Af Sognepræst Torkil Jensen, Vester Aaby-Aastrup, Tovholder på reformationsjubilæet i Fyens Stift.
Anmeldelse af bogen Fra konflikt til fællesskab. Forlaget ANIS 2015
Mon ikke, der i de fleste familier findes emner, som man godt ved, man skal styre uden om, hvis familiefesten skal blive en god fest.
”Don’t mention the war” som det hedder med et udtryk hentet fra den engelske serie ”Halløj på Badehotellet.”
Der var derfor på forlaget ANIS lagt op til diplomatisk udfoldelse, da man den 3. december 2015 markerede den danske udgivelsen af bogen ”From conflict to communion.” På dansk har man desværre opgivet bogstavrimet og givet den titlen ”Fra konflikt til fællesskab. ”
Det diplomatiske sindelag kunne tidligere kirkeminister og mangeårig kirkeordfører Birthe Rønn Hornbech imidlertid vanen tro ikke tage hensyn til. Derfor blev den katolske biskop Czeslaw Kozon, der er en af oversætterne af bogen hilst allerede i døren med ordene: ”Tillykke med, at I alle sammen er blevet lutheranere!” Efter at biskoppen havde sundet sig i nogle sekunder lød svaret tilbage: ”Tillykke med, at I alle sammen er blevet katolikker.”
Måske med et knapt så stort udråbstegn.
Men selvom man kan have forskellige meninger om det bramfrie udtryk, så kan man ikke helt komme uden om essensen.
For det er et meget diplomatisk mesterstykke, der her fremlægges på dansk. Der er med umådelig grundighed og ikke mindst – det er vigtigt at få med – stor teologisk kyndighed, blevet gjort et stort stykke arbejde for at finde alle de punkter, hvor der er mulighed for at kaste blot et spinkelt tov over det bombekrater, som reformatoren Martin Luther skabte for snart 500 år siden.
Og der er meget, der forener. Ikke mindst 1500 års fælles forhistorie. Forenet bliver de lutherske og katolikkerne vel i dag også af det ydre pres som sekulariseringen lægger på alle de etablerede kirker i disse år. Og ikke mindst det pres fra de mere karismatiske kirkesamfund som begge kirker møder i tredje verdens lande.
Endelig markerer indholdet af bogen ”Fra konflikt til fællesskab” også, at den katolske kirke i sidste instans har meget at takke Luther for. Ikke mindst 2. Vatikankoncil i begyndelsen af 1960’erne tog fat i meget af det tankegods som modreformationen og Tridentinerkoncilet havde fastlagt som modspil til reformatoren fra Wittenberg.
Der er derfor god grund til at takke de tre oversættere, Czeslaw Kozan, Hanne Gregersen og Erling Tiedemann, som desværre ikke skulle komme til at opleve ret mange af reaktionerne på bogen inden sin død i julen 2015. Der er dog i den forbindelse også grund til at udtrykke en undren over, at det alene er tre katolikker, der står for oversættelsen, uden at man altså af den grund kan pege fingre ad noget.
Men som det fremgik af receptionen den 3. december, og som det fremgår af dagens debat, så er og bliver det ikke kun idel lykke, der præger det økumeniske samarbejde. Og det er der ingen grund til at lægge skjul på, hvad bogen ”Fra konflikt til fællesskab” da heller ikke gør. For blot afslutningsvist at nævne de to største anstødssten, så er synet på det præstelige embede og synet på nadveren emner, der kræver - og i mange år fremover vil kræve - dybe samtaler for at bringe en eventuel forståelse nærmere. Et oplæg til disse fortsatte samtaler findes i de 5 såkaldte ”imperativer”, der afslutter bogen.
Bogen viser, hvor langt man her, hvor vi nærmer os 2017 er nået.
Og som grundlag for en diplomatisk familiefest i anledning af reformationsjubilæet er bogen ”Fra konflikt til fællesskab” en ganske udmærket bordplan.
