Temagudstjenester
Fasteretræte

Fasteretræte

Anne Reiter | februar 2013

1. Indledning – om fasten
Fastetid betyder tid til fordybelse og eftertanke. Fastetid er forberedelse til den højtid, der følger efter. De to store fasteperioder i kristendomme ligger således op til jul og Påske. Fastetid skal udvirke bod og omvendelse, dvs at man gør sig klart, hvor man har svigtet og handlet forkert (syndet) og hvordan man kan vende sig væk fra synden og mod Gud og det gode. 

Mange mennesker undlader i fastetiden at spise slik, drikke kaffe eller rødvin eller ladet være med at se tv. Det kan være udmærket i en periode at forsage sådanne ting, som man synes tager tid og kræfter fra sundere og væsentligere føde/beskæftigelser. Men det er ikke altid særlig nemt at gøre det helhjertet i et moderne arbejdsliv. Meningen med at forsage noget skulle jo være at flytte fokus fra det, man forsager til at være rettet mod Gud. Men det kan ske, at fokus i stedet flyttes over på én selv. Man bliver bemærkelsesværdig i sin familie, blandt dem man omgås. Der ligger en fare for at blive selvoptaget i den måde at faste på.

Hos profeten Esaja læser man følgende advarsel mod den selvoptagede faste: 

"Tror I, det er den faste jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det dét, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne." (Esajas' Bog kap. 58, v. 5-7). 

I det Nye Testamente tales der om faste som noget, man ikke bryster sig af, men holder for sig selv, fordi det er en sag imellem den enkelte og Gud: 

"Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster: Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig."(Matthæusevangeliet kap. 6, vers 16-18).

Jeg vil ikke underkende, at det kan være gavnligt at faste fra mad og drikke eller beskæftigelser, der føles overfladiske. Men den vigtigste måde at faste på, tror jeg, er forbundet med fordybelse i evangeliet. 

Fasteretræten er et forslag til, hvordan fordybelsen i evangeliet kan foregå. Hvordan man kan meditere over, hvad man læste,  hvad det siger lige præcis mig, lige der, hvor jeg befinder mig i livet nu. I bønnens atmosfære kan man håbe, at Helligånden vil vejlede til erkendelse af, hvor jeg skal omvende mig i mit liv. Det kan så være, at jeg bliver klar over, at cigaretterne eller andre nydelsesmidler tager alt for meget af mit fokus. Men det kan også være, jeg bliver klar over, at jeg helt har overset et menneske, der har behov for min hjælp og støtte. Måske har Vorherre forsøgt at henlede min opmærksomhed på det, men ikke kunnet råbe mig op, fordi jeg i min selvoptagethed blot gik op i min egen sundhed.  

2. Et forslag til åndelig praksis i fastetiden
Jeg vil altså gerne opfordre til, at man bruger fastetiden til at indføre en daglig praksis med bøn, Bibel og meditation.  Jeg kalder det for fasteretræte, retræte betyder tilbagetrækning og det indikerer, at bønnens tid er en form for tilbagetrækning fra verden. En tid til stilhed og fordybelse i evangeliets ord og dermed Guds nærvær. For evangeliet er, når det læses åndeligt, talt til den, der læser det.

Man kan holde stilletid på mange måder. Nedenstående forslag giver én måde. Man holder den daglige stilletid alene (eller sammen med dem, man bor med), men samtidig har man bevidstheden om, at der rundt omkring er mennesker, som er i færd med det samme som én selv. Dvs. man er alene og dog med i et fællesskab. 

Askeonsdag er fastens første dag. Den falder i år den 13. februar. Fasten slutter lørdag den 30. marts, dagen før Påskedag. (Søndagene i perioden skal ikke tælles med.)

Der er mulighed for at mødes med hinanden to gange i forløbet for at udveksle tanker, drøfte eventuelle vanskeligheder og erkendelser/indsigter. Det vil være søndagene den 17. februar og den 17. marts umiddelbart efter højmessen i Odense Domkirke, i Domkirkens krypt.

Hvis man en dag er forhindret i at holde stilletid gør det ikke noget. Så læser man bare teksten næste dag sammen med den dags tekst. Teksten nedenfor er forsynet med datoer, som er ment vejledende.

Hvis man skulle være i tvivl om dette er noget for en luthersk kristen, henviser jeg til det lille Luther-skrift ”En enkel måde at bede på” (kan findes på nettet).

Hver dag læses et stykke fra Markusevangeliets kap.14 og 15. 

Klik her!

De forskellige farver markerer inddelingerne. På søndage læses evangelieteksten ifølge første tekstrække, helst suppleret med at gå til gudstjeneste. Hvis man ikke kan komme i kirke, kan evangelieteksten læses i salmebogens tekstafsnit bagest i bogen eller på Bibelselskabets hjemmesidewww.bibelselskabet.dk 

Bøns – og meditationspraksis
At læse Bibelen langsomt med tid til eftertanke kaldes også ”Lectio Divina”, det betyder ”guddommelig læsning”, også kaldet “åndelig læsning” eller “det lyttende hjertes bøn”. Det er en bønspraksis, som kommer fra klostervæsenet, hvor også Luther lærte denne praksis.

Begynd evt. med at sætte et ur til at markere, når den tid er gået, du sætter af til bønnen.

1. Vælg en bibeltekst, ikke for lang. Her altså et stykke fra nedenstående kapitler af Markusevangeliet.

2. Tro på, at disse ord er Guds ord, bestemt for dig her og nu, ikke som en læresætning, men som en nærværsgave, som Gud giver af sig selv til dig her og nu.

3. Læs teksten langsomt, et vers ad gangen eller mindre, læs gerne højt, eller bevæg læberne til ordene. Gentag de ord eller vendinger, der taler til dig.

4. Stop op, når der er et ord eller en vending eller et vers, hvor du mærker, at du bliver berørt (du behøver ikke at kunne forklare det), f. eks. hvis du mærker Guds kærlighed eller fred i sindet, hvis du føler dig forstyrret eller forvirret eller provokeret ..... Det er tegn på Guds tale til dig gennem skriften, selv om du ikke kan tyde det med det samme. Hast ikke videre. Tyg på ordene, smag dem, lad dem synke ind i dig og blive en del af dig selv.

5. Når du har grundet over de ord, som har berørt dig, kan det ske, at du føler dig tilskyndet til at takke Gud, udtrykke lovsang, dele din tristhed eller forvirring med Gud, bede om hjælp eller tilgivelse .... Lad din bøn blot stige op i dig - måske uden ord - glæde, forundring, taknemmelighed, klage, tårer .... Modtag, hvad der end sker, saml det op, og giv det tilbage til Gud. Du skal ikke tvinge noget igennem. Det er Gud, der vælger, hvordan Gud taler til dig. Forsøg ikke selv at tænke dig til en mening, eller at lede efter løsninger, lærepunkter eller at drage slutninger. Lad Guds Ånd komme til dig og bede i dig.

6. Giv slip på ordene, lad stilheden vokse i dig: vær blot nærværende i Guds nærvær.

7. Skriv evt. op, hvad du gerne vil fastholde fra bøns-tiden. Skriv hvordan du har oplevet Guds nærvær/fravær, skriv indskydelser og inspirationer.

8. Slut med at takke og bede Fadervor.

Om aftenen inden du sover, kan du evt. gennemgå dagen i dit stille sind og lægge mærke til, om din bøn har gjort en forskel. Slut med at bede Fadervor.