Bøger
Kristi Opstandelse

Kristi Opstandelse

Kristus er virkelig opstået fra de døde, dette perspektiv forudsættes i hele bogen, men forfatterne vil ikke lade fysikken være bestemmende for, hvad der er og kan være virkeligt

Af Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen, Paarup Kirke

Anmeldelse af bogen:  Kristi opstandelse

Forfattere: Lars Sandbeck og Anders Eyvind Nielsen

Forlag: Eksistensen, 183 sider

Kristus er endnu ikke færdig med at opstå fra de døde. Det er egentlig den gode nyhed i en ny bog om Kristi opstandelse. Bogen er skrevet af lektor Lars Sandbeck og sognepræst Anders Eyvind Nielsen. Den leverer en samlet eksegetisk og systematisk tolkning af Jesu Kristi opstandelse, således at meningen med ovenstående gode nyhed vil stå lysende klart ved endt læsning. 

Kritik af den fysisk-biologiske opstandelsestolkning

Kristus er virkelig opstået fra de døde, dette perspektiv forudsættes i hele bogen, men forfatterne vil ikke lade fysikken være bestemmende for, hvad der er og kan være virkeligt. Du tænker: Enten stod han op eller også stod han ikke op? men hvad nu hvis, opstandelse ikke er en historisk begivenhed, men en proces? Dén læser der har fulgt Sandbecks produktion vil vide, at han har en forkærlighed for, ud fra fornuftsgrunde og skriften, at slå revner i andres fundament. Han gjordet det i Gudløse hjerner, De gudsforladtes Gud, og i Afsked med almagten. Den, der forventer det, bliver ikke skuffet. Allerede i indledningen skriver forfatterne, at inden de for alvor går i gang med det konstruktive projekt, føler de sig først nødsaget til at rydde grunden. Den grund, der skal ryddes, er opfattelsen af opstandelsen som fysisk og biologisk. Imod den skriver de, at de i bogen benægter samtlige elementer af den fysisk-biologiske tolkning. Deres standpunkt er i stedet, at hvis Gud vil, kan Kristus virkelig være opstået fra de døde, samtidig med at resterne af hans fysiske krop stadig er i graven. Du gyser, men fortvivl ikke, for det er fordi du som en del debattører betragter fysisk, som synonym med virkelig.

Kristus er endnu ikke færdig med at opstå fra de døde

Forfatternes fortolkningsnøgle henter de i Paulus´ teologi. Det begrundet de med, at Paulus´ skrifter er tidligere end evangelierne og fordi han som den eneste af forfatterene i Det Nye Testamente har set Kristus. De peger på, at Paulus ikke vil udbrede troen på, at der engang var et dødt menneske, som Gud engang gjorde levende igen, men udbrede et levende håb om, at ingen af os kan dø fra Gud. Og derfor konkluderes der, at opstandelsen ikke er en almindelig historisk hændelse, men en eskatologisk begivenhed. Ifølge Sandbeck og Nielsen kendte den ældste kristne tradition slet ikke til nogen tom grav, men mente i stedet, at Kristus opstod i dødsøjeblikket på korset. Den samme pointe genfinder de i evangelierne, når de læses som legendeprægede illustrative fortællinger, med en dogmatisk pointe. Du tænker enten stod han op eller ikke, men så peger de på, at en tom grav kun er et indicium på opstandelsen. Det egentlige udgangspunkt er disciplenes forkyndelse af, at den korsfæstede Kristus har vist sig for dem. De viser længere fremme i bogen, hvordan Markus lader opstandelsesenglen sende kvinderne tilbage til Gallilæa, dér skal de nemlig finde Kristus i menigheden og på den måde flyttes tyngdepunktet fra en begivenhed til en proces. Forfatternes undersøgelse munder ud i konklusionen: At opstandelsen ikke fører den kristne op, men ud eller hen, netop hen mod det liturgiske-kultiske fælleskab, vi kalder kirken.

Opstandelsen i mig

Du tænker enten stod han op eller ikke, hvad skal vi med dogmatik pakket ind i skøn litteratur? De ved det godt, at det er der det gør ondt på de fleste af os, for hvis ikke evangelierne skal læses på en bogstavelig måde anfægtes deres status, som troværdige kilder til historiske hændelser. På den anden siden må man medgive, at de har en pointe, når de peger på, at dét det drejer sig om for evangelieforfatterne og os idag ikke er Kristi opstandelses historicitet, men dens betydning og konsekvens for os. Det er bogens store fortjeneste, at det lykkedes forfatterne at flytte læserens fokus fra det historiske til en proces, hvor Kristus ikke er færdig med at opstå i menigheden.

Bogen er ikke hyggelæsning, men en mukkert mod fundamentale dele af det du tager for givet. For hvis et fundament, som Kristi opstandelse, evangeliernes historicitet og himlen er borte, hvad bygges der så på?  At de vil rydde grunde så fundamentalt, får nok en del til at overse mange gode pointer undervejs. Jeg kan kun advare, hvert kapitel er velturneret og min rationelle hjerne kan følge argumentationen hele vejen. Men så sker det forunderlige, at jeg hører ordene Påskedag om kvinderne ved graven og kan alligevel ikke lade være med at tro, at Jesus stod op påskemorgen. Det er stor teologi du vil blive udsat for, lad dit fundament udsættes for revner, for Kristus er ikke færdig med at opstå i dig.