Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Præstegården i Føns
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet beløb på kr. 43.000 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).
Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, opfordres du til at kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede i Fyens Stift, anbefales du ligeledes at kontakte biskoppens sekretær, for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Mads Davidsen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.
Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn-ansoegning@km.dk
Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00
Opslået: 07.10.2025
Udløber: 27.10.2025

Føns kirke

Husby kirke
SOGNEPRÆST SØGES
Stillingen som sognepræst ved De 4 kirker, Føns, Ørslev, Udby og Husby sogne, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2026.
Føns, Ørslev, Udby og Husby pastorat ligger ud til Lillebælt og rummer udover en række mindre landsbysamfund masser af dejlig natur, skov, strand og marker. Samtidig er der ikke langt til Nørre Aaby med indtil flere skoler, indkøbsmuligheder, tilkørsel til motorvejen og station for regionaltoget og heller ikke til Middelfart.
De fire sognekirker ligger alle i aktive lokalmiljøer, hvor bl.a. vores 11 menighedsrådsmedlemmer også er synlige på forskellig vis.
Som ”vores præst” kan vi tilbyde dig at være en del af lokalsamfundet, et velfungerende menighedsråd, hvor vi med alle vores forskelligheder respekterer og lytter til hinanden og hinandens holdninger og også sætter pris på at have det hyggeligt sammen. Vi har også et engageret medarbejderteam bestående af kirketjener, kirkesanger, organist, rengøringsassistent, ledende graver samt to gravermedhjælpere og en kirke- og kulturmedarbejder. Alle gør deres ypperste for at gøre De 4 kirker til et behageligt og rart sted at være, inde som ude.
Vi tilstræber at være et sted med højt til loftet, både inden- og udenfor i kirkerummet. Vi har en god erfaring med at arbejde med en flad struktur, hvor alle har mulighed for åbent at bidrage og dele kompetencer og erfaringer. Det giver en tryg atmosfære, hvor man kan føle, at man har indflydelse, ansvar og medejerskab i det fælles arbejde. Det skaber engagement hos os alle, som menigheden og kirkens besøgende mærker og sætter stor pris på.
Hos de 4 kirker prioriterer vi et højt musikalsk niveau og engagement. Kirkerne har deres eget kor, og vi har en stolt tradition med afholdelse af musikgudstjenester og kirkekoncerter, som altid har haft stor opbakning.
Vi trives i en kirke, som er tidssvarende anno 2025 med et tydeligt afsæt i traditionen sammen med et nytænkende blik mod fremtiden. Vi har fokus på fællesskabet; at være kirke for gamle såvel som unge, og at være en aktiv del af det lokale samfund. Af den grund har vi også prioriteret af holde kirkekaffe hver søndag og at indbyde til fælles måltider flere gange om året. Vi benytter gerne nye såvel som gamle salmer og sange fra højskolesangbogen.
Vi er optaget af samfundet omkring os, og søger en præst, som både kan drage dette ind i kirkerummet i en vedkommende og aktuel forkyndelse af det kristne budskab og er med på sammen med os at lave forskellige aktiviteter, der på hver deres måde kan samle mennesker. Vi glæder os til at møde dig og til at høre, hvad du gerne vil her hos os og sammen med os.
Præstegården er en hyggelig bolig på 190 kvm med nyt stort badeværelse på første sal, hvor der også forefindes et soveværelse samt tre mindre værelser. I stueetagen er en smuk hall, to stuer, en spisestue og køkken. I tillæg hertil er der fuld og meget anvendelig kælder på 115 kvm med udgang til haven. Haven er omkring 1950 kvm og byder på mange muligheder.
Præstekontoret og konfirmandstuen er i umiddelbar forlængelse af præstegården med separat indgang.
Som præst i De 4 kirker arbejder man sammen med sognepræsten i Nørre Aaby omkring konfirmander, gudstjenester og kirkelige handlinger. Der vil blive udarbejdet et regulativ for samarbejdet.
Derudover indgår man i præstesamarbejdet i den østlige del af Middelfart provsti, som består af i alt 6 præster, der bl.a. indbyrdes aftaler ferie og anden frihed. Ligeledes samarbejder man om fælles arrangementer for området.
Personregistreringsopgaverne varetages af Det fælles kirkekontor i Middelfart
For yderligere information kontakt formand for menighedsrådet, Kim Jørgensen, på 60 17 48 49
Provst Peter Lind, på 2024 1070
Yderligere information om sognet findes her: https://www.4kirker.dk
Yderligere information om stiftet findes her: https://www.fyensstift.dk
Yderligere information om sognet findes her:
Yderligere information om stiftet findes her:
Vi glæder os til at møde dig.