En fordybelse i sjælesorg i forhold til sorgramte 

Af sognepræst Vita Andreasen

Studieorlov i en coronatid.

Det er et stort privilegium at få tildelt studieorlov, som jeg gerne her vil takke for. Omkring ansøgningen blev jeg af biskoppen rådet til at udfolde flere mulige emner for en orlovsperiode: ’Veje til at styrke udviklingen af kirken på landet’, ’Fælles interesser mellem kirker og efterskoler/højskoler’ og ’En fordybelse i sjælesorg  i forhold til sorgramte med udblik til PESSO terapien’.  Allerede inden orlovens start vidste jeg, at det ville blive sidste emne, der ville blive mit fokus felt. 

Studieorloven udviklede sig anderledes end planlagt. Jeg fik før orlovsperiodens start bevilget en måneds ophold på San Cataldo og fjorten dages ophold og samtaler med PBSP-træner Arnoud van Buuren (Pesso-terapi) i Holland. Begge dele kunne ikke gennemføres på grund af corona nedlukning i Italien, Holland og Danmark. I stedet modnedes tanken om, at jeg ville arbejde frem mod produktion af en række podcast programmer: ’Vitaminer til sjæl og tanke’.

Hvordan kan ’tidlig sorg’ være med til at forme og danne et menneske?                     

Allerede i mine første præsteår kom sjælesorg til at spille en stor rolle i min dagligdag som sygehuspræst på Fredericia sygehus. I de år blev det en fast ordning, at sygehuspræster skulle efteruddannes over en 3-årig periode med ugekurser på Præstehøjskolen i Løgumkloster og med månedlige supervisionsmøder. Vi var en gruppe på 3 fængselspræster og 3 sygehuspræster, der mødtes på OUH i en 3-årig periode. Det var der utrolig meget læring i.

Sjælesorg, som den ’vanskelige samtale’ med et menneske i sorg eller krise, var et arbejdsfelt jeg allerede som studerende på 2. fase var fascineret af. ’Sorg’ blev derfor emnet for en af mine emnekredse. Det er gået op for mig, at sorg og særligt ’tidlig sorg’ i høj grad er med til at forme og danne menneskers liv og livshistorie. Og det blev dét aspekt, som jeg har udfoldet i en række interview samtaler, som nu er udgivet som en række podcasts på Spreaker, Spotify og andre tjenester, tillige på De 4 kirkers hjemmeside www.4kirker.dk https://www.spreaker.com/show/vitaminer-til-sjal-og-tanke

I studieorlovsperioden fordybede jeg mig i litteratur, der skulle udruste mig yderligere til opgaven. Særligt vil jeg fremhæve: ’Ingen stemme forstummer helt – Hvordan oplever vi tabet af en far eller mor, en ægtefælle eller et barn? Hvordan gør vi et chokerende tab til en positiv livserfaring?’ af Luise J. Kaplan, 1996. Og jeg skrev et essay på 100 sider om, hvordan jeg selv har stiftet bekendt-skab med sorgen i mit arbejdsliv, men også særligt i min slægt og blandt venner og bekendte.

Ud fra dette forberedende arbejde blev vinklen bag disse podcasts: at jeg gerne ville være med til at afdække, hvordan mennesker formes og dannes gennem ’tidlig’ personlig sorg. Til forberedelsen hørte også indkøb af optage udstyr og at finde et musikalsk udtryk. Det blev Agnethe Melchiorsen, organist i Sønderjylland, der komponerede musikken, og forfatter Helle S. Søtrup, Kolding sagde ja til at indlæse bønner til hver enkelt podcast. Fem personer i forskellige aldre sagde ja til at ville være med til optagelserne. Forud for optagelsen snakkede jeg en times tid med hver enkelt deltager på telefonen. Selve interview optagelsen fandt sted i konfirmandstuen i Føns. Redigering er sket i samarbejde med kirke og kulturmedarbejder Michala Feveile ved ’De 4 kirker’.

Hvem kunne interviewes? Præsentation af de 5 podcasts.

I studieorlovsperioden havde jeg god tid til at overveje, hvor jeg gennem årene var stødt ind i mennesker med ’tidlig sorg’. For de forskellige podcasts skulle netop ikke beskæftige sig med ny sorg, men derimod afdække hvad der sker i det lange løb, når årene er gået, og man kan spørge sig selv, hvordan ændrede det mig og mit liv, at jeg mistede et nært menneske for flere år siden. Og hvordan har kirken og troen spillet en rolle i sorgen.

Sorgen er som at vandre i et tågelandskab, april 2021 – Lise Fauslet mistede, da hun var midt i 30’erne sin mand, Weise Hugger, der var præst på Fyn.

htps://www.spreaker.com/user/14298499/afsnit-1-ny-version-18-april

Sorgen lever videre i sit eget spor, april 2021 -   Gitte Zacher Sørensen mistede som 25 årig sin mor, da hun gik på lærerseminariet i Silkeborg

https://www.spreaker.com/user/14298499/2-afsnit-af-vitaminer-for-sjael-tanke-gi

’Han gjorde det jo med åbne øjne’, 6. maj 2021 -    Helle Rask mistede som barn sin far, der var modstandsmand i Fredericia. Han blev skudt i Ryvangen i april 1945

https://www.spreaker.com/user/14298499/afsnit-4-af-vitaminer-for-sjael-tanke

’Kan uforløst sorg gå i arv?’, 18. maj 2021   Flemming Koch  mistede som 25 årig sin far, der selv under dramatiske omstændigheder som barn havde mistet sin far – Flemmings farfar.

https://www.spreaker.com/user/14298499/kan-uforloest-sorg-gaa-i-arv

’Slægtens spor’, 31. januar, 2022  - Mary Fris, min moster har været vidne til min slægts tab og sorg. – Hvordan har slægtens spor været med til at forme og danne mig som menneske og præst?

https://www.spreaker.com/user/14298499/vitaminer-til-sjael-og-tanke-mary

Afsluttende bemærkninger omkring ’tidlig sorg’ og kirkens mulighed for at ’spille ind’ i sorgramtes liv med opfølgende samtaler og sorggrupper.

