Nyheder
Nyheder

Sådan bliver det alligevel jul i kirken

Julens gudstjenester er ikke aflyst, men der er restriktioner pga corona. Her er et par gode ideer til, hvordan man på god, forsvarlig vis kan give mange mennesker mulighed for at komme i kirke og høre juleevangeliet

Adventskrans

Heller ikke i år bliver kirkerne fyldt juleaften – eller til de andre gudstjenester gennem julen. Gudstjenesterne frem til den 17. januar underlagt en række restriktioner.

Læs om restriktionerne her

Den gode nyhed er, at julegudstjenesterne kan gennemføres. Og så gælder det om at huske de gode erfaringer fra sidst gang, gudstjenesterne var underlagt restriktioner.

”Jeg er sikker på, at man lokalt vil gøre alt, hvad man kan, for at alle, der gerne vil det, kan komme i kirke i julen og synge julens salmer og høre juleevangeliet sammen og fyldes af den højtid og glæde, som hører julen til,” siger biskop Tine Lindhardt. 

Flere korte gudstjenester eller udendørs gudstjenester

Der er flere måder at gøre det på, og én af dem er, at man kan holde flere korte gudstjenester i stedet for en eller to store gudstjenester. 

Man kan eventuelt bruge elektronisk billetbestilling, så ingen går forgæves. Både ChurchDesk og DKM har moduler til billetbestilling, se vejledningerne til ChurchDesk og til DKM her. Eller brug Plads i Kirken.

Især i små kirker kan man stå med det problem, at der kun kan være plads til få i kirken på grund af arealkravet, men så kan gudstjenesten eventuelt rykkes udenfor.

Gudstjeneste på skærmen

Mange kirker begyndte at lave videogudstjenester under coronanedlukningen i 2020. De fik bl.a. den erfaring, at en streamet videogudstjeneste ikke skal være for lang, at lyden skal være god, og at kameraet skal tæt på.

En videogudstjeneste er måske et godt supplement til julegudstjenesterne, hvis man har tid til det og mulighed for det.

Og så er der jo DR, der sender julegudstjeneste kl. 14.45 fra Skanderborg Slotskirke med præst Laura Gylden-Damgaard. I Fyens Stift står biskop Tine Lindhardt for en kort juleandagt, der ligger på på stiftets hjemmeside samt på tv2.fyn.dk den 24. december.

Læg eventuelt et link på sognets Facebookside til gudstjenesterne.