Musik, sang og salmer
TV2 - marts 2015

Jesper Hougaard Larsen | marts 2015

Anmeldelse: tv-2: Det gode liv, Universal 2015

Hospitalet for ødelagte ting
Center for forskning i smerte har stillet diagnosen på en ung kvinde: ”Blød! Et alt for stort og rummeligt hjerte risikerer at blive din død!” Sådan hedder det i Steffen Brandt og tv-2s sang Hospitalet for ødelagte ting fra det nye album ”Det gode liv”, som er tv-2s 18. studiealbum siden 1981. Og det er ikke bare et hospital for ødelagte ting, vi har med at gøre, det er også hospitalet for smadrede drømme og liv.

Og her er vi inde ved hjertet af rockpoeten Brandt, der på 35. år forsøger at tage livtag med livet, døden og kærligheden. På det foregående album ”Showtime” i 2011 satte Brandt og tv-2 et knivskarpt fokus på døden, og på ”Det gode liv” fortsætter opklaringsarbejdet. Her kæmper mennesket endnu engang for at finde en eller anden form for mening med det hele, som på åbningssangen Dig og så mig (og så alt det derude), hvor billederne af de tragiske begivenheder omkring Krudttønden og synagogen i København (som fandt sted efter sangens tilblivelse), smadrer ind på nethinden, når det hedder:

Dig og så mig og så alt det derude

Med spredte byger og brændende flag

Det er koldt og vinteren slår sin knude

På randen af endnu en isnende dag

Med reference til Blicher og Kyndelmisse giver sangens omkvæd et smukt og skræmmende billede af mennesket fanget mellem kærlighed og had, mellem håb og fortvivlelse:

Op af din uskyld gror rosernes blade

Dem vil jeg gerne have med

Inde i mit skur står en halvrusten spade

Og graver os dybere ned

Flere anmeldere har den sidste uge udvist en eklatant mangel på at læse Brandts og tv-s sange og tekster i en sammenhæng. I stedet for at fokusere på, at der i de 35 års rockpoesi ligger en musikalsk og poetisk sammenhæng med en udvikling i ”forfatterskabet”, har man stirret sig blind på, om tv-2 og Brandt blot er endnu et ”Suppe-steg-is-orkester”, der lefler for fællessangen bag duggede ruder og drømmen om at blive de første kærester på månen. Man har totalt undladt den grundlæggende bestræbelse at se det nye album i sammenhæng med et livsværk, et kunstnerisk undersøgelsesarbejde centreret omkring den menneskelige eksistens: Hvordan navigere i et liv, et samliv, et fællesskab og et samfund, hvor der udspiller sig et liv mellem fødsel og død?

Set i dét perspektiv giver det mening at gå ind i de nye sange på ”Det gode liv”. Her konfronteres vi med livet i dets skrøbelighed, dér hvor verden udenfor truer med at ødelægge det vi har bygget op. Vi bliver mindet om det brev vi aldrig fik sendt til den elskede, fordi vi ikke turde; og alligevel fastholdes længslen og håbet. Og dér, hvor det hele er forbi og dagene sniger sig bedrøveligt af sted, lurer alligevel drømmen: ”Du og jeg, for altid”. Og så kommer Blicher snigende igen: ”Vinteren strenges, det er ond Blicher blues. Dagene længes, det er iskold i mit hus. Knivene skærer ind til marv og ben. Der er tomt i min stue, der mangler ligesom én. Du og jeg, mig og dig.”

I sangen Grib karpen går Brandt i dialog med den 27 år gamle sang Kys det nu (det satans liv), hvor han hudærligt gav sit bud på et Carpe Diem. Nu er han blevet (en del) ældre, og der er åbenbart brug for en finjustering af grib-dagen-temaet, og det er okay med erfaringen i bagagen at stoppe op og sige til den unge Brandt: Slap af, du skal nok nå det. Men det rykker ikke ved, at der stadig er et liv, der skal kysses og nogle andre mennesker, der skal ses og leves et liv et sammen med.

”Det gode liv” er fyldt med sprogperler, som er typiske Brandtske ordspil:

”Lige præcis på det her sted/går solen aldrig rigtig ned/man kan se hvor fremtiden begynder”

”Dig og så mig og så natten derude, som skruer os ned på laveste blus. Man kan ligefrem høre ulvene tude, om lidt sætter frygten ild til dit hus”

”Alt er givet, alt er taget, der er ingen steder at gå hen. Så jeg bliver, kæmper slaget, hvis bare jeg ku gøre det godt igen”

Conny Nielsen (Hollywood), Jørgen Leth og Aalborg Symfoniorkester er klædelige gæster på ”Det gode liv”. De tilfører en energi til tv-2 og viser et band, der trods 35 år på banen både holder fast i traditionen og musikalsk hele tiden afsøger nye horisonter. Og så har denne anmeldelse slet ikke fokuseret på, at der ligger et par syng-med-sange, der allerede kører på radiostationerne (”Frys” og ”Bagud af dansen”), at der musikalsk er aftryk af Pink Floyd og Coldplay (og sikkert mange flere) og at det sidste nr. på pladen Berlin understreger tog- og banegårdsmetaforikken, som Brandt har fælles med et af sine store forbilleder, nemlig Bob Dylan:

Sneen falder tungt/fra himlen over Berlin/dråber af din øjenskygge/i dit halve glas vin/Afstanden imellem os/er en U-Bahn station/Dit tog kører om lidt/venter ikke på nogen/Forsvindingspunktet/i mørket med ryggen til/gennem frakken brænder/forsoning og farvel/Der mellem lysene/på Gasthaus Stöberhai/går jeg og vores fremtid/trodsigt hver sin vej/Afstanden imellem os/er en U-Bahn station/Dit tog kører om lidt/venter ikke på nogen/”


”Det gode liv” er mere end et hospital for ødelagte ting og et tog, der kører uden at vente på nogen. Det er en udgivelse, der sætter tv-2s og Brandts sange fra 1981 til 2015 ind i en sammenhæng med fire årtier med referencer til et levet liv på både det personlige og det samfundsmæssige plan. Det kan vel være, at der er gentagelser af old-school-tv-2 på albummet, og hvad så? Hvis pulsen er på livet, døden og kærligheden og vi som lyttere udfordres til at tænke med på det satans liv med opfordringen til at kysse det og være til stede som ansvarlige mennesker, kan vi nemt tåle gentagelser og give os selv lov til at skråle med på popsangene, når vi møder op til en koncert et sted derude, hvor det bimler for os alle et sted, imellem himmel og jord. Måske er det netop dét der skal til for at undgå at blive indlagt på et hospital for ødelagte ting?

tv-2: Det gode liv. Udkommet 27. februar 2015 på Universal.

Jesper Hougaard Larsen