Bøger
Kampen om de danske sjæle

Kampen om den rigtige reformation

"Bjørn Thomassen er tydeligvis en dygtig historiker, der kan øse af sin viden. Men han er samtidig en dygtig forfatter, der også forstår at vinkle historien, så den passer til hans opfattelse," skriver anmelderen om bogen "Kampen om de danske sjæle"

Sognepræst Torkil Jensen

Titel: Kampen om de danske sjæle - En ny fortælling om reformationen

Forfatter: Bjørn Thomassen

Forlag: Kristeligt Dagblads forlag

Anmeldelse af: Torkil Jensen, tovholder reformationsfejringen i Fyens Stift

Der synes i det danske kirkeliv meget hurtigt at have bredt sig en fornemmelse af, at reformationsfejringen er – som det hedder med et moderne udtryk – ”so much last year.” Nu fejrede vi Luther i 2017, så må vi vente med at snakke mere reformation til i hvert fald 2036.

Det er synd.  Vender man sig for eksempel mod Tyskland kan man se en lang række eksempler på, hvordan fejringen bliver taget med videre frem og sat ind i en nutidig sammenhæng.

Nuvel, der er naturligvis også en lang række institutioner og seværdigheder, der skal smede mens jernet er varmt og sørge for at få besøgende også i de kommende år.

Man kan spørge sig selv, hvad grunden kan være til, at der hurtig bliver stille i Danmark. Et af svarene kan man måske indirekte læse i Bjørn Thomassens bog ”Kampen om de danske sjæle”

Selv om det slet ikke er bogens ærinde.

Fejringen i 2017 blev meget historisk. Og meget centreret omkring personen Martin Luther. Det er måske noget, der meget let sker, når man skal fejre et 500 års jubilæum, der i bund og grund intet har med Danmark at gøre. Der var jo ikke mange, der kendte Martin Luther i Danmark i 1517.

En måde at komme om ved dette dilemma på er at gribe til reformationens virkningshistorie.

Det er også det, Bjørn Thomassen gør i sin bog. Men unægtelig ikke ud fra den almindelige tradition, at det er ”sejrherrerne” der skriver historien.

Der er givetvis sket mange kortslutninger i beskrivelsen af, hvordan Danmark blev luthersk over en nat på grund af Christian den 3., der var med i Worms, da Luther skulle forsvare sig over for kejser Karl den 5.

Derfor er det i og for sig befriende, at der nu er en, der har taget på sig at nuancere billedet lidt mere end en anelse. Også for undertegnede, der ikke kan undgå at gribe i egen barm og føle sig lidt ramt.

Det kan formodentlig ikke siges tydeligt nok, at Luther selv ikke ønskede at sætte sig selv i centrum i en grad, som vi må sige, det nok er sket mange steder i 2017. ”Hvem er jeg stinkende ormesæk, at nogen har taget navn af mig; jeg er jo ikke blevet korsfæstet for nogen” udbrød Luther, da han hørte, at hans tilhængere kaldte sig ”lutheranere”

Bjørn Thomassen er tydeligvis en dygtig historiker, der kan øse af sin viden. Men han er samtidig en dygtig forfatter, der også forstår at vinkle historien, så den passer til hans opfattelse. Det ville være for let at sige, at han gør det for at forsvare den katolicisme, han selv bekender sig til. Men det er tydeligvis hans ærinde at rette op på, hvad han opfatter som et skib med slagside. Og det er som sagt i sit udgangspunkt befriende og oplysende. Når man alligevel ikke forventer, at historien bliver skrevet om på grund af denne bog, så er det netop fordi bogens ærinde skinner så tydeligt igennem.

Og fordi der måske i bund og grund ikke er så meget nyt i bogen. De kritikpunkter som Bjørn Thomassen rejser, for eksempel de sociale konsekvenser opløsningen af klostrene fik, er kendt stof i forvejen, og der er som et andet eksempel også i dette jubilæumsår sat meget fokus på Luthers syn på jøderne. Det har i hvert fald været et stadigt tilbagevende spørgsmål, når jeg har holdt foredrag rundt omkring i landet.

Bogen ”Kampen om de danske sjæle” uddrager kritikpunkterne fra deres sammenhæng, og det kunne man for så vidt godt sige er i Martin Luthers egen ånd; det er bestemt også sådan han behandler sine samtidige modstandere. Endda ikke altid i et så sobert sprog, som Bjørn Thomassen anvender. Så lad denne anmeldelse slutte med en tak for indsatsen og netop for et mange steder veloplagt sprog. Og skulle den give anledning til, at vi også i 2018 kan besinde os på reformationen og dens betydning i dag, vil dette blive hilst velkomment.

Tak for kampen.