Kirke, liv og læring
Babysalmesang

Babysalmesang

Det er sværere at snakke om tro end om Sex

Kvinder på barselsorlov og deres småbørn mødes til salmesang i Skrøbelev Kirke på Langeland

Der ligger puder og tæpper foran alteret i Skrøbelev Kirke. Otte mødre sidder på puderne med deres babyer, og der pludres og snakkes, indtil kirkesangeren slår bedeslagene på sin triangel. Så der falder stilhed over gruppen. Babysalmesang kræver nærvær og koncentration, og de næste 45 minutter er der ingen småsnakken. Først synger alle en goddag-sang til hvert enkelt barn, mens sognepræst Annalise Bager kigger barnet i øjnene, og dernæst synges ”I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden” med tilhørende fagter. Børnene er overraskende koncentrerede. De lytter og kigger. 

Det er fjerde år, Annalise Bager har babysalmesang på programmet, og hun nyder at være sammen med de unge kvinder og deres børn. 

”Jeg har jo konfirmeret mange af mødrene og døbt deres børn, så det er dejligt at følge dem,” siger hun.  

Troen er privat 
Annalise Bagers erfaring er, at hun ser en del af børnene fra babysalmesang igen i kirkens børneklub. Senere bliver de juniorkonfirmander og konfirmander, og på den måde bevarer hun kontakt med familierne i mange år. 

”Når mødrene kommer til babysalmesang, er de på barselsorlov. Det betyder, at jeg fanger dem på et tidspunkt i deres liv, hvor de har tid og ro til at få en positiv kontakt til kirken,” siger hun. 

Babysalmesang foregår efter et helt bestemt mønster, som gentages hver tirsdag. Mødrene siger rim og remser i kor, danser polka i midtergangen, og mens børnene hygger sig i store tæpper, bliver de vugget til lyden af salmen ”Det dufter lysegrønt af græs”. 
Der bliver ikke bedt en bøn eller lyst velsignelse, for Annalise Bager har valgt at holde babysalmesang for sig og gudstjeneste for sig. 

”Her har man ikke lyst til at udbasunere sin tro for andre, og for mange føles det mere privat at snakke om tro end om sex,” siger Annalise Bager.  

Nogle sæsoner har hun dog afsluttet babysalmesangen med at lave en kravle-gudstjeneste, som børn og mødre kan komme til, hvis de har lyst. 

”Vi skal ikke skræmme folk væk, men hellere få dem besindet lidt på, at de tilhører den kristne kultur og tro,” siger præsten.

Hun er sikker på, at nogle af mødrene blev væk, hvis hun bad bønner til babysalmesang. Det bekræfter 21 årige Sandra Nielsen, som er til babysalmesang med sin datter Thea. Hun kommer, fordi det er vigtigt for hende at komme ud og være sammen med andre mødre, og fordi hun gerne vil stimulere sin datter. 

”Jeg føler, at alle kan komme her, og man behøver ikke nødvendigvis at tro på Gud. Det har ikke nogen betydning for mig, at babysalmesang foregår i kirken. Jeg lærer selvfølgelig nogle salmer at kende, men jeg lægger ikke nogen betydning i det,” siger hun. 

Et trygt sted at være  
Sognepræsten tror, at salmerne, lyset og rytmen lagrer sig i barnets hukommelse, specielt hvis mødrene også synger salmerne derhjemme, for eksempel når barnet skal sove. Det gør Susanne Jakobsen, som er til babysalmesang med sin syv måneder gamle søn Mads. Hans godnat-sang kommer fra babysalmesang. 

”Det er vigtigt for mig, at kirkerummet er et trygt sted for ham at være, og jeg synes, at det virker, som om han genkender rummet, når vi kommer herind,” siger hun. 

Susanne Jakobsen kommer blandt andet, fordi hun tror det udvikler sønnen intellektuelt at lytte til musik. Desuden har den 39 årige sygeplejerske og keramiker udvidet sit netværk ved at gå til babysalmesang. 

Den ene salme afløser den anden, mens børnene basker til balloner og kigger på spændende tøjdyr. Den sidste salme ”Du som har tændt millioner af stjerner” synges, mens mødrene går med deres børn på armen rundt om alteret. Så er der kaffe, kage og frugt. Der småsnakkes igen, og lidt efter bryder mødrene op, pakker børnene ned i deres barnevogne i våbenhuset, og en del af dem følges hjemad.