Nyheder
Nyheder

Barnetro er ingen betingelse

Ny undersøgelse af befolkningens tro og forhold til folkekirken viser, at menneskers forhold til kristendom og kirke forandrer sig gennem hele livet. Og intet tyder på, at religiøsiteten er aftagende i den danske befolkning.

84 livshistorieinterviews undersøger medlemmers og tidligere medlemmers forhold til tro og folkekirken.

Ellen Aagaard, folkekirken.dk

Morgensang og aftenbøn i barndommen kan lægge et fundament for forholdet til tro og kirke senere i livet. Ligesom gode eller dårlige minder fra konfirmandundervisningen kan gøre det. Men for de fleste mennesker forandrer troen, den religiøse praksis og følelsen af tilknytning til folkekirken sig flere gange gennem livet.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter udgiver i dag anden og sidste del af den omfattende undersøgelse ’Religiøsitet og forholdet til folkekirken’. Hvor første del, som udkom sidste år, præsenterede resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse med 4.000 respondenter, bygger den sidste del af undersøgelsen på 84 livshistoriske interviews.

Læs mere om undersøgelsen på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters hjemmeside her.

Mere nuanceret indsigt i tro

Den samlede undersøgelse tegner et mere komplekst billede end det, forskningen hidtil har vist, siger en af forskerne bag undersøgelsen, ph.d. og vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Karen Marie Leth-Nissen.

- Undersøgelsen viser, at både tro og religiøs praksis udvikler sig gennem hele livet. Fx har vi talt med personer, som mistede al tro, da de begyndte at studere og blev del af et ateistisk indstillet miljø, men som senere i livet, da de blev forældre, fik brug for religiøse ritualer og igen lod tro og praksis blive en del af deres liv.

Som ung har vennernes værdier stor betydning for de fleste, men mødet med en partner, det at blive forældre, ramt af livskriser som sygdom eller tab ved dødsfald giver for mange anledning til, at troen, den religiøse praksis og forholdet til folkekirken senere forandrer sig.

Selv om de fleste opfatter troen som noget privat, spiller folkekirkens ritualer en vigtig rolle for både medlemmer og ikke-medlemmer. Det er begivenheder, som giver fælles erindringer og forbinder den enkelte med fællesskabet i familien, vennekredsen, lokalsamfundet og nationen.

Præsten spiller afgørende rolle

Interviewpersonerne har især positive oplevelser med folkekirken, og særligt mødet med præsten spiller en vigtig rolle. Når præsten er rummelig, nærværende og kombinerer ritualets højtidelighed med en let eller humoristisk tone, efterlader det gerne et godt minde som styrker forholdet til tro og kirke. På samme måde kan en dårlig oplevelse fra konfirmationsundervisningen eller en fordømmende prædiken mange år senere være medvirkende årsag til en udmeldelse af folkekirken.

- Vi kan se, at summen af de positive og negative møder med folkekirken, som du har gennem livet, har betydning for både dit tilhørsforhold til og din brug af folkekirken. Og det gælder særligt for din oplevelse af konfirmationsforberedelsen og hvordan du oplever folkekirken ved barnedåb, bryllupper og begravelser, forklarer Karen Marie Leth-Nissen.

OM UNDERSØGELSEN

’Religiøsitet og forholdet til folkekirken” er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med finansiering fra Folkekirkens Fællesfond. Undersøgelsen omfatter både medlemmer og ikke-medlemmer og tegner dermed et bredt billede af befolkningen. 

 

Dens formål er at give folkekirkens aktører bedre indsigt i befolkningens tro, religiøse praksis og forhold til folkekirken, så kirken kan bevare en levende kontakt med mennesker og fortsat være med til at skabe social sammenhængskraft i befolkningen.

 

Undersøgelsen kan købes på Forlaget Eksistensen