Det er mit indtryk, at der i disse år etableres mange sorggrupper rundt omkring på Fyn og i hele landet. Det ser jeg som en nødvendig og glædelig udvikling. Orlovs-perioden og tiden herefter har afdækket nogle forhold omkring de sorgramte og den rolle, som kirken eventuelt kunne spille i menneskers liv:

• Sorg rammer hårdt, jo yngre mennesker er
• Børn og unges sorg kunne være et særligt fokus felt for kirken
• Sorg hos 60 + gruppen er også et vigtigt fokusfelt
• Statistisk må det kunne afdækkes, hvor mange af de fynske bisættelser og begravelser, der er blandt de 80 – 100 årige. Det er min erfaring, at det her ofte ikke er brug for opfølgning, fordi slægtninge er oppe i årene – dog vil der af og til være enker og enkemænd, der bliver helt alene og har brug for nye sociale netværk – f.eks. ældrearbejde i sognene – kunne måske ’løftes’ af kirke og kulturmedarbejdere
• En sådan afdækning kunne tydeliggøre, hvor en indsats giver mening
• Der kunne samles en liste hver tredje måned i pastoratet over ’tidlige dødsfald’ (måske via kordegnen), denne liste kunne deles med pastoratets præster. Opfølgningen kunne på den måde blive en fælles udfordring
• De enkelte provstier kunne udforme en ’sorg-strategi’ – måske kunne nogle provstier med fordel arbejde sammen
• ’Kirken’ har et sjælesørgerisk potentiale, som i højere grad kunne gennemtænkes og sættes i system, når og hvor der findes ressourcer dertil

Det personlige spor efter orlovsperioden:

• Jeg fortsætter med at lave podcasts.
• Jeg påbegynder 3 årig uddannelse og træning i PBSP-terapi (Pesso terapi) i 2023

Jeg er gennem de senere år blevet introduceret til’ Pesso terapien gennem deltagelse i to PBSP workshops og et supervisions forløb hos Christian Højlund, pensioneret sygehuspræst, Silkeborg, der i samme periode var under uddannelse i PBSP. PessoBoydenPsykomotor (PBSP) er grundlagt i 1961 af Albert Pesso og hans kone Diane Boyden, der oprindeligt var ledere af et danseinstitut i New York. Det er en smuk og helende, kropsorienteret terapi, der er optaget af sammenhængen mellem krop, følelser og nervesystem (www.pbsp.dk)

Jeg vil gerne sammentænke sjælesorg med denne særlige terapiform, der inddrager både krop og sjæl. Derfor deltager jeg i det næste 3 årige forløb med 24 dages træning og uddannelse i Pesso terapi under ledelse af den erfarne hollandske psykoterapeut og certificerede PBSP-træner Arnoud van Buuren, som jeg har mødt på workshop i Danmark. Uddannelsen vil finde sted i Danmark, og undervisningssproget er engelsk.

Jeg nærmer mig min pensionsalder, og jeg tænker mig at kunne fortsætte med samtaleforløb også efter min pensionering.

Litteratur fra orlovsperioden:

Sorg og sjælesorgs litteratur:

Louise J. Kaplan: ’Ingen stemme forstummer helt – Hvordan oplever vi tabet af en far eller mor, en ægtefælle eller et barn? Hvordan gør vi et chokerende tab til en positiv livserfaring?’, 1996

Inger Juhl og Lone Vesterdal: ’Det skrøbelige menneskeliv – Perspektiver fra lægen og præsten’, 2020

Lise Tarp: ’Vinterblomster – at forandres i sorg’, 2020

Anne-Lise Marstrand-Jørgensen: ’Sorgens grundstof’, 2017

Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen: ’ Mellem frygt og håb’, 2020

Tomas Sjödin: ’Lyden af stilhed’, 2021

Hartmut Rosa: ’Det ukontollerbare’, 2020

Anders Agger og Mingo: ’Kærlighed’, 2020

Anders Fogh Jensen: ’Narrative samtaler – forklaringer fra maskinrummet’, 2020

Svend Brinkmann: ’Det sørgende dyr – om sorgen, selvet og samfundet’, 2018

Michael White: ’Kort over narrative landskaber’, 2007

Skønlitteratur:

Jon Kalman Stefánsson: ’Historien om Asta’, 2017

Per Petterson: ’Mænd i min situation’, 2018

Kirsten Thorup: ’Indtil vanvid, indtil døden’, 2020

David Grossman: ’Da Nina vidste’, 2019

Sara Omar: ’Dødevaskeren’, 2018

Pascal Mercier: ’Lea’, 2009

Føns, 25.04.22 

Vita Andreasen