Bøger
Urhistorien og Noter til Urhistorien
Anmeldelse

Urhistorien

"URHISTORIEN taler både til børn, unge og voksne, og er oplagt til brug i konfirmandstuen som grundlag for et dybere kig ind i Kristendommens mytiske rødder."

Urhistorien

Titel: Urhistorien og Noter til Urhistorien

Forfatter: Peter Madsen

Forlag: Bibelselskabet  2021

Anmelder: Hanne Uhre Hansen

Man skal altid vare sig fra at udråbe nye klassikere… dels sker det alt for ofte til at kunne passe, og dels risikerer man at afsløre sig selv som et over-begejstret fjols, der har læst lige forbi alt det, som kloge(re) kritikere om lidt vil udpege for én som mangelfuldt eller forkert… især når det gælder arvegods som bibelfortællinger.

Men det er altså svært at lade være i det her tilfælde. For efter at have læst Peter Madsens nyudgivelse, URHISTORIEN i tegneserieform, er det netop den fornemmelse jeg sidder med; at med URHISTORIEN er der skabt ny-klassiker, som både børn og voksne kan have glæde af at lade sig opsluge af, og som ligeså mange generationer af konfirmander, som har læst Menneskesønnen, bør stifte bekendtskab med.

Som med Menneskesønnen skal man ikke lade sig narre af formen. At det er en tegneserie, gør den ikke automatisk let tilgængelig. Og samtidig er billederne med til at understøtte teksten på en sådan måde, at de eksistentielle dybder træder frem – ikke fuldt forklarede, men formidlede i deres kompleksitet. For eksempel er begge skabelsesberetninger med. Og de får lov til at stå ved siden af hinanden med hver deres forklaring og forståelse af hvad skabelse og liv er. Og imponerende nok bryder det ikke historien, men udvider den og gør den større. Og da Adam og Eva forlader haven ændrer stregen også karakter. Tegnestilen bliver en anden, nu hvor døden, sliddet og smerten er blevet en del af tilværelsen. Lidt skarpere, på en måde mere begrænset og konkret, knap så svimlende og grænseløs som i skabelsens morgen. Det er et godt greb, synes jeg – subtilt, elegant og virkningsfuldt.

Peter Madsen behandler urhistoriens fortællermæssige højdepunkter; dvs. skabelserne, syndefaldet, Kains brodermord, Noa og den store flod og til slut Babelsmyten. Han skaber sammenhæng i fortællingerne uden at gøre vold på dem undervejs. Det er i mine øjne en gennemarbejdet, velresearchet gendigtning af fortællingerne og selvom der har været mange gendigtninger af disse fortællinger, og at jeg som præst selv har læst og genfortalt fortællingerne utallige gange, synes jeg alligevel at han tilføjer nye lag og mulige forståelser til historierne uden at give for mange svar.

Tonen er nøgtern og lavmælt. Den udfolder og fortolker uden at lægge mere til eller trække mere fra end at fortællingen står frem i egen ret. Og billederne er modige og smukke – både, når de vover det afdæmpede, åbne og søgende og når de vover det dramatiske og bevægende. Den ordknappe og præcise tekst holder sig trofast til teksternes indhold, mens billederne i højere grad vover sig ud i fortolkninger og associationer, som da babelstårnet forandrer sig fra urhistorisk byggeri, til senere tiders arkitektoniske bedrifter; fra katedraler, der stræber mod himlen, til moderne skyskrabere, bjerge af affald og til sidst et tårn af skærme, hvor mennesket er opslugt af skærme i stedet for fællesskabet med hinanden. Det er her han slutter sin gendigtning af bibelens første fortællinger, og sender mennesket ud i verden – ikke længere fikseret på at nå himmelen, men med fordringen om at nå hinanden.

Noter til Urhistorien

Den lille tillægsudgivelse Noter til URHISTORIEN er et tydeligt udtryk for den omhu og grundighed Peter Madsen har lagt i arbejdet med URHISTORIEN. Her gengiver han den bibelske tekst, som hans gendigtning baserer sig på, og hertil noter fra arbejdet med overvejelser om teksternes religionshistoriske kontekst, og de valg han har måttet træffe undervejs. 

Det er et interessant indblik i maskinrummet og den research han har gjort. Dog vil jeg sige, at der som teolog ikke er de store overraskelser her; Det er i vid udstrækning kendt stof, når man har studeret GT og bibelkundskab. Men for den uindviede er det uden tvivl relevant og interessant læsning. Og den kan helt sikkert også inspirere til brug af URHISTORIEN i undervisningssammenhæng, ikke mindst til at få øje på de ”fremmedelementer” som vi som præster ind imellem stirrer os blinde på.

URHISTORIEN taler både til børn, unge og voksne, og er oplagt til brug i konfirmandstuen som grundlag for et dybere kig ind i Kristendommens mytiske rødder.

Hermed varmt anbefalet!