Bøger
Prædikenhåndbogen

En velskrevet prædikenhåndbog

"Bogen tager afsæt i den proces, det er at forberede og holde en prædiken. Den giver et professionelt blik på ens egne prædikener og en masse værktøjer til ens videre arbejde som prædikant."

Bogens forside

Bogens anmelder: Nanne Mølhave

Titel: Prædikenhåndbogen
Forfatter: Arne Mårup, Maria Harms, Pia Nordin Christensen, Mads Davidsen og Kjeld Slot Nielsen
Forlag: Eksistensen
Anmelder: Sognepræst Nanne Mølhave

Prædikenhåndbogen er en ny lærebog i homiletik... jeg bliver spurt om jeg vil skrive en anmeldelse af bogen, takker ja, får bogen tilsendt og i begyndelsen af bogen står, at bogen indeholder en grundig introduktion til det homiletiske fagfelt, en gennemgang af prædikenforberedelsens faser, prædikenmodeller og meget mere... jeg læser videre og opdager lidt efter – at bogen pludselig er slut!

Bogen er tiltænkt studerende på pastoralseminarier og præster i deres første embedsår, men sandelig om den ikke også taler til sådan en som mig med flere års erfaring.

Dens introduktion til det homiletiske fagfelt beskrives i et sprog og en tone, som man som læser føler sig holdt i hånden og talt lige til. Forfatterne bruger overordnet begreber som fx resonansrum, fokus og funktion eller ”at stå kistens prøve” og derefter går de helt konkret til værks, forklarer termer, zoomer ind på eksempler man kan bruge, specifikke skriftsteder man kan slå op, kigge efter og læse og få inspiration og lærdom af. Ind imellem dette lader forfatterne det meget fint dryppe med virkelig relevante spørgsmål, så man som læser ofte stiller sig selv, går og tumler med, men måske af forlegenhed ikke tør komme frem med. Forfatterne svarer, samtidig med at der bliver stillet forstyrreende spørgsmål, så man bliver skubbet til at tænke sig selv efter som prædikant.

Man bliver som læser ført igennem prædikenens forberedelsesfaser, der bliver gået historisk til værks med en række centrale homiletiske diskussioner, som en prædikant skal kende for at få et begreb om, hvad en prædiken er, og for at kunne forholde sig eftertænksomt og ikke mindst udviklende til sit prædikenarbejde. Her præsenterer forfatterne relevant litteratur og henvisninger.

Bogen rammer ned i Bibelteksten og ud i verden, viser læseren områder livsverdner i og omkring præsten og dennes arbejdsliv og gør det muligt at få opmærksomheden rettet andre steder hen end de sædvanlige. Forfatterne er ikke blåøjede, de ved godt, det er svært, der er altid mere på spil i interaktionen mellem tekst og livsverdener end hvad man kan få greb om, det kan ikke være anderledes, når den lutherske præst skal forkynde evangeliet. Forfatterne peger på, hvordan man som prædikant vælger dét, der inspirerer en mest. Hvornår mærker man selv som prædikant, at man oplever energi og flow? Forfatterne bevæger sig fra en fase til næste, hvor det handler om at vælge det ud, man vil have med i sin prædiken. Man har samlet alle sine ideer ud fra teksten, nu skal det struktureres. Forfatterne trækker dernæst anvendelige modeller til at få overblik over, hvordan man disponerer en prædiken, bl.a. den såkaldte fortællefisk, en struktur, der allerede er beskrevet af Aristoteles, som er let at huske. Hvis man vil i dybden, præsenteres den amerikanske homiletiker David Buttick, hvor strukturen ikke alene er et pædagogisk/retorisk redskab, men i høj grad også teologisk. Buttricks vision er, at en god prædiken bør og kan bidrage med en permanent kristen bevidsthedstransformation i en tiltagende ikke-kristen kultur. Som læser bliver man præsenteret for sognepræst Andreas Christensens Pi-prædiken et udgangspunkt taget i kritik af den form som kaldes en V-prædiken. Lowry’s loop et andet og kendt bud på, hvordan man kan arbejde med sin prædikenmæssige struktur. Kill your darlings der betyder at man afliver sin favoritter. Det er her, en nøje refleksion over strukturen kommer ind, hvad gavner helheden? Og så følger en række overvejelser om muligheder til aflivning.

I bogens sidste del præsenterer forfatterne en nyere interesse for, hvordan prædikenen ser ud fra modtagerens side. Forfatterne vil meget og når også langt omkring foruden overvejelser om præstens ageren i rummet også at have udblik til spørgsmålet om, hvad tilhørerne ser og opfatter, her refereres bl.a. bl.a. biskop Marianne Gaardens ph.d. Memoria udtryk for at indstudere prædikenen, så den kan afleveres frit. Actio omfatter stemmebehandling. I antikken blev actio betragtet som kronen på værket. Fred Craddock endnu en anerkendt amerikansk homiletiker, siger ”det er vigtigt at finde sin stemme, at finde ud af, hvilket instrument man er i orkesteret”. Craddocks billede om ”at finde sin stemme” handler om at finde ud af, hvordan man er som prædikant.

Bogen tager afsæt i den proces, det er at forberede og holde en prædiken. Den giver et professionelt blik på ens egne prædikener og en masse værktøjer til ens videre arbejde som prædikant. Og er reflekteret praktisk skrevet, så man bliver oplyst til at kunne integrere viden og kunnen. Det faglige overblik og de mange teknikker i bogen giver nuance til ens arbejde og mulighed for at opbygge en så tilpas distance til en selv og sit arbejde, at man kan forholde sig både nøgternt og legende til prædikenen. 

Bogen er velskrevet. Forfatternes ambition med bogen er, at læserne selv skal kunne udarbejde sine egne homiletiske synspunkter og metoder og lærer at forholde sig kritisk og udviklende til dem, er sket. Man bliver som læser godt oplyst, får selv lyst til at dykke dybere ned i sit eget prædikenarbejde, og samtidig anspores til at tænke, hvor står jeg selv midt i de pågående faglige diskussioner om prædikenens teori og praksis. Og samtidig huskes man på, at prædikenen kan ikke indfanges af begreber og teknikker. Den bliver til et ord fra Gud, der også lyder til prædikanten.

Nanne Mølhave, sognepræst