Flaget fortæller om håb
Et frivilligt flaglaug sørger for, at flaget vajer fra kirkerne i Vester Aaby og Aastrup – også efter at kirkepersonalet er gået hjem
Så snart man kommer ind i Vester Aaby, ser man kirken, der ligger højt på en bakke midt i byen. Ved siden af kirken – lige ud til Svendborgvej – står flagstangen.
Det forpligter at have en flagstang. Det ved enhver, der selv ejer sådan en. Der er regler for, hvilket tidspunkt flaget må hejses på, og der er regler for, hvornår det skal være taget ned. Inden solnedgang, ellers flager man for fanden. Det ville jo ikke være så godt for en kirke.
Men faktisk var udfordringen for Vester Aaby kirke og nabokirken i Aastrup ikke, at flaget hang for længe, men at flaget blev taget for hurtigt ned for eksempel efter begravelser. Det blev med jævne mellemrum påtalt, at når familien kom tilbage efter begravelseskaffen for at se blomsterne på gravstedet, så var flaget allerede taget ned. Det havde kirketjeneren gjort, før hans eller hendes arbejdsdag sluttede.
Løsningen blev at oprette et frivilligt flaglaug, der sørger for at tage flaget ned.
Flaglaug og kistebærerlaug
Laugsvæsenet har vi stolte traditioner for, og vi mener selv, vi skrev historie, eller i hvert fald tog vi en gammel historie op igen, da Vester Aaby og Aastrup Kirker for mere end 10 år siden oprettede et kistebærerlaug. Også her var det en praktisk udfordring, der blev anledningen. Der kom nye regler for kistehåndtering, som blandt andet satte et loft over, hvor meget kirkepersonalet må løfte. Vester Aaby Kirke ligger som nævnt højt og med en stor trappe foran. Det virkede og virker stadig uoverskueligt at anlægge en rampe op til kirkedøren, så den daværende menighedsrådsformand fik ideen til at opfordre frivillige til at hjælpe til, når kisten ved en begravelse skulle bæres ind i kirken. Opfordringen bar hurtigt frugt, og der blev oprettet tre hold, der skiftes til at stå til rådighed. Også ved Aastrup Kirke blev der oprettet kistebærerlaug.
Herfra var skridtet ikke så langt til at bruge samme metode i forbindelse med nedtagning af flaget. Det kræver jo mildt sagt knapt så mange kræfter, men alligevel er det godt at være flere om det, så man ikke bliver så bundet af det. Mange af laugenes medlemmer er pensionister, og sådan nogen har travlt. Men mange vil gerne bidrage til byens fællesskab og finder her en mulighed.
Flaget symboliserer det levende håb
Da jeg skulle skrive denne artikel, gik jeg ind i konfirmandstuen, hvor den lokale strikkeklub holder til om tirsdagen. Jeg spurgte, hvad de tænker om forholdet mellem kirke og flag.
Birgit Lund, som er med i både flaglauget og strikkeklubben, var enig med de andre kvinder om, at en flagstang placeret ved kirken bliver et bindeled mellem det menneskelige og det kristelige, når en personlig anledning i kirken – glædelig eller sørgelig – mødes med kirkens korssymbol i form af flaget. Det levende håb symboliseres helt konkret, når flaget hejses fra halv til hel stang efter jordpåkastelsen ved begravelser.
Også ved konfirmationer er det en glæde at se flagalleen gennem Vester Aaby og kirkens flag højt oven over vaje lige til aften som en hilsen til de unge mennesker og som et symbol på, at det levende håb fra dåben er blevet bekræftet.
