At være præst i Fyens Stift
Almindelige spørgsmål + svarene

Almindelige spørgsmål
- og svarene

Vi har bedt nogle elever fra pastoralseminariet fortælle, hvad de gerne vil vide, før de søger job. Læs spørgsmål og svar her. Du skal trykke på krydset i højre side af de blå bokse for at få svarene. Hvis der er noget, du ikke finder svar på, så skriv til toje@km.dk

Hvem kan jeg kontakte inden jeg søger en stilling som præst?

Første gang man søger en stilling i Fyens Stift er det en rigtig god ide at aftale et møde med biskop Tine Lindhardt. Kontakte Fyens Stift på tlf. 66 12 30 24 og lav en aftale med biskoppens sekretær.  
Biskoppen ved på baggrund af møder med menighedsrådet, hvilken slags præst, man søger det pågældende sted. Det kan være vanskeligere for biskoppen, at præsentere en kandidat, hun ikke har mødt personligt til det orienterende møde med menighedsrådet. 
Provsten i det provsti, hvor den ledige stilling er opslået, vil også kunne bidrage med god information om det pågældende sted og opgaverne i stillingen. 
Kontakt også de personer i menighedsrådet, der er nævnt i opslaget. Hvis der er flere menighedsråd er det en god ide at kontakte alle og aftale et besøg, hvis man har mulighed for det. 
Læs mere om ansættelsesprocessen på Præsteforeningens hjemmeside.

Skal jeg tage min familie med?

Tidligere blev der lagt stor vægt på, at præstens familie blev præsenteret for menighedsrådet.

Sådan er det ikke helt mere. De fleste menighedsråd forventer ikke, at ægtefællen har en aktiv rolle i præstens arbejde. Man kan evt. spørge hvad menighedrådet foretrækker, når man aftaler et besigtigelsesbesøg.

Når det er sagt, er det da naturligvis en god ide, at ægtefælle og børn får mulighed for at se det sted, hvor man søger. De skal jo typisk flytte til en ny egn, en ny skole og finde mulighed for beskæftigelse.

Gemmer I min ansøgning?

Ansøgninger fra kandidater, der ikke kom i betragtning gemmes ikke.

Hvor bliver prøveprædiken holdt?

Når menighedsrådet har udvalgt et antal kandidater til prøveprædiken arrangerer provsten gudstjenester, hvor de udvalgte ansøgere skal prædike. Det vil typisk være ved en aftengudstjeneste, sjældnere ved en planlagt gudstjeneste.  Der prøveprædikes altid i en anden kirke end der, hvor man søger embede.

Hvad er startlønnen for en præst?

Som udgangspunkt indplaceres man som nyuddannet i løngruppe 1 med en basisløn på ca. kr. 26.000 i grundbeløb pr. 31.03.2012. I nutidskroner pr. 1. oktober 2019 svarer det til ca, kr. 28.450. I de allerfleste stillinger får man også et et rådighedstillæg. Rådighedstillægget er på ca.kr. 3.920,00 pr. måned. I nutidskroner pr. 1. oktober er beløbet ca. 4.285.   Tillæg gives, fordi man som præst er forpligtet til at afløse i provstiet ved sygdom vakancer etc.

Der kan være andre særlige omstændigheder, der har indflydelse på lønnen. Er det en overenskomststilling får man fx et præstetillæg og er det fx en stilling med en ekstra stor arbejdsbyrde kan der være tilknyttet et såkaldt belastningstillæg. Det vil fremgå af opslaget.

Basisløn og centrale tillæg er pensionsgivende.

Ansættelse i stillinger i løngruppe 2 forudsætter en vis anciennitet og at man har afsluttet den obligatoriske efteruddannelse

Læs mere om løntrin, tillæg og pension og forskellen på tjenstemandsansættelse og overenskomstansættelse på Præsteforeningens hjemmeside. https://praesteforening.dk/raadgivning/loen/

Kan førstegangsansøgere søge stillinger i løngruppe 2?

Som udgangspunkt skal man have gennemført efteruddannelsen. før der kan ske indplacering i løngruppe 2.

Hvordan foregår bispeeksamen?

Efter udnævnelsen fra Kirkeministeriet og inden ordinationen skal der afholdes en såkaldt bispeeksamen. Den består typisk af nogle opgaver, der besvares skriftligt forud – herunder altid en prædiken, der som oftest også er prædikenen til indsættelsessøndagen i sognet. På dagen for bispeeksamen samtaler biskoppen og kandidaten så om besvarelserne. Biskoppen lægger vægt på fagligheden, men ikke mindst på den vejledning i præstegerningen, der kan ligge i denne samtale. Man kan altså ikke som sådan dumpe, men måske godt få lov til at ”forbedre” en prædiken mere, hvis biskoppen skønner, at der er grund til det.

Hvor meget kommer jeg til at betale i husleje?

I opslaget står der tit ”boligbidraget nyvurderes” ved ansættelsen. Nyvurderingen og fastsættelsen sker i et samspil mellem stift og Den danske Præsteforening. Reglen er, at huslejen ikke kan overstige 15 % af grundlønnen. Det skal tilføjes, at det er ganske få steder i Fyens Stift, hvor huslejen rammer 15%’s- loftet. Udover huslejen kommer udgifter til varme. De kan enten afregnes som et fast bidrag, hvor en bestemt sats maksimalt kan beregnes af 150 m2

En anden mulighed er at betale det faktiske forbrug og derefter få refusion af menighedsrådet for de tjenstlige lokaler. Det vil være forskelligt, hvad der bedst kan betale sig, men her får man kyndig vejledning i de enkelte tilfælde.

Der fastsættes også et fast beløb for el, mensvandafgift beregnes af det faktiske forbrug med refusion for de tjenstlige lokaler.

Læs evt. mere om reglerne for tjenesteboliger i boligcirkulæret.

Hvordan forholder det sig med mentorordning, uddannelseskonsulentens hjælp og reduceret arbejdsbyrde under NY PRÆST-ordningen?

I forbindelse med ansættelsen sørger din provst for, at du får tilknyttet en mentor. Det kan være en præst i provstiet, der er særligt uddannet som vejleder, og/eller har erfaring fra tidligere mentorforløb. Hvis du er blevet ansat som funktionspræst (f.eks. sygehus- eller fængselspræst) vil du endvidere få tilknyttet en mentor med særligt kendskab inden for disse områder. 

Uddannelseskonsulenten indplacerer dig i en introduktionsplan, der indeholder de punkter, du skal igennem i dit introduktionsforløb. Vi bruger her i Fyens Stift den udvidede introduktionsplan. Menighedsrådet får også et eksemplar af denne plan og kan her se, hvornår du skal på kursus og i det hele taget, hvordan du skal efteruddannes. Det fremgår heraf, at du ikke kan være præst på fuld tid i de første 20 måneder af din ansættelse, men der vil altid være brug for dialog omkring det, da introduktionsplanen i sig selv ikke lægger op til egentlige fridage o. lign. Hvis du får brug for det, vil såvel provst som uddannelseskonsulent være behjælpelig.

Hvordan forebygges udbrændthed blandt præster? 

Fyens Stift har en trivselspolitik, der tager hånd om en lang række af de udfordringer, der kan tappe kræfterne. Det hedder om politikkens formål:


Formålet med trivselspolitikken er at skabe gode rammer for arbejdet med kirkens kerneopgaver via tydelighed om værdier, holdninger, kultur, politikker og konkrete værktøjer. Man kan læse om hele trivselspolitikken her

Hvordan får jeg en præstekjole?

Det er lidt forskelligt.  Hvis man begynder i et vikariat kan det være, man i første omgang får lov til at låne en præstekjole i stiftets ”lager”. Ansættes man i en fast stilling, får man efter rekvisition sin egen præstekjole. Firmaet ”Atelier 2000” i Sønderborg tager mål og man får en kjole, der er skræddersyet. Kjolen skal i udgangspunktet holde i 8 år (brugsterminen) inden man kan få en ny. Dog kan førstegangsansatte få præstekjole nr. 2 efter 4 år mod at den tredje præstekjole så først kan anskaffes efter 16 års ansættelse.

Præstekjolen leveres med leveres med 2 kraver, 1 kravenål og 2 par poignetter.

Præsten skal selv vedligeholde tjenestedragten. Udgifterne til vedligeholdelsen betales af menighedrådet.

Læs mere om reglerne om præstekjoler her

Hvilke forventninger der er til en ny præsts kerneopgaver og kirkelige profil?

Forud for alle stillingsopslag i Fyens Stift holder biskoppen et profilmøde med de involverede menighedsråd for at holde ønsker og visioner op mod muligheder. Dette gøres ikke mindst for at minimere frustrationer og misforståelser omkring forventninger og tydeliggørelse af sognenes retningspræg.

Det biskoppelige tilsyn – hvordan med hjælp og vejledning, når det brænder på i eksempelvis teamsamarbejde mellem præster? 

Der er altid udfordringer i at fordele præstestillinger i forhold til at folk for eksempel flytter fra land til by. Der gøres i Fyens Stift store anstrengelser i samarbejde mellem biskop, provster og menighedsråd for at skabe så rimelige stillinger som muligt. Derefter holdes der øje med, hvordan det går. Der vil også i de fleste tilfælde, hvor præster skal arbejde sammen i teams være udarbejdet et regulativ, der forsøger at tage højde for områder, hvor der er risiko for, at det kan brænde på.

Hvad indebærer det at være et fristift? 

I perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 har Fyens Stift fået status af fristift. Det betyder, at vi har fået lov til at lave en række forsøg med forenkling af arbejdsgange og en større grad af frihed omkring liturgi mv. Nogle af forsøgene, som for eksempel en lempeligere arbejdsgang omkring byggesager vil ikke have den store betydning for dig som ny præst, andre vil blandt andet kunne give dig mulighed for at prøve nogle liturgiske ændringer af i samarbejde med dit menighedsråd. Du kan finde den samlede liste over fristiftsforsøgene her  

Hvis du har spørgsmål, så send dem til uddannelseskonsulent Torkil Jensen toje@km.dk - så lægger vi svarene ud her, så andre kan få glæde af dem.