Kirke for flere
Det etiske hjørne

Det etiske hjørne

Diskussionsklub for unge på Sydfyn stiller de store spørgsmål

Sognepræst Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen deltager gerne selv i diskussionerne i ”Det etiske hjørne”. Foto: Ard Jongsma

Når den 29 årige sognepræst Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen kigger ud over prædikestolen søndag formiddag, er der ikke mange jævnaldrende mellem kirkegængerne.

”Vi slipper de unge efter konfirmationen, og så ser vi dem stort set først igen, når de er blevet pensionerede. Måske møder jeg de voksne til en julekoncert, men de unge kommer næsten aldrig i kirken,” fortæller præsten.

Han besluttede sig for at gøre noget ved sagen, og derfor gik han op i Dagli’Brugsen i Gudbjerg for at tale med de unge, der arbejder der, om hvad de interesserer sig for. Svaret var fester, skole – og så de store spørgsmål. Hvad skal jeg bruge mit liv på? Hvis jeg har dumpet en eksamen, kan jeg så bruges til noget? Er jeg noget værd, når min kæreste lige har slået op?

Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen allierede sig med sin konfirmandmedhjælper 21 årige Niclas Winterskov samt to præstekolleger, og sammen lavede de en diskussionsklub. En gang om måneden mødes 10-15 unge i en af de sydfynske sognegårde for at diskutere moral og etik. ”Det etiske hjørne” har de døbt klubben, og medlemmerne får information på Facebook om tid og sted for møderne.

Hvad er dannelse?

En af de faste deltagere i ”Det etiske hjørne” er Laurits Brix. Egentlig var en diskussionsklub ikke lige det, der stod øverst på den 23 årige pædagogmedhjælpers ønskeseddel til en god aften, men hans kæreste trak ham med den første gang, og nu vil han helst ikke undvære møderne. En diskussionsaften om dannelse gjorde indtryk, fordi han blev overrasket over, hvor forskelligt begrebet kan tolkes. To pensionerede folkeskolelærere var inviteret til at sætte diskussionen i gang, og lærernes syn på dannelse var vidt forskellig fra de unges. 

”For lærerne handlede dannelse om at sige pænt tak, hilse ordentligt og at lægge sit bestik rigtigt,” fortæller Laurits Brix. Han har selv et andet syn på sagen:

”For mig er dannelse at kunne begå sig socialt blandt mange forskellige mennesker. Jeg synes, det er vigtigt både at kunne være sammen med en halvskæv alkoholiker og at kunne føre en samtale med en akademiker, ” siger han.

Også konfirmandmedhjælperen Niclas Winterskov fik stof til eftertanke af diskussionen om dannelse:

”Der var en mødedeltager, som havde kasket på, og den tidligere lærer synes ikke, det var dannet, at han havde beholdt kasketten på indenfor. Dannelse er åbenbart et vidt begreb, og det ændrer sig med tiden,” smiler den unge fynbo.

Ikke kristen

Laurits Brix betragter ikke sig selv om kristen, og for ham er det fuldstændig ligegyldigt, om diskussionerne foregår i en sognegård eller et andet sted, bare han må være med. Han nyder at være med i åbne diskussioner, hvor ingen taler ned til hinanden eller peger fingre af hinanden.

”For mig er det bare fedt, at præsterne har taget initiativet, og at de gider bruge deres tid på det.  Præsten ved godt, at jeg ikke er kristen, men det er han ligeglad med. Han ser på mig som menneske. Hvis jeg en dag kommer i en svær situation, kunne jeg godt finde på at ringe til ham, ” siger Laurits Brix.

Sognepræst Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen har da heller ikke ambitioner om, at de unge fra ”Det etiske hjørne” begynder at dukke op i kirken hver søndag. Men han håber at vise dem, at kirken er et sted, hvor man tør stille spørgsmål, og at præster kan bruges til at tale med.

”Jeg vil gerne være kirke, der hvor folk er,” siger han.