Bøger
Argumenter mod døden

Argumenter mod døden

Af: Lasse Rødsgaard Lauesen, Paarup kirke
december 2015

Anmeldelse

Jakob Brønnum. Argumenter mod døden. ALFA  2015

I en tid hvor præsterne diskuterer reinkarnation, og evangeliet forkynder inkarnation, ligger Jakob Brønnums bog: Argumenter mod døden, godt under juletræet. Ikke sådan, at man får et argument mod døden, men han giver én et moderne sprog at forstå evangeliet ud fra.

Brønnum er den kyndige guide, der med overblik over idéhistorien og litterære referencer viser den kultur tankerne om sjælens udødelighed er opstået i. En pointe er, at hvor man før spurgte, om der efter livet var frelse eller fortabelse, spørger det moderne menneske, om der er noget i det hele taget? Det gør det, fordi naturvidenskaben har haft ”definitionsretten” på, hvordan menneskelivet er skruet sammen siden 1800-tallet. Og naturvidenskaben mener, at når mennesket dør, er det borte. Mod en sådan opfattelse påpeger Brønnum, at naturvidenskaben selv i dag ingen anelse har om, hvordan selve livet blev til. En fin iagttagelse er det, at hvor man i gamle dage havde spøgelser, altså sjæle uden krop, er der i den moderne verden fremkommet fænomenet zombie, der er kroppe uden sjæl. En art litterær tolkning af naturvidenskabens suverænitet. Vores guide viser os således godt rundt i landskabet og man får alle de gode detaljer med.   

Der er dog mere på færde end en guidet tur gennem idéhistorien. I bogens slutning får man forfatterens egen præsentiske eskatologi. For det evige liv er nu og her i hengivelse og i troen på dødens brudte magt over eksistensen. Der står således, at universet er noget der skete for at gøre alting større og smukkere, det er ren hengivelse. Ved menneskets tilblivelse blev mennesket delagtige i bevidsthed og derved i hengivelse. Brønnum kobler nu sin påstand til evangeliet og siger, at hengivelse og modtagelse kan ses i alle Jesu lignelser. Den fortabte søn søgte således hengivelse, men opdagede, at den var der, hvor han kom fra. Synd er for Brønnum angst for tomhed, og at forsøge at sikre sig selv på bekostning af hengivelsen til den anden. For synden viser sig, når døden sænker sig over os og vi lader os styre af den. Brønnum forstår det således, at Kristus vil fritage os fra dødens magt ved selv at gå ind i dødens tomhed. For, skriver han, Gud viser, at end ikke døden er der grund til at frygte. Konklusionen bliver, at det er først i hengivelsen for den anden, at vi forstår, at øjeblikket har del i evigheden.

Bogen giver et fint idéhistorisk vue over tanker om sjælens udødelighed fra Sokrates til den moderne naturvidenskab. Den gode guide giver dog ikke bare en fornemmelse for landskabet, han giver også sin egen forståelse. Brønnum skal have tak for at vove at tilføje sin egen udlægning af evangeliet. Bogen vil helt sikker kunne løfte samtalerne i julen og hurtig flytte fokus fra reinkarnation til det langt mere interessante inkarnation. Hermed min anbefaling af bogen.



Jakob Brønnum: Argumenter mod døden