Fortsæt til hovedindholdet
Anmeldelser
Ledelse af frivillige i folkekirken

Fagbog om at arbejde med frivillige i kirken

"Jeg vil gerne anbefale bogen til alle, der er frivillige eller har med frivillige at gøre i en kirkelig sammenhæng. Og hvem er/har ikke det?"

Marianne Hougaard Larsen

Af: Marianne Hougaard Larsen
Leder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde. Foto: Ard Jongsma

Anmeldelse af bogen:  Ledelse og involvering af frivillige i Folkekirken

Forfattere: Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander, Steen Eskildsen.

Forlag: Ingefair 2016.

Begrebet frivillighed er i disse år svært at komme udenom. Vi møder det overalt. Vi er bevidste om det ”at være frivillig” og ”frivillighed”, når vi skal definere og kortlægge opgaver, både på det samfundsmæssige og det personlige plan. Nødvendighed og ønsket om at gøre nytte går hånd i hånd.

Også i vores Folkekirke er der fokus på det at være frivillig. ”Ledelse og involvering af frivillige i Folkekirken” er en kærkommen bog af mange grunde.

Forfatternes ærinde er at skrive en fagbog om at arbejde med frivillige i kirken. Deres pointe er, at det helt særlige ved frivilligt arbejde i kirken er, at frivillighed som sådan er forankret i kirkens formål og tradition. Derfor hænger det at være frivillig uadskilleligt sammen med det at være kirke.  Men der er meget mere at sige end det. For ethvert frivillighedsmiljø har sit eget særpræg, og derfor må hvert enkelt sogn være opmærksom på sin egen frivillighedskultur, både med henblik på, at de enkelte frivillige trives og i forhold til menighedens ve og vel. Der er store forventninger til frivillighed i disse år, og man ser, at frivilligheden organiseres og ledes mere professionelt end tidligere. Forfatterne mener derfor, at det er nødvenligt med en bevidst tilgang til arbejdet med de frivillige. Det handler om bevidstgørelse og synlighed, så de mange forskellige forventninger kan afstemmes.

Bogen er baseret på forskellige undersøgelser, og igennem hele bogen er der eksempler fra 18 pastorater, hvor det at være frivillig kommer til udtryk på meget forskellig vis. På Fyn er to pastorater, Særslev, Ejlby og Melby pastorat samt Østrup, Skeby og Gerskov pastorat repræsenteret.

Igennem hele bogen præsenteres man for en dybdegående analyse af, hvordan kirke og frivillighed hænger sammen og af hvordan, man optimerer arbejdsglæde, og i det hele taget skaber et sundt og godt miljø til glæde for sognet og for den enkelte.

Bogen har 7 hovedafsnit, hvor følgende overskrifter behandles:

  • Forskellige forudsætninger for at involvere frivillige.
  • Hvorfor involverer vi frivillige, og hvem er de?
  • Organiseringen af frivillige.
  • Det gode samspil – mellem alle.
  • Rekruttering og fastholdelse af frivillige.
  • Ledelse af frivillige.
  • Udvikling af frivillighedsmiljøet.

Som en rød tråd gennem hele bogen er der fokus på, hvordan den enkelte menighed kan skabe bevidsthed om, hvem den er, hvorfor den gør som den gør, og hvordan den kan gøre det bedre. Hjælp hertil får vi ikke bare i de gennemtænkte beskrivelser og analyser. Hvert enkelt afsnit afsluttes nemlig med overskuelige og brugbare oversigter, skemaer og forslag til afholdelse af workshops for alle involverede parter. Disse gode forslag er ”nemme” at gå til, da formål, mål og forslag til gennemførelse af de enkelte workshops er vel beskrevet og tilrettelagt. Dog vil jeg vurdere, at det vil tage noget tid at sætte sig ind i og planlægge de foreslåede workshops. Og mit spørgsmål under læsningen har hele tiden været: Hvem er det, der kan, har resurser, autoritet og tid til dette arbejde? Kan det være en af de frivillige, eller kræver det en ansat, som mere naturligt, i det lange løb kan kræves til regnskab for at ideer og aftaler føres ud i livet? Eller kræver det måske en ”professionel” udefra, som ved hvad han/hun for alvor har med at gøre?

Jeg vil gerne anbefale bogen til alle, der er frivillige eller har med frivillige at gøre i en kirkelig sammenhæng. Og hvem er/har ikke det?

Som leder et sted med 40 frivillige har bogen givet mig meget stof til eftertanke. Alle afsnit var interessant læsning. Men særligt hæftede jeg mig ved spørgsmålet om, hvad der driver den enkelte frivillige til at være frivillig, og hvordan vi som ledelse kan honorere ønsker og behov. Der er ingen tvivl om, at frivillige i dag har store forventninger og med god grund kan stille større krav om god ledelse og anerkendelse. Det må være vor alles evige overvejelse om, hvordan vi gør det bedst muligt til glæde og gavn for kirkens ve og vel og for at det enkelte menneske kan sige, at han/hun er med i et levende fællesskab, der bærer med på kirkens budskab.

Marianne Hougaard Larsen, Leder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde og præst for engelsktalende