Guds stad

Med barbarer ved portene og opløsning inden for murene skrev Augustin sit store værk Guds stad, hvori han skildrede verdenshistorien som en kamp imellem Gud og Djævelen. I den kamp har den kristne et særligt ansvar som værende i verden, men ikke af verden. I dag står vi – stadig – i samme alvorlige situation, og hvis vi absolut skal tale om tro, skal vi måske også tale om, hvorvidt kirken og dens mænd og kvinder kan og skal blande sig i den politiske debat. Med krise og krig allevegne er der i al fald nok at blande sig i. 

Vel mødt til Fyens Stifts Præstekonvent 2025!

TILMELD DIG PRÆSTEKONVENTET HER

Oplæg

Lars Nørgaard, ph.d. og lektor i Kirkehistorie, KU

De civitate dei contra paganos. En ”bog” om politik og kærlighed

Et af de mest indflydelsesrige skrifter i den vestlige kirkehistorie er det værk af Augustin, vi kender som De civitate dei. De mange bøger i dette skrift er blevet læst og genlæst igennem hele kirkens historie, og dermed har skriftet haft en aldeles afgørende indflydelse på vores teologiske tænkning. Denne indflydelse kommer ikke mindst til udtryk, når vi skal finde svar på, hvordan kirken bør forholde sig til den timelige magt. Skal de kristne se sig selv som i fare for at miste frelsen, hvis de samarbejder med magten og dermed lever i verden? Burde de helt trække sig og leve i sikker afstand fra verden? Eller kan de kristne leve i verden uden at være af verden? Kan man ligefrem tage del i den timelige magtudfoldelse – ja, måske endda også i dens voldelige aspekter – uden dermed at sætte frelsen på spil?

Sådanne spørgsmål brændte på for Augustin i den årrække (fra omkring 413/4 til 426/7), hvor han skrev, hvad senere blev til De civitate dei. Lignende spørgsmål er dukket op mange gange i kirkehistorien, og her er Augustins værk forblevet en nøglereference. Ja, forholdet mellem religion og politik forbliver et ophedet, hvis ikke ligefrem et overophedet emne også i vores egen nutid. Mit oplæg vil skitsere den historiske baggrund for Augustins teologisk hovedværk og prøve at klargøre de svar, som Augustin selv formulerede på ovenstående spørgsmål. Disse svar er naturligvis præget af den sammenhæng, hvori De civitate dei blev tænkt og udformet. Det gør dem dog ikke nødvendigvis mindre relevante for os.

Rolv Nøtvik Jakobsen, dr.theol., underviser i homiletik og fængselspræst.

”At prædike politisk. Forsøg på politiske læsninger af de kommende søndages evangelietekster”

Rolv Nøtvik Jakobsen skriver: Foredraget vil dreie seg om utfordringene ved å forkynne evangeliet i en folkekirkelig sammenheng -i ei tid prega av framvoksende nasjonalisme og økologisk krise. Utgangspunkt for de homiletiske refleksjonene er de fire kommende søndagers prekentekster.

Rolv Nøtvik Jakobsen er dr.theol., 1700-tallsforsker og fengselsprest. Jakobsen har i mange år undervist i homiletikk ved Teologisk Fakultet i Oslo og har sammen Gunnfrid Ljones Øierud utgitt læreboka Prekenbeskrivelse - forstå, formidle, forbedre, forkynne (2009).

TALK: 

Christoffer Emil Bruun, journalist og historiker, trosredaktør på P1ph.d. og Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ph.d. og seniorforsker ved Center for Grundtvigforskning. 

Biskop Mads Davidsen modererer samtalen

Samtalen vil kredse om Folkekirkens rolle i en politiseret virkelighed og forkyndelsens mulighed mellem det folkelige og det elitære.

Carsten Selch Jensen, dr.theol., Dekan for Det Teologiske Fakultet, KU

Guds Stad, men hvor ligger den?

Fra Manifest Destiny til Russkii mir. Forestillinger om guddommelig udvælgelse og hellig krig i nyere global historie.

På baggrund af senantikke og middelalderlige forestillinger om guddommelig udvælgelse og forestillinger hellig krig vil foredraget/oplægget forsøge at kaste lys over nogle af de politiske og (semi)religiøse forestillinger der ligger bag nogle af de nyere nationalistiske strømninger i henholdsvis øst og vest og blandt andet har ført til krigen mellem Ukraine og Rusland, samt en ny politisk dagsorden i USA.