Fortsæt til hovedindholdet
Anmeldelser
Her vil ties, her vil bies

Guds riges evangelium er sødt som honningkage

Bog om Brorsonsalmer: "Man må beundre, at så lille en bog kan indeholde så megen bevidsthedsudvidende visdom."

Jane Laut

Af Jane Laut, organist

Titel: Her vil ties, her vil bies. Forbrugervejledning til 17 Brorsonsalmer.

Forfatter: Niels Thomsen: 

Forlag: Books on Demand GmbH, København, Danmark. 119 sider. Pris kr. 75,-. Bogen kan bestilles i alle boghandler.

Forbrugervejledning til 17 Brorsonsalmer er en efterfølger til Forbrugervejledning til 28 Grundtvigsalmer. Begge bøger har et indbydende format, 13,5 x 21, 5, i bøjelig paperback.

På forsiden ses et billede, som er hentet fra titelbladet til Brorsons Svanesang. Det er svært at se, hvad det skal forestille. Man aner en olding med bare tæer, som spiller harpe. Baggrundsfarven, en sær gul farve, smutter med ind i selve billedet mellem to søjler.

Men det kræver forkundskaber umiddelbart at få mening ud af billedet, og det gør bogens forfatter ellers en dyd ud af ikke at forlange. Billedet er heldigvis forklaret side 57.

Bogen har til formål ”at hjælpe salmebrugere til bedre at forstå meningen, med det, vi synger, når vi i gudstjenesten får lagt salmerne i munden.”

Salmerne gennemgås, med en enkelt undtagelse, i den form, de har i salmebogen.

Det er meningen, at man skal kunne læse salmerne enkeltvis, og derfor har Niels Thomsen valgt at gentage ensartede formuleringer, så læseren slipper for at skulle bladre. Alle vers er trykt sammen med gennemgangen, så man ikke behøver slå op i salmebogen.

Den praktiske brug har bestemt opsætningen.

Hvor Grundtvig er dunkel og ofte anvender mange svært tilgængelige bibelske og mytologiske billeder, er Brorson ligetil. Han synger sig den lige vej til hjertet med poesi, musikalitet og billeder.

Eftersom Brorson koncentrerer sig om forholdet mellem den enkelte og Gud, om bønnen til Jesus, om fromhedsliv og himmellængsel, så giver det ikke mening først at lede efter dogmatik eller teologi.

Gennemgangen underkaster sig Brorsons ærinde. I øvrigt synes jeg, at forfatterens danske sprogtone i sin enkle sætningsbygning og præcision er mere i pagt med Brorson end med Grundtvig.

Herunder nogle få nedslag, som forhåbentlig kan give en fornemmelse af indholdets karakter.

1. HØJTIDER

Ved at lade I denne søde juletid efterfølge den inderlige Mit hjerte altid vanker, gøres det tydeligt, i hvor høj grad Brorson mestrer at skifte toneleje. Vi bevæger os fra tekst med mening op i ren ekstase med ikke mindre end 4 hallelujaer i sidste vers.

2. KRISTENLIV

Op, al den ting kan synges ”som en livsbekræftende sang om naturens skønhed”. Det er ikke forkert, men kun den ”halve sandhed”. ”Salmen er ikke kun en sang om, hvor herlig naturen er, men om, hvordan naturens herlighed vidner om Gud.” Og selvom vi kan finde vand på Mars og ved mere end Brorson, så må vores undren blot vokse.

I gennemgangen af O Gud! Hvor er du mer end skøn sammenlignes Brorsons poesi med Kim Larsens, hvis  tekster forekommer mig at være mere sensuelle end følelsesfulde.

Niels Thomsen udreder under kommentarerne til Den ypperligste vej den brorsonske forståelse af ”ydmyghed”, som  ”moderne psykologi ville kalde usund”. Brorson provokerer vores mening om naturlig livsudfoldelse.

Man smiler. Guds riges evangelium er sødt som honningkage. Niels Thomsen ser honningkagen som udtryk for ”Brorsons muntre rokokopoesi”.

3. SVANE-SANG

Den store hvide flok er skrevet for dem, der ikke kan se vej ud af skyld og misbrug af deres liv. De har brug for håb og trøst. Ingen af delene er i familie med denne verdens trøst, som handler om højere levestandard. 

Når mit øje, træt af møje er heller ikke skrevet til ”livsglade optimister, men til dem, der erfarer, at de ikke selv ved håret kan trække sig op af en sump af vanskeligheder og mismod, de sidder fast i”. 

Her vil ties, her vil bies er ”i kraft af dens på én gang enkle og kunstfærdige opbygning den smukkeste af Brorsons salmer”. Vi behøver heldigvis ikke at se salmens vers som en dialog mellem Jesus og sjælen. Jeg har heller aldrig fattet det.

Man må beundre, at så lille en bog kan indeholde så megen bevidsthedsudvidende visdom.

Måske har Niels Thomsen givet sig selv dét benspænd ikke at skrive et eneste overflødigt ord.