Kunstnerportrætter
Jes Fomsgaard

Jes Fomsgaard
(f.1948)

Dansk tegner og grafiker. Jes Fomsgaard har især arbejdet med radering, og hans værker fremstår ofte i serier. 

”Tegningen er kunstens grammatiske grundform. Tegningen er stedet, hvor de første ideer frigøres,” hedder det i en udtalelse fra Jes Fomsgaard.

Han har også inddraget maleri og andre teknikker i sit kunstneriske arbejde, der omfatter flere store udsmykningsopgaver bl.a. Københavns Universitet(2003) og Frederiksberg Gymnasium (2004).  

Jes Fomsgaard var fra 1992-98 rektor for Det Fynske Kunstakademi, og i 2001 modtog han Eckersberg Medaljen. Han har udstillet både i ind-og udland.

Jes Fomsgaard bor i Kertinge ved Kerteminde.

Kilde:

Den store Danske Encyklopædi