, så hold ud. For holder du ud, kan Gud åbne dørene for fremtiden for dig. Der var ingen, der jublede ved synet af den tomme grav påskemorgen. De flygtede i skræk! På trods af den tomme grav består Kristi Ord – livets brød – her 2000 år efter. Hold ud!