Kunstnerportrætter
Bjørn Krab-Johansen

Bjørn Krab-Johansen
(1937-2019)

Husflidslærer fra Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. Uddannet lærer.  Cand. pæd. i kristendomskundskab.  Sognepræst og grundtvigsk valgmenighedspræst, født i 1937 i København. 

Er som billedmager autodidakt.  Har siden barndommen tegnet, malet og formuleret sig i træ, sten og andre materialer, men har også Statens 3 årige tegnelæreruddannelse, og har gennem årene frekventeret forskellige male-skoler - mest stabilt Fyns Kunstskole.

De sidste mange år har han brugt på fortællende religiøse billedudtryk i flere tænksomme lag.  Meget bredt inspireret af bl.a. tegneserier, kalkmalerier og naiv kunst.

Livet som præst med familie og som foredragsholder, lokalpolitiker, bestyrelsesmedlem, fmd. og alt muligt andet har betydet, at han først i 2019 fik tid til kirkeudsmykning.