Temagudstjenester
Rockpoesi

Rockpoesi

Jesper Hougaard Larsen | september 2012

Temagudstjenester med inddragelse af rockpoesi

Siden 2006 har jeg i samarbejde med organist Povl Christian Balslev (Vor Frue Kirke, Svendborg) og et band afholdt en del temagudstjenester rundt omkring i landet.

Gudstjenesterne er på mange måder traditionelt bygget op ud fra et højmesseritual. Da gudstjenesterne ikke er på højmessens plads, har vi taget os den frihed at eksperimentere og udvikle koncepterne. 

Den grundlæggende ide med temagudstjenesterne udspringer af en erfaring af, at der i store dele af rockmusikken og i rockpoesien findes eksistentielle og religiøse temaer. Det der driver vores arbejde med temagudstjenesterne er en erfaring af, at der dybt i rockmusikken er en religiøs dimension, som giver plads til den senmoderne erfaring af nihilisme, af tvivl men også en tro på, at livet er os venligt stemt. I arbejdet med den seriøse rockpoesi og rockmusik er det med årene blevet klart for mig, at der er oplagte berøringsflader til den kristne gudstjeneste – og ikke mindst til salmerne.

Temagudstjenesterne skal ikke opfattes som en modkultur til højmesserne om søndagen. Jeg holder af begge koncepter, højmessen kan noget, og den traditionelle kirkemusik med dens lange og flotte historie kan give så meget til hverdag og fest, til glæde og til sorg. Men ikke alle deler nødvendigvis denne erfaring, og rigtig mange mennesker i det senmoderne samfund kunne ikke drømme om at møde op kl. 10 til højmesse, hvis de ikke ligefrem er inviteret til dåb eller konfirmation. 

De fleste har ikke den klassiske kirkemusik indlejret i deres dna, her er det i stedet den rytmiske musik (egentlig en underlig skelnen mellem klassisk og rytmisk, i bund og grund er al musik rytmisk, men jeg fastholder af praktiske grunde at kalde den traditionelle kirkemusik for klassisk og rockmusikken/jazzen for rytmisk) der med sin puls ligger som det naturlige for de fleste mennesker i nutidens Danmark. Da vi i 2006 begyndte at arbejdet med temagudstjenester med inddragelse af rockpoesi var vores intention at tænke forholdet rockpoesi og liturgi igennem og afprøve grænserne og mulighederne i at lade rockmusikken og den seriøse rockpoesi spille med ind i liturgiske sammenhænge.

Det første gudstjenestekoncept så dagens lys i 2006 i Vor Frue Kirke i Svendborg. Temagudstjenesten ”Liv og Lys” følger stort set en klassisk dansk højmesse, selv om den ikke finder sted på en søndag. Bevidst valgte vi at henlægge den til en hverdagsaften, og målgruppen var modne voksne, som er fortrolige med rockpoesi fra 80’erne og fremefter. 

Musikerne ved gudstjenesten var alle vant til kirkerummet og de ”spilleregler”, der gælder i et liturgisk rum. Bandet består af en forsanger, 2 guitarister og en bassist samt en organist/pianist. Bandet spiller/synger 5 rocksange, hvor menigheden lytter (og har teksten) og spiller til fællessalmerne. De sange, vi valgte til den første temagudstjeneste var alle sange, som var relevante for og kendte af målgruppen, nemlig modne voksne. I løbet af årene har vi udskiftet nogle af sangene, sådan at vi i dag har et par håndfulde rocksange på kanten af det religiøse, som vi kan bruge ved temagudstjenesterne.

Følgende sange har været anvendt fra 2006 – 2012 ved ”Liv og Lys”-konceptet:

C.V. Jørgensen: Indian Summer – Steffen Brandt (tv-2): Fald min engel, Op al den ting & Salme for de tunge – Nick Cave: Into my arms – U2: I still haven’t found what I’m looking for – Leonard Cohen: Hallelujah – Bob Dylan: I and I – Pattie Smith: Easter

Liturgi ved temagudstjenesten ”Liv og Lys” i 2006:

Præludium Indian Summer (C.V. Jørgensen)  ved band
Velkomst
Indgangsbøn
Fællessalme
 Lysets engel går med glans
Musik & Sang I still haven’t found what I’m looking for (U2)  ved band
Tekslæsning
Trosbekendelse
Musik & Sang
 Hallelujah (Leonard Cohen)   ved band
Tekstlæsning
Musik & Sang
 Into my arms (Nick Cave)   ved band
Prædiken
Kirkebøn
Apostolsk velsignelse
Fællessalme
 Spænd over os dit himmelsejl
Nadver Kontinuerlig ved korbue (band spiller og synger under uddeling)
Bøn og Velsignelse
Fællesalme
 Bliv hos os, når dagen hælder
Udgangsbøn
Postludium
 Fald min engel (Steffen Brandt) ved band

Overgangen fra salme/sang til tekstlæsning er ikke pludselig, læsningerne foregår til underlægningsmusik, der fører fra sang/salme til læsning og videre til næste sang/salme. Dette lydspor til tekstlæsningerne er sket på foranledning af musikerne og tilfører teksterne en ny dimension.

Ved en temagudstjeneste i foråret 2012 prøvede vi for første gang at konvertere en sang af Steffen Brandt til fællessalme. Når jeg kalder det fællessalme er det fordi sangen hedder ”Salme for de tunge”. Povl Chr. Balslev tilpassede noderne, så sangen ikke blev en forstenet udgave af Steffen Brandt, men netop en fællessalme. 

Det er langt fra alle rocksange, der kan omformes til fællessange/salmer, og det heller ikke vores primære ærinde. Rocksangene skal generelt indgå i gudstjenesten, fordi de indeholder temaer og tankegange, som taler sammen med det religiøse sprog i gudstjenesten og dermed kan tilføre den gudstjenesten oplevelse afgørende dimensioner. Det interessante er, at en rocksang, som ikke er skrevet med henblik på en gudstjenestelig brug, faktisk tager farve af hele gudstjenesten, når den optræder i kirkerummet. En sang som ”Fald min engel” (af Steffen Brandt) er et godt eksempel på hvordan talen om englen på en måde transfigureres, så Brandts engel nærmer sig den jødisk-kristne tanke om englen, der kommer udefra og bringer lys og liv og følger mennesket over dybe dale.


Græd min engel 
skjul dit ansigt 
kast din kyst mod min 
syng min skæbne 
bryd dit hjerte 
længslen er for altid din 

Følg mig over dybe dale 
indtil smerten holder op 
Flyv min engel 
op mod vinden 
kys den mørke nat farvel 
dans min stjerne 
ud af månens 
dystre skyggespil 

Følg mig over dybe dale 
indtil smerten holder op 
løft dig over tidens dårskab 
hvil dig ungt på bjergets top 
For du er det eneste tilbage 
det sidste lys, den smukkeste drøm 
på den her ensomme planet 

Fald min engel 
blidt og stille 
jeg venter på dig her 
styrt dig ud fra 
høje huse 
vi skal aldrig skilles mer’ 

Følg mig over dybe dale 
indtil smerten holder op 
løft dig over tidens dårskab 
hvil dig ungt på bjergets top 

For du er det eneste tilbage 
det sidste lys, den smukkeste drøm 
på den her ensomme planet.

(Tekst og Musik: Steffen Brandt. Fra ”Amerika” med tv-2 2001)

Et andet temagudstjeneste-koncept er ”Kærlighedsbreve til Gud”. Det lægger sig i hovedtræk op af ”Liv og lys”-konceptet. Rocksangene er dog alle hentet fra Nick Caves katolog. Derudover læses diverse uddrag af udsagn fra Nick Cave om kærlighed og det religiøse. 

To dekonstruerede rocksange danner baggrunden for temagudstjenestekonceptet ”Gregoriansk Rock”. Oprindeligt udviklet i samarbejde mellem denne artikels forfattere og Anders Kjærsig. Derudover har et munkekor fra Midtfyn medvirket ved talrige temagudstjenester. De to sange er Steffen Brandts ”Fald min engel” og C.V. Jørgensens ”Indian Summer”. 

Ved gudstjenesten messes der både i formessen og i forbindelse med nadverindledning. Prædikenen foregår som en dialogprædiken mellem to prædikanter. Temaet i prædikenen har været inspireret af Søren Ulrich Thomsens digtsamling ”Det værste og det bedste”. De dekonstruerede udgaver af de to rocksange synges af munkekoret. Gudstjenesten er ikke en rockgudstjeneste men en gudstjeneste, der på mange måder er klassisk, men låner rockpoesiens og rocksangens udtryk.

I disse år eksperimenteres der med et hav af nye gudstjenesteformer. Det er helt afgørende, at vi bruger hinandens erfaringer, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Vi skal gøre vores liturgiske forarbejde ordentligt. Det er ikke nok at hive et par guitarer og et trommesæt ind i kirken og så tro, at nu strømmer folk i kirke. Der skal være kvalitet i alt, hvad vi foretager os i kirkerummet, og så er det ligegyldigt om konceptet er højmesse, børnegudstjeneste, temagudstjeneste, vielse eller begravelse. 

Vi lider under, at stort set ingen i Danmark seriøst har arbejdet med nye gudstjenesteformer i den praktiske teologiske uddannelse/efteruddannelse. Igen må vi desværre erkende, at Danmark halter bagefter vore nordiske søsterkirker, England, Tyskland og USA, hvor der på akademisk niveau i mange år er blevet arbejdet med nye gudstjenesteformer. Jeg kunne ønske mig, at man allerede på Pastoralseminarierne og på kirkemusikskolerne kunne tage nye gudstjenesteformer op som et seriøst emneområde, så nye præster og kirkemusikere ikke er henvist til at skulle opfinde alt alene.


Jesper Hougaard Larsen 

Flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Projektleder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense

Forfatter til bogen: ”Liv og Lys” (sammen med Anders Kjærsig), som udkom i 2006. I bogen foretages eksistentielle og religiøse læsninger af C.V. Jørgensen og Steffen Brandt. Bogen er udgivet på forlaget Hovedland.