Fortsæt til hovedindholdet
Anmeldelser
”På vej væk. Pårørendegrupper til demensramte i folkekirken”
Anmeldelse

På vej væk 

"Bogen ”På vej væk - Pårørendegrupper til demensramte i folkekirken ” er ikke blot en bog med god praktisk viden, for den er et yderst relevant bidrag til overvejelserne om kirkens sjælesørgeriske bidrag til de pårørende, der lever med den dobbelt sorg: at have mistet til sygdommen og på et tidspunkt at skulle miste til døden," skriver sognepræst Camilla Fage-Pedersen.

på vej væk

 

Titel: På vej væk. Pårørendegrupper til demensramte i folkekirken”

Forfatter: sognepræst  Lillian Jordan Nielsen

Udgivet af: Forlaget Eksistensen

Anmelder: Camilla Balslev Fage-Pedersen 

Lillian Jordan Nielsen, sognepræst i Skt. Jørgens kirke ved Næstved, har med faglige indlæg fra en psykolog og sundhedsfagligt personale begået en varm, realistisk og relevant bog om at være pårørende til en demensramt og hvilket bidrag kirken kan give den pårørende, som lever med alvoren og afmagten i hverdagen.
Bogen er inddelt i velovervejede kapitler, som man kan læse uafhængigt af hinanden. Således er der god viden at hente om de forskellige demenssygdomme og om de faser og de dertil knyttede tematikker, de pårørende gennemgår. Viden der nyttig at have i mødet med såvel demensramte kirkegængere som deres pårørende. Bogen giver også en god praktisk beskrivelse af hvordan et møde i en pårørendegruppe kan struktureres og ledes i praksis og hvilke opmærksomhedspunkter en gruppeleder skal have for øje undervejs og i dannelsen af gruppen.
Men ”På vej væk” er ikke blot en bog med god praktisk viden, for den er et yderst relevant bidrag til overvejelserne om kirkens sjælesørgeriske bidrag til de pårørende, der lever med den dobbelt sorg: at have mistet til sygdommen og på et tidspunkt at skulle miste til døden. Kirkens opgave er, som Lillian Jordan Nielsen, skriver det at formulere en teologi, som rummer de pårørende og deres afmagtsfølelse af at gøre alt hvad de kan og alligevel føle, at de ikke gør nok. Ligeledes er det også kirkens opgave at formulere en teologi, hvor den demensramte er i Guds erindring, selvom den syge ikke længere husker noget. Det menneskesyn er værdifuldt i den sjælesørgeriske samtale mellem præst og pårørende og i den sjælesørgeriske samtale, der finder sted i pårørendegruppen.
”På vej væk” er en velskrevet bog, som med en elegant sproglig enkelthed gør de teologiske begreber forståelige for ikke-teologer, og også beskriver de barske realiteter pårørende står i uden at forklejne realiteterne eller forfalde til de velmente men forfejlede gode råd.