Mere grønt – mindre perlegrus 

Af Marianne Holst Hyrlov
Foto: Ard Jongsma

Grøn omstilling og nænsom udvikling af kirkegården er ifølge kirkegårdskonsulent Fanny Møller vejen frem

”Kig lige på et billede af jeres kirkegård set fra oven, før jeg kommer.” Sådan lyder en indledende bemærkning fra Fyens Stifts kirkegårdskonsulent Fanny Møller, når et menighedsråd ringer for at bede om hendes hjælp til forandringer på kirkegården.

Baggrunden for, at hun gerne vil have menighedsrådsmedlemmer og gravere til at gå ind på ”Google Earth” for at studere kirkegården fra oven, er, at billedet ofte vil afsløre, at en stor del af kirkegården består af brede gange med perlegrus. Grus gør ikke noget godt hverken for klimaet eller biodiversiteten, for der gror ingen planter, og der bor heller ikke ret mange dyr i perlegrus.

”Desuden skal der køres nyt grus på stierne hvert år, og gruset skal udgraves og fragtes til kirkegårdene med maskiner, der udleder CO2,” forklarer Fanny Møller.

Hun fortæller, at mange kirkegårde allerede er på vej med alternativer til perlegruset. Det gælder for eksempel Ringe Kirkegård, hvor man har sået græs på en del af det areal, hvor der før var grus, og hvor man samtidig har sløjfet en del af hækkene.

”Så kan man nøjes med at slå græsset, og man skal hverken rive, skuffe eller klippe hæk,” siger kirkegårdskonsulenten.

Et kig på kirkegården set fra oven afslører ofte, at en stor del af arealet består af brede gange med perlegrus. 

Læg en plan

På en del af de kirkegårde, som Fanny Møller rykker ud til, har menighedsrådet et ønske om at lave grøn omstilling og samtidig omlægge driften af kirkegården. Det er ikke altid let, men det hjælper at lave en plan, hvor man prioriterer i hvilken rækkefølge, omlægningen skal foregå. I sådan en plan skal CO2 udledning, biodiversitet og kirkegårdskultur altid tænkes ind, og her er Fanny Møller en faglig sparringspartner for menighedsrådet. Hun foreslår ofte løsninger, hvor kirkegården indrettes med planter, som skal passes mindst muligt – til gavn for både kirkens økonomi og miljøet. 

”Jo mere vi forsimpler arbejdsgangene og får valgt planter, som ikke hele tiden skal klippes og beskæres, jo mindre CO2 udleder vi,” som hun siger.

Fanny Møller er fortaler for en nænsom udvikling af kirkegårdskulturen, hvor man tilbyder alternativer til et almindeligt gravsted. Man kan for eksempel tilbyde urnenedsættelse i et staudebed eller et surbundsbed.

”Jeg møder ofte mennesker, der tror, at de lave hække rundt om gravstederne er en del af en meget gammel kirkegårdskultur, men i virkeligheden har hækkene kun eksisteret i de sidste 200 år. I kirkesammenhæng er det ikke længe. Kirkegårdskultur er meget andet end små hække og perlegrus, ” siger hun.

Træer skaber en kirkegård

Kirkegårdskonsulenten er glad for forvildede græsser, staudebede, buske, insekthoteller og kvashegn, men intet kan hamle op med store gamle træer. Træer er en kæphest. De er gode for biodiversiteten, men det handler for Fanny Møller også om, at træer skaber en kirkegård.

”Jeg synes, at det er svært at forestille sig, at man bliver stedt til hvile et sted, hvor der ikke gror noget, der er mere end 20 år gammelt, og der ikke er noget, som er højere end to meter. Hvis der er et kæmpestort træ, så giver det et indtryk af evigheden” siger hun og slutter:

”Træer vokser langsomt, og det er vigtigt, at vi ikke udelukkende fælder træer, men også tager stilling til, hvilke træer, der skal plantes til vores efterkommere. Jeg går ind for, at vi ser 20, 30 og 50 år frem i tiden, når vi omlægger en kirkegård. Med træer skal vi planlægge meget længere – måske 100 eller 300 år.”

Træer skaber en kirkegård, og et kæmpestort træ giver et indtryk af evigheden, siger kirkegårdskonsulent Fanny Møller