Kirkegængere skal føle sig hjemme i gudstjenesten

Ellen Aagaard 

Det ligger det nu fast, hvordan der skal arbejdes med gudstjenesten de kommende år. Den overordnede ramme, gudstjenesteordningen fra 1992, bliver ikke ændret, men arbejdsgrupper og kommissioner skal arbejde grundigt med udvalgte dele af gudstjenesten og med at understøtte folkekirkens arbejde med gudstjenesten i fremtiden.

Dåbs- og nadverkommissioner

Som det første vil biskopperne bede kirkeministeriet om at nedsætte en dåbskommission og en nadverkommision. Dåbskommissionen skal arbejde frem til 2026, hvorefter en nadverkommission skal sættes i gang. Kommissionerne skal både arbejde med ritualernes teologiske betydning og deres sprog.

- En gudstjeneste er fuld af store ord og rummer på den måde en ’fremmedhed’. Det er godt, for vi har brug for store ord, som vores små ord kan hente styrke fra, siger biskop Tine Lindhardt og uddyber:  

- Problemet er, hvis det bliver så fremmed, at det bliver fremmedgørende og helt uforståeligt. Det er ikke godt. Opgaven er at finde balancen, så kirken taler ind i tiden og til tiden – med ord, der rækker ud over tiden. Det er vigtigt, for det er vigtige sager, der er på spil. Derfor bliver det noget af det, de to kommissioner skal se på og drøfte.

Liturgisk Forum og nye tekster

Som noget helt nyt skal der etableres et Liturgisk Forum, med to medarbejdere som blandt andet skal være tovholder for en række af de arbejdsgrupper, biskopperne sætter i gang. De skal arbejde med nye bønner og vejledninger til gudstjenesten. Liturgisk Forum, som foreløbigt skal arbejde i otte år, får også til opgave at tilbyde kurser og formidle ny forskning og inspirere det løbende arbejde med gudstjenesten.

Ikke kun til præster

Biskopperne lægger med deres beslutninger op til et langsigtet arbejde med gudstjenesten, som inddrager menighedsrådsmedlemmer og alle kirkens medarbejdergrupper. Når arbejdet efter planen afsluttes i 2030, håber biskop Marianne Christiansen, at det vil kunne mærkes fra kirkebænken:

- Jeg håber, at kirkegængere vil opleve, at der er lagt glæde og kræfter i at forberede gudstjenesten. Måske vil en større forståelse af, hvorfor vi fejrer gudstjeneste, og hvad den betyder, også smitte af på oplevelsen af gudstjenesten, så man kan føle sig hjemme og kan tage imod ordene og tonerne som trøst og opmuntring. Og så håber jeg, at den stilfærdige og stadige fornyelse af sproget vil betyde, at man som kirkegænger hverken bliver fremmed for gudstjenestens tradition eller vores egen samtid.

Læs om hele planen for liturgiarbejdet: Beslutning om folkekirkens liturgiarbejde

Læs om bispemødets øvrige beslutninger her: Biskopper vi bevare kristendomsundervisningen