Bøger
Upraktisk håndbog i lysegrønt håb

Upraktisk håndbog i lysegrønt håb

"Diskutér den i menighederne og med konfirmanderne. For håbet er lysegrønt og bedre brændstof end apati, når bølgerne i bogstaveligt forstand går højt."

Bogens omslag

Sognepræst Lene Kjemtrup Christensen

Titel: Upraktisk håndbog i lysegrønt håb

Forfatter: Mickey Gjerris

Forlag: Bibelselskabet

Anmelder: Lene Kjemtrup Christensen, sognepræst

Med stor skrift står der Lysegrønt håb på forsiden af Mickey Gjerris’ nye bog. Og er der noget, som den klimakrise, der i højere og højere grad melder sig for os som et livsvilkår, kalder på, er det håb.

Og måske er det det, som er både bogens største svaghed og dens styrke… for kan den så leve op til det?

Lidt… må være svaret. For der er solidt håb at hente i bogens fokus på etik. Det er her, Mickey Gjerris er på hjemmebane. Gjerris kan samle egne erfaringer, klassiske etiske tænkere og moderne livssyn i en tankevækkende blanding, der giver håbet om det, som Gjerris kalder det blomstrende liv, fylde.

Som eksempel bliver det enkelte menneskes etiske ansvar bredt ud med Løgstrups fordring til at omfatte mere end ens næste, men hele vejen ud til naturen og dens levevæsner. Gjerris viser, at det ikke er en yderligere byrde, men tværtimod en lettelse, der får livet til at folde sig ud som en åben blomst.

Så der er håb at hente. Det kunne være interessant at bruge bogen til en læsekreds eller på anden måde i forbindelse med undervisning. Der er nok at diskutere: Må man fx sige til sine medmennesker, at det er problematisk, at de spiser kød? Hvad er det gode liv? Eller hvad med at diskutere forbrugssamfundet lyksaligheder eller mangel på samme? Til sådanne samtaler vil bogen være en gave, for Gjerris er ikke nærig med sine egne holdninger, og de er skarpe.

Svagheden er, om der er håb nok at hente? Og det er en svær balancegang, som Gjerris ikke rammer helt rent. For de første 150 sider, ud af 199, handler i det store hele om, hvor omfattende og katastrofal, den globale overophedning er, og om det enkelte menneskes ansvar. Håbet kunne godt fylde noget mere. Selvfølgelig er det vigtigt at forstå, hvad det er, man er oppe imod, men der står i forordet, at det er en bog skrevet fra en klimatosse til en anden. Og denne her klimatosse orker ikke et ord mere om CO2-tal og den manglende succes for Parisaftalen. Måske er Gjerris præget af uendelige diskussioner med klimaskeptikere, og det forstås. Men håbet om det blomstrende liv i en bæredygtig fremtid måtte gerne foldes meget mere ud.

Læs bogen for dens indsigt og dens engagement. For at insistere på at kæmpe klimakampen for dem, som skal arve jorden. Diskutér den i menighederne og med konfirmanderne. For håbet er lysegrønt og bedre brændstof end apati, når bølgerne i bogstaveligt forstand går højt.