Bogens forside
Anmelderen Hanne Uhre Hansen
Titel: Utilstrækkelig
Forfatter: Christian Hjortkjær
Forlag: Klim, 2020
Anmeldelse af: Hanne Uhre Hansen, religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift
Jeg fik for nylig en sms fra en af vores venners søn. Jeg havde foræret ham Christian Hjortkjærs bog, Utilstrækkelig i 18 års fødselsdagsgave 5 dage tidligere, og nu havde han læst den. ”Jeg ville bare sige tak for bogen, den er mega god og tankevækkende” skrev han… Jeg har givet mange bøger gennem årene til unge mennesker; nevøer, niecer, naboer – også til ham – men aldrig fået sådan en sms tilbage. Så det må tælle som en anbefaling i sig selv.
Og bogen er da også henvendt til de unge – til de unge og deres forældre, som Christian Hjortkjær skriver. Jeg udvider det gladelig til alle, der har glæde af at få en dybere forståelse af, hvad det er vores ungdom bakser med, og ikke mindst baggrunden herfor.
Dermed sagt også os præster, der hvert eneste år modtager et eller flere hold af nye konfirmander, som taler med unge og som møder dem, når de er under uddannelse, når de skal giftes, er i krise eller er blevet forældre. For os er der efter min mening guld at hente i bogen, der ikke alene er et blik på den ungdom, vi jævnligt har svært ved at begribe, men som også peger på nogle af de gaver, vi faktisk har at give videre i vores forkyndelse.
Udgangspunktet er Christian Hjortkjærs mangeårige erfaring med de unge via arbejdet som højskolelærer på Silkeborg højskole. Det, han har fået øje på gennem årene er, at hvor tidligere generationers unge var tynget af skyld, er nutidens unge tynget af oplevelsen af at være utilstrækkelige. En følelse, der følger samfundets udvikling fra et forbuds- til et påbudssamfund. I dag handler opdragelse ikke om det, vi ikke må, men om alt det, vi skal gøre/være/mærke/præstere, for at være gode nok (hvilket er umuligt, eftersom der ifølge tidens selvforståelse altid kan gøres/væres/mærkes/præsteres mere!)
Gennem 4 kapitler forsøger han at finde forklaringer på utilstrækkeligheden set fra 4 forskellige perspektiver; et idehistorisk, et psykoanalytisk, et social psykologisk og et eksistensfilosofisk perspektiv, før han slutter af, som i enhver god prædiken: i håbet. Og håbet findes ikke i lette løsninger eller selvhjælpsfilosofi, men dybt og evangelisk i forpligtelsen til at tage sit liv på sig: ”Målet er ikke at fjerne utilstrækkelighedsfølelsen. Målet er at finde de idealer, det er værd at være utilstrækkelig overfor”, som han skriver.
Kierkegaard er den gennemgående samtalepartner, men herudover er der indlæg fra bl.a. den slovenske filosof Slavoj Žižek, William Kvist (fodboldspilleren) og Niels Brandt (forsanger i The minds of 99). Sproget er godt og klart, og man kan mærke, at han er vant til at formidle kompliceret stof på en letforståelig måde, uden at forsimple indholdet. Det er måske nok henvendt til de unge, men tematikkerne var bestemt ikke ukendte for mig heller, og jeg tror mange vil genkende og føle sig om ikke ramt, så i det mindste strejfet af hans samtidsdiagnose.
Det er stort og bragende godt på få og små sider – hurtigt læst, men med stof til vedvarende eftertanke.
Hermed ikke bare anmeldt, men også anbefalet!
Hanne Uhre Hansen
