Kirke, liv og læring
Kirkehøjskole

Kirkehøjskole

Voksne på skolebænken  

Kirkehøjskolen i Middelfart Provsti har succes med foredrag, der er til at forstå.

Hvordan får man 50 voksne mennesker til at gå i skole lørdag formiddag? Man gør som i Middelfart Provsti: Laver en kirkehøjskole, hvor der stilles store krav til underviseren.

”De professionelle foredragsholdere kan sagtens snakke os ned under gulvbrædderne, men det får de ikke lov til her. Vi forlanger at foredragene er til at forstå, og at de handler om noget livsnært, så vi kan få en god snak om det, der bliver sagt, ” forklarer sognepræst Hanne Drejer.  

Hun var med til at starte kirkehøjskolen for otte år siden, og glæder sig over det store fremmøde og engagement.  

Kaffe og rundstykker
Kirkehøjskolen foregår på skift i konfirmandstuer, sognehuse og forsamlingshuse i hele Middelfart Provsti. Det lokale menighedsråd laver kaffe og sørger for rundstykker, ost og marmelade. 

”Det er meget vigtigt for os at komme rundt i alle hjørner af provstiet, og vi har den store glæde, at hvert enkelt menighedsråd sætter en ære i at gøre det rart at være netop i deres sogn,” fortæller Hanne Drejer. 

Hun mener, at der mangler steder, hvor man kan snakke sammen om tro og religiøse spørgsmål. Og det er en vigtig opgave for folkekirken at skabe rum til fordybelse og erfaringsudveksling. 

”Jeg håber, at kirkehøjskolen er med til at dæmme op for det traditionstab, vi oplever i Danmark i øjeblikket,” siger hun. 

Tro og Tvivl 
Langt de fleste af deltagerne i kirkehøjskolen er pensionister, og alder er ingen hindring for lysten til at lære noget nyt, forklarer Bit Jensen, som er menighedsrådsformand i Middelfart og med i kirkehøjskolens bestyrelse. 

”Jeg er selv over 6o, og jeg er stadigvæk søgende. Jeg er nysgerrig, og det går ikke over med alderen. Hvis man holder op med at undres og bilder sig ind, at man ved det hele, så lukker man af for sit videre liv,” siger hun. 

”Det vil da være en grusom tanke, at man kunne blive færdig med at lære om livet. Den kristne tro er levende, og den skal formuleres igen og igen,” supplerer Hanne Drejer.

I denne sæson er overskriften på kirkehøjskolen ”Tro og Tvivl.” Mange mener, at videnskab og religion er i strid med hinanden, og at vi er nødt til at vælge mellem tro og viden. Derfor stiller højskolen spørgsmålet: Kan et moderne menneske overhovedet tro på Gud og Jesus? 

”Spørgsmålet om man kan tro, er fantastisk relevant i dag. Det kan jeg mærke på både unge og gamle. Det er for eksempel helt centralt for mine konfirmander,” fortæller præsten. 

De måske kristne
Sognepræsten glæder sig især til foredraget med overskriften ”De måske kristne.” Foredraget holdes af forfatter og religionsforsker Iben Krogsdal og handler om, hvad kristendom betyder for almindelige folkekirkedanskere, og hvordan mennesker tolker deres livs med- og modgang. 

”Jeg er selv optaget af, hvorfor danskerne hverken vil sige ja eller nej til kirken. De kommer der sjældent, men de får alligevel deres børn døbt, og de melder sig ikke ud. Man kan sige, at de generelt er meget velvillige overfor kirken, bare de kan slippe for at komme der,” siger Hanne Drejer. 

Den slags spørgsmål er der plads og tid til at diskutere i kirkehøjskolen. Og ifølge de to ildsjæle går deltagerne glade og opløftede fra højskolen. 

”Man får samlet nogle tråde i sin tankeverden og får som regel nogle guldkorn med, som betyder, at noget af det man går og spekulerer over falder på plads,” slutter Bit Jensen